New York | ✓

//43. Venner kysser ikke.\\

L A U R A

#Ikke Rettet
Jeg græd. Jeg græd som aldrig før. Mere end da jeg brød sammen på gangen, og mere end jeg gjorde i slutningen af The Vampire Diaries.

I starten var det ikke slemt. Jake's historie startede lykkeligt. Det var en god dag. Han troede ikke at noget kunne ødelægge den. Han tog tydeligvis fejl.

Jeg fik tårer i øjnene, da Jake fortalte om hans bror. Om hvor fantastisk og sjov han var. Hvor naiv og klog han var, og hvor cliché han var.

Jeg begyndte at græde, da han nåede til delen, hvor det gik galt. Delen hvor Bonnie stødte ind i en anden bil. Delen hvor Jake havde et glasskår i låret, og Theo græd og skreg. Jeg tudbrølede, men Jake gjorde ikke.

Jeg kan huske, hvordan hans brune øjne, var fyldt med sorg og had. Haden var selvfølgelig mod ham selv. På et tidspunkt, var hans øjne blanke. Det var da han fortalte starten. Da jeg hørte delen, hvor Jake ikke kunne hjælpe sin bror, samlede tårerne sig i hans øjne. De var klar på at tippe over, og jeg var klar på at kramme ham, men intet af det skete. Han gjorde alt for ikke at græde. Han pressede sine negle mod sin håndflade, bed i sin underlæbe, og pressede øjnene sammen.

Jeg havde lyst til, at kramme ham som aldrig før, men jeg turde ikke. Jeg var bange for, at han ville skubbe mig væk, og smide mig ud af vinduet. Vi var ikke skabt, til at gå rundt og kramme. Han var Jake Harris, og det var meningen at jeg hadede ham, men det gjorde jeg ikke længere. Især ikke da jeg sad ved siden af ham på hans seng, og han fortalte mig noget, som kun få mennesker vidste.

Han var sønderknust, jeg kunne se det på ham. Han havde brug for glæde, og jeg ville efterhånden gøre alt for at give ham den.

Jeg var ved at sige: "du må gerne græde Jake, jeg sladre ikke og jeg dømmer ikke", men det vidste han godt. Han havde som altid styr på sig selv. På en måde ville jeg gerne have set ham græde. Jake Harris, skolens badboy og player. Jeg ville gerne se ham sårbar.

Da han trak sine sorte Nike shorts ned, var jeg ved at protestere. Jeg forstod ikke, hvorfor pokker han var ved at strippe, men da han trak op i sine boxershorts, og et langt ar viste sig forstod jeg det hele. Jake fnyste og himlede med øjnene. "Karma er en bitch." Havde han sagt, da jeg kiggede undersøgende på det lange ar. Jeg kørte en let finger hen over det, og Jake stoppede mig ikke. Først da jeg trækkede mig væk, og så på ham med våde øjne, trak han boxershortsene ned igen, og nike shortsene op.

Jeg græd, igen, efter det. Jeg sad med et billede af hans bror, siddende på bilen, der vel var Bonnie, med en studenterhue på hovedet. Hans bror smilede som aldrig før, og Jake stod ved siden af bilen, også smilende som aldrig før. Han stod med sådan et 'tadaaa' blik, og havde slået armene ud mod bilen og Nich. De elskede virkelig hinanden, og jeg kunne mærke det på Jake. Igennem hans historie og hans ansigtsudtryk, imens han sammen med mig kiggede på billedet i stilhed.

Jeg tog først hjem, da Jake's mor kom op og sagde, at de skulle spise. Jake guidede mig ud fra huset, som om intet var sket, og smilede et svagt smil.

"Din makeup er ødelagt." Havde han langsomt sagt, da jeg stod i den åbne dør, og undersøgte ham. Han var ikke Jake. Han var stille, nervøs og på randen til at bryde sammen. Han var så anderledes, at jeg selv da jeg havde stirret på ham i 5 minutter, mindede han mig ikke om den normale Jake Harris. Den her Jake var min ynglings.