New York | ✓

//29. Medlidenhedskortet\\

L A U R A

#Ikke Rettet
Fuckshitpiscrapfuckingshittycrap.

Jeg ryster nærmest i bukserne og kigger alle andre steder hen end på inspektøren. Han ser ikke ligefrem begejstret ud, og det hjælper nok ikke at jeg er smurt ind i den mad kantinedamerne har brugt timer på at lave.

Der er helt stille i rummet. Ingen siger noget, men jeg venter skam bare på, at han åbner munden og siger med en mørk stemme "jeg er skuffet over dig Laura". Men han siger intet, fordi han godt ved at stilhed er langt værre.

Det hjælper ikke på hele situationen, at Jake sidder ved siden af mig, med lige så meget mad på sig og nogle øjne der himler hver gang inspektøren spidser endnu en blyant.

I tænker sikkert: "hvorfor sidder Jake ved siden af dig? Burde det ikke være Chase?" JO! Men selvfølgelig fik Chase og hans mini ham'er smidt alt skylden på mig og Jake, som nu er hovedmistænkte. Det er nu kun vores skyld, at hele kantinen smed med mad, undtagen Lola og hendes minions, der skrigene gemte sig under bordene, imens de skreg "PAS PÅ NØRDER! DET ER DEN NYESTE KOLEKTION FRA..." og så et eller andet dyrt mærke, som jeg aldrig får råd til.

Pointen er at jeg nu er fanget i samme rum som Jake, hvilket giver mig lyst til, at hoppe ud af vinduet og lande som fede Dorit i skolegården.

Endnu en gang sætter inspektøren en blyant ind i sin elektriske blyantspidser, og endnu en gang må vi høre på lyden af blyanten der spidses. Det her er utåleligt! Det er skrækkeligt!!

Jake hoster akavet og himler endnu en gang med øjnene, imens jeg prøver at pille salat ud af mit hår.

Inspektøren kigger op fra blyantspidseren, tager blyanten ud selvom den ikke er færdig, og sætter den i beholderen sammen med alle de andre blyanter.

"Hvor lang tid siden er det Jake? Fire dage?" Spørger han med ret ryg og sammenfoldede hænder der er placeret nobelt på skrivebordet.

Jake grynter fornærmet og himler for 33 gang med øjnene.

"Højest to" retter Jake ham. Jeg sukker og synker længere ned i mit sæde, eftersom det ikke ligefrem ser ud til, at jeg slipper herfra i dag.

22 minutter!!! 22 minutter har jeg været fanget herinde i stilheden, og da der endelig bliver snakket er det bare Mr. Sassy pants 1 og Mr. Sassy pants 2.

"Du kan bare ikke holde dig væk fra mig, vel?" Spørger inspektøren med et skævt smil. What? Er de venner??

"Teknisk set er jeg her ikke frivilligt." Jake trækker på skuldrene og krydser træt armene over hans bryst.

"Nårh' ja. Laura Evans, ikke?" Pludselig ligger inspektørens blik på mig, og jeg går straks i panik. JEG VIL IKKE BORTVISES?? Oh my God. Hvad vil min mor ikke gøre, når hun får en mail om, at hendes andet barn også er blevet bortvist? HUN DRÆBER MIG OG SENDER MIG TIL NORDPOLEN!!

"J-jo" stammer jeg nervøst. For 34 gang i de 24 minutter vi har været herinde, himler Jake med øjnene. Yeah undskyld, men alle er ikke vant til at være her smartass!

Inspektøren nikker og hoster kort, før han ser med rynkede bryn på al' den mad der er smurt ud på os.

"I kan vel begge se, at det her ikke er en god situation, ikke?" Spørger han med seriøs stemme. Der er noget ved hans stemme der giver mig lyst til at tisse i bukserne..