New York | ✓

//45. Pokkers kaution!\\

L A U R A

#Ikke Rettet
"Er du sikker på, at vi ikke skal gå med?" Spørger Josh mig, da jeg træder ud af Flo's gamle bil. Jeg ryster på hovedet, og smækker bildøren lige i hovedet på dem begge to. Jeg har brug for, at finde Jake og se om han er okay. Jeg bliver nødt til, at finde ham med det samme, ellers springer jeg i luften.

Hvad har han dog nu gjort? Åh Gud.

Jeg løber op mod politistationen, og stormer igennem de tunge dobbeltdøre. Klokken er omkring 23:30 og alligevel er stationen fyldt til randen med mænd i uniformer, og mænd og kvinder med håndjern omkring håndledene.

Har Jake også haft sådan nogle på? Selvfølglig har han det Laura. Oh my God!

Jeg spurter hen mod en disk dims, hvor en tyk mand i en blå uniform sidder og læser i en avis, som om en hysterisk dame ikke skriger ved siden af, imens hun bliver trukket væk af nogle robuste politimænd. Hvordan kan han bare lades som ingenting? Damen skriger jo for fanden!?

Manden opdager mig ikke før jeg opdager en guld klokke - altså en af dem som man normalt har på hoteller - og trykker ned på den. Manden kigger op fra sin dyrebare avis, og lægger den langsomt ned på disken.

"Ja?" Han løfter afventende et øjenbryn, og jeg begynder straks.

"Jeg er her for, at snakke med Jake Harris?" Manden stirrer underligt på mig, og tænder hurtigt en gammel stationær computer.

"Hvad sagde du at han hed?" Spørger han ligeglad. Jeg tripper utålmodigt med mine negle mod disken, og manden løfter tavst et øjenbryn.

"Jake Harris." Svarer jeg, træt af mandens ukoncentrerede spørgsmål.

"Hmm?" Jeg sukker irriteret og fortsætter.

"Jake Harris? Brunhåret teenager, fuld?" Manden taster noget ind på computeren, og nikker træt.

Det kan godt være, at han har haft en lang vagt eller noget, men han stinker godt nok til det her job.

"Ja, han kom ind for omkring en time siden, noget med et slagsmål og en brækket næse, og så videre." Han vinker en ung dame med næsten sort hår hen imod os, og hun smiler straks, og begynder at nærme sig.

"Brækket næse?" Spørger jeg panisk. Manden grynter og slukker computeren igen. Han tager sin avis i hænderne, og begraver straks hovedet i den.

"Ja, hvad ved jeg." Jeg skal lige til at tage hans avis, og proppe den ned i hans hals, da damen med det sorte hår stopper op ved siden af mig, og tager imod et indviklet papir fra avis manden.

"Før hende hen til celle 23." Damen siger ikke noget til ham, men læser hurtigt papiret igennem, før hun nikker til mig og begynder at gå.

"Undskyld hans opførsel, han har en dårlig dag" hun smiler undskyldende til mig, men jeg kan ikke sige noget. Jeg har for travlt med, at tænke på Jake. Har han seriøst brækket næsen? Er han i smerte? Får han hjælp? Hvis jeg ikke snart ser ham, eksploderer jeg 100%.

"Hmm.." vi går ind af en træ dør, og ned af en lang gang med svagt lys. På begge sider af gangen, er der jerntremmer, og bag dem sidder der mennesker. De ser alle sammen tomme ud. Deres blikke er fjerne, og de sidder i deres beskidte tøj, og brummer 24/7. Har Jake virkelig været herinde i over en time? Oh Gud, stakkels fyr.