New York | ✓

//51. Jakes reaktion\\

L A U R A

#Langt Fra Rettet
Jeg ligger hovedet på skrå, og ser med sammenknebne øjne på Jake, som står i døren ind til Emily's værelse, med armene krydset over sit bryst, og et totalt pokerface.

"Je- det var ikke det jeg mente Jake..." Mumler Emily skamfuldt. Jake ruller med øjnene, og tripper tænkende med foden.

"Måske ikke, men det var rigtigt." Jeg gengælder Jake's pokerface, og krydser også armene over brystet.

"Så, hvad har jeg gjort, for at få jer til at bagtale mig?" Grynter han, imens han ligeglad begynder at læne sin ryg op af dørkarmen.

"Det ved du vist godt Jake." Svarer jeg ham med en del vrede i stemmen. Den tard!!! Han gik bag om ryggen på mig, og nu lades han bare som ingenting? Hvordan kan jeg nogensinde have været forelsket i ham? Holy shit.

Da han bare løfter et forvirret øjenbryn, kan jeg ikke længere holde vreden inde. Den ryger ud af mig på ingen tid, og pludselig er det for sent at stoppe igen.

"Var det godt? Var hun pæn? Sig mig, var hun bedre end du havde forestillet dig, at jeg var? Føler du dig tilfreds nu?" Jeg rejser mig op med ild i øjnene, og imens Emily ser utroligt skræmt ud, står Jake bare med et følelsesløst ansigt, og fugter sine læber med sin tunge. Jeg er ikke færdig dude. Jeg stopper ikke før, jeg får en reaktion fra ham, så jeg laver min stemme så mørk som muligt, for at vise at jeg gør grin med Jake, og begynder så med at snakke igen. "Yes mand, nu hvor Laura endelig stoler på mig, kan jeg da lige have sex med en random pige, ha ha ha, yaay nu bliver Laura såret igen. Det er bedre at se hende såret, end at se en pige ovenpå mi--"

"Sådan der lyder jeg bare slet ikke!!!" Afbryder han mig med opspilede øjne. Jeg fnyser og leder efter en følelse hos ham, men han står stadig lænet afslappet op af dørkarmen. Han viser ikke en gang vrede, selvom jeg udmærket ved, at han er rasende. Han er teknisk set en bombe, som kan springe når som helst.

"Ved du hvad Jake?" Spørger jeg ham med et tungt grin efterfulgt. Han trækker bare på skuldrene, og ligger hovedet en smule på skrå. "Du er utrolig!" Udbryder jeg, med fægtende arme og det hele.

"Ja ikke? Det er håret"

"Jeg stoler endelig på dig, og du ødelægger alting som du altid gør. Du går i seng med en eller anden klam brunette, og jeg må høre det fra din søster!" Hvilket er utroligt, da han sikkert har været virkelig høj. Jeg er overrasket over, at jeg ikke selv kunne høre det. "Hvorfor kan du ikke bare holde dig til en pige af gangen? Hvad fuck er dit problem???" Og så kommer reaktionen. Den låste kæbe, de rasende øjne og de hvide knoer, som har mistet blodet fordi Jake knytter dem for hårdt. "Ja øv bøv, du dræbte din bror. Øv bøv, din far behandler dig som skrald. Øv bøv, du får 02 gentagende gange, men det giver dig ingen ret til, at lade din røv åndsvage vrede på dig selv, gå ud over alle andre. Ved du hvor meget du sårer folk? Fordi jeg kan sagtens fortælle dig det. Jeg har jo oplevet det ih så mange gan--" jeg stopper med at snakke, da Jake hiver fat omkring mit håndled, og begynder at trække mig efter sig. "Giv slip din klamme blobfisk!!!" Hviner jeg, men han strammer bare sit greb. Jeg følger pibene efter ham, og bliver næsten smidt ind på hans værelse af ham, som bagefter smækker døren i, og skubber til mine skuldre, indtil jeg skræmt står presset op af væggen.

"Hvorfor fanden er jeg skurken Laura?" Hvæser han, med en hæs og nærmest mørk stemme. Hans øjne er pludselig mørkere end de plejer at være, og der er ingen drillende undertone. Han er bare rasende som aldrig før, og jeg føler mig i den grad ikke sikker herinde. Især ikke, efter han har låst døren. "Du er pigen, der lovede mig aldrig at skride; ligesom alle andre, og så flytter du til fucking lorte Danmark." Spytter han ud. Jeg føler pludselig mit hjerte synke helt ned i bunden af min mave, og jeg får alle mine vrede ord galt i halsen.