New York | ✓

//38. Familien Harris\\

L A U R A

Belastende?? Undskyld mig, men jeg er altså ikke belastende?!

"Det mener du ikke, vel?" Grynter ham med skægget, og kigger utilfreds over på min helt.

"Neeej, jeg stopper dig bare i, at kidnappe en pige for sjov." Han ruller med øjnene og træder med korte skridt hen imod os. Jeg sukker lettet da jeg kan se min helt ordentligt, og smiler taknemmeligt til Gud. Så han findes faktisk.

"Jeg kidnapper hende ikke. Vi skal bare hygge os." Kommer det spyttende ud fra ham med det store skægs mund.

"Der er intet 'vi'. Som om hun ville hygge sig i dit selskab." Jeg smiler, og mærke mit hjerte begynde sin normale rytme igen, da ham med det store skæg, bare bliver disset for sygt lige nu.

"Come' on Wes. Hun er perfekt!" Sukker manden. Wesley Dawson, min imidlertidig helt.

Wesley kigger ned på mit håndled, hvor manden stadig har fat, og løfter træt øjenbrynene.

"Giv slip Pete." Siger han koldt. Pete, den narhval, mumler en del bandeord og giver trist slip. Er jeg trist? Fandme nej. Jeg danser en mental sejrsdans lige nu, og den kommer aldrig til at stoppe.

"Du er altid sådan en lyseslukker, mand" hvæser ham med det grå skæg, og Wesley svarer hurtigt med et kort suk, og nogle himlende øjne.

"I kan tage hende her med i stedet for.." Han peger med sin tommelfinger om mod pigen han kom ud fra natklubben med, og de kigger alle fire med sultne øjne over på hende, så snart de ser hendes let påklædte krop.

"Deal." Pete skubber sig sultent forbi Wesley, og de andre følger tilfredse med. Burde nogle ikke rede hende? Wesley kan squ' da ikke bare give hende væk? What. The. Fuck.

Wesley smiler skævt, og begynder at gå. Jeg rynker forvirret øjenbrynene og følger ihærdigt med.

Vi går i nogle få sekunder, før han stopper op foran en lækker sort bmw i8. Ja, jeg ved en del om biler.

"Jesus mand" gisper jeg, da han låser den op. Han smiler og griner kort, før han åbner bildøren for mig, og bukker formelt.

"Vær hilset, madame" jeg smiler, og har et sekund helt glemt, at jeg næsten blev kidnappet for få minutter siden.

Da jeg har slået min numse i sædet smækker Wesley døren i, og sætter sig selv ind i den anden side. Han spænder sin sikkerhedssele og smiler et selvtilfredst smil.

Jeg kunne ikke være mere glad lige nu. Mest fordi Wesley er fucking cute, og fordi jeg ikke blev kidnappet alligevel. Jeg skylder ham en stor tak.

"Du er okay, ik'?" Jeg nikker langsomt, og ser hvordan hans mundvige løfter sig, og hvordan hans mørkblonde lokker falder ned i hans pande, da han kort griner for sig selv og ryster på hovedet.

"Du snakkede langt mere før jeg reddede din lille perfekte røv." Fortæller han mig, imens han starter bilen op. Jeg sukker drømmende, da jeg hører motoren starte op. Jeg har brug for den her bil..

"Får jeg ikke en gang et tak?" Jeg kigger på ham igen, og smiler et lille smil. Han bakker og straks er vi ude på vejen, blandt en hel del mange andre biler.