New York | ✓

//36. Stripclub\\

L A U R A

#Ikke Rettet
"Spis ikke al' isen!"

"Brug ikke alle lommetørklæderne!"

"Se ikke for meget Netflix!"

"Spis ikke mine ostehapser!"

"Brænd ikke huset ned!"

"Gå ikke ind på mit værelse, eller jeg spidder dig ned med mit Minecraft sværd!"

Er alle de ting jeg får af vide før Josh og Flo forlader huset. De skal over til Flo, og efterlader mig alene hjemme. Den skrøbelige pige, som de åbenbart ikke stoler på, siden i sidste uge da hun brød sammen på gangen, hvilket er noget hele skolen nu ved. Selv Jake. Heldigvis ved ingen hvorfor, ikke andre end mine veninder, fordi jeg stoler på, at de ikke vil sprede rygter og sladder om mig på skolen.

Vi fik juleferie i går, og mor og far er taget på en kort ferie inden juleaften. Og eftersom Josh og Flo skrider er jeg helt alene. I hvert fald i ti minutter, for' mine veninder kommer over om lidt.

Jeg har ikke fået det bedre. Eller.. På en måde? Jeg græder ikke længere over hver eneste scene i The Vampire Diaries. Jeg har ikke længere lyst til, at klippe Jake's kugler af og klistre dem fast i hans pande, og jeg trøstespiser ikke længere. Jeg har faktisk fået det så dårligt af al' den mad, at jeg nu slet ikke vil spise, hvilket sikkert ikke er bedre.

Hvad selve Jake angår har der ikke været nogle fremskridt.

Dagen efter mit sammenbrud stoppede han op ved siden af mig, da jeg stod ved mit skab og åbnede munden, men så skred han bare igen. Uden at gøre noget som helst.

Jeg har givet op på ham. Han lyttede åbenbart for første gang nogensinde til mig, da jeg bad ham om aldrig at snakke til mig igen. Nu stirre han bare. Hele tiden. Og når jeg kigger hen mod ham, når jeg lige at se hans pinefulde ansigt før han vender sig om og lader som ingenting.

Jeg forstår stadig intet. Siden hvornår har Jake fået følelser? Altså hvad er det nu for noget pis.

Jeg tvivler dog på, at de er store.

Den anden dag skulle jeg over på biblioteket for, at lave noget i historie. Da jeg stod og læste lidt i en bog, blev jeg afbrudt af en fnisen og et næsten mandigt grin. Jeg trak et par bøger ud fra hylden jeg stod ved, og så på den anden side Jake stå lænet op af en bogreol og Lola kysse hans hals. Det var der jeg for alvor gav op, fordi da jeg så det, gik det op for mig, hvor lavt han egentlig var sunket. Det hjalp godt nok heller ikke en skid, da han opdagede mig og bare stirrede koldt på mig igennem den brede sprække. Han løftede bare et af sine flotte øjenbryn. Ikke drillende, men udfordrende. Så tog han fat om Lola's ansigt og begynde at sluge hende levende. Det var skrækkeligt. Jeg fik kvalme og skred.

Nu gør jeg alt for, at glemme ham og det går ikke særlig godt. Derfor har jeg inviteret pigerne over, for at aflede mine tanker. Hvad vi skal lave er ikke ligefrem noget jeg har tænkt på, jeg har bare brug for dem, og det ved de godt.

Jeg sukker højlydt og trækker vejret dybt. Tag dig dog sammen Laura.

Jeg kigger over mod døren, da nogen banker på, men stirre bare. Mit hjerte begynder at øge farten, og der skyder en underlig følelse igennem min mave. Noget jeg næsten vil kalde håb.