//9. Netflix og chill?\\

4.9K 119 77
                                    

L A U R A

#Ikke Rettet
Endnu en travl morgen. Endnu en punkteret cykel og endnu en dag hvor jeg kommer for sent. Onsdag stinker lige så meget som mandag, tirsdag og torsdag. Fredag styrer ligesom lørdag og søndag; weekend!!!
Jeg tror efterhånden at det er blevet en vane at komme for sent.. Sådan cirka hver dag.
Min lærer hader mig heldigvis ikke. Altså min engelsklærer. Alle de andre lærer hader mig.
Men det er okay. Jeg klarer mig fint uden dem; de er bare nogle rynkede mugne bavianrøve.

Idag har jeg Adam til første time. Han hader mig faktisk heller ikke. Anna havde ret da hun sagde at han var hot og ung. Han er også venlig og hader lektier lige så meget som alle eleverne. Det' luksus.

Jeg har nu gået på skolen i 2 uger og 3 dage tror jeg. Altså fordi vi er 3 dage inde i den her uge. Jeg savner ferien :(
Dog har tiden gået ret hurtigt. Med venner og ingen lektier i matematik så er livet langt nemmere.
Tak Adam.

Jeg træder ind i klassen og bliver straks ramt af alles blikke. I starten hadede jeg når folk kiggede på mig, men nu har jeg nærmest vænnet mig til det.

Adam hoster og peger på en ledig plads.

"Godt' du bestemte dig for at komme Miss Evans" siger han tydeligt ud over hele klassen.
Jeg smiler undskyldende og sætter mig på den udpegede plads.

"Som jeg sagde lige før. Forskellen mellem--"
Døren bliver skubbet hårdt op og der i døren står selveste satan i dyrt tøj.
Hans hår er uglet, hans tøj sidder skævt og hans læber ser opsvulmede ud.
Okay. Det er jo ikke fordi jeg kigger på dem. De er bare så opsvulmede at jeg kunne se det herfra.. tilfældigvis.

"Åh. Også dejligt at du møder op Mr Harris" sukker Adam.
Jake ruller med øjnene og begynder at gå ned mod en fri plads.

"Jeg kan ligefrem se glæden i dine øjne Hr Robinson" han bumper ned på en stol; fucking bag ved mig og tripper ukontrolleret med fingrende mod lorte bordet.
Adam smiler og ryster på hovedet for derefter at fortsætte sin kedelige matematik snak.
Det er altså os børnemishandling at starte dagen med matematik. Eww.

Da jeg mærker noget ramme min nakke rynker jeg forvirret brynene. Jeg vender mig om og ser på en selvtilfreds Jake.
Jeg mimer et 'hvad' og får et skuldertræk som svar.
Jeg vender mig om igen med rullende øjne og aer blidt min nakke.

Lidt efter bliver jeg endnu en gang beskudt med noget.
Jeg vender mig irriteret om og sender idioten nogle dræberblikke.
Han kigger kort ned på gulvet og koncentrere sig så igen om tavlen bagefter.

Nede på gulvet ligger der to sammenkrøllede stykker papir. Jeg samler dem sukkende op og folder det ene ud.

'Kom du også for sent?' Står der med en fin desværre mandig skrift. Hvad sker der seriøst lige for at han skriver så pænt?

Jeg folder den anden ud og læser den tøvende 'Jeg har et spørgsmål' jeg skriver begge svar på den ene seddel og kaster den ubemærket tilbage.

Lidt efter lander der en seddel på mit bord. Jeg sukker og folder den langsomt ud; ingen skulle jo kunne høre det.

'Går du til nogen sport?' Læser jeg indvendigt. Wtf? Kan han lige komme med et lidt mere random spørgsmål? Oorh God da.
Jeg skriver hurtigt 'kun Netflixing og is spisning' og kaster den så tilbage. Så snart han har foldet papiret ud kan jeg høre ham grine.

New York | ✓Where stories live. Discover now