//1. Karma\\

8.8K 157 63
                                    

L A U R A

#Ikke Rettet
'Hygge' er et dansk ord. Der findes ikke rigtigt andre direkte ord på engelsk, som betyder det samme. Har jeg ikke ret? Jeg er ikke sikker. Jeg sov igennem de fleste engelsk timer, da jeg allerede kan det flydende. Pointen er at jeg er på vej væk fra landet med ordet 'hygge'. Jeg vil ikke kunne bruge det længere. Og så er det ikke en gang frivilligt. Jeg er lige nu på vej til USA. For at være helt præcis; New York. Jeg mangler stadig tre timer, og jeg føler mig virkelig død. Pludselig er det ikke sjovt at flyve længere. Jeg har allerede kigget på skyer, hørt alle mine playlister (nogle af dem flere gange) og jeg har allerede fået nok af fly mad. Nu er jeg meget klar til at lande. Hvis det stod til mig, havde den her flyver raketmotorer på, så den lige ville kunne speede lidt op. Alt min tålmodighed er altså efterhånden væk. Dog ville den stadig være der, hvis vi bare var blevet i Danmark. Men hvornår er heldet os på min side? Jeg sværger det her er karma for ikke at blive konfirmeret. Gud kan sikkert ikke lide mig længere. Men hvad ved jeg? Jeg går ikke op i religion. Jeg sov også igennem kristendom. Jeg har nu forladt alle mine venner, som jeg måske aldrig vil se igen, fordi ja... Jeg havde venner. Jeg er også overrasket forresten. De bor i Danmark, og jeg bor snart i New York, og jeg har ikke nok penge til, at kunne skrive med dem 24/7, hvilket jeg plejer at gøre derhjemme. Det er ret deprimerende det hele, som I nok kan se.

Min mor har tvunget en bog ned i mit skød, hvilket jeg stadig griner inderligt over. Regner hun med at jeg vil læse en bog? Thh. Og jeg troede, at hun kendte mig. Men så igen... Hvis hun kendte mig, ville hun ikke tvinge mig ind i en giga flyver, som ødelægger mit liv lige nu. Det eneste jeg har i min håndbagage er min telefonoplader, min MacBook og dens oplader selvfølgelig. Så har jeg en tegneblok, et penalhus, mini makeuptaske; jeg går ikke rigtig med makeup, og så noget tyggegummi, som vi købte før vi gik ombord. Jeg medbragte ikke en bog og har slet ikke tænkt mig at læse en af min mors. Eww.

Min åndssvage storebror ser anderledes på det hele. Han var helt oppe at køre, da han fik af vide, at han skulle forlade Danmark. Imens han dansede sejrsdans, græd jeg ind i min telefon, hvor jeg fortalte min bedsteveninde om hvor meget jeg hadede mine forældre for at gøre det her.
Jeg sidder ved siden af min storebror lige nu (vi kæmpede begge om vinduespladsen, men han fik den) det er heller ikke fair. Han har mega mange muskler. Så nu sidder jeg kvast imellem min bror og mor. Far er allerede i New York. Det hele er også hans skyld. Hvis han ikke var blevet forfremmet, ville jeg sidde i kolde lorte Danmark lige nu og se Teen Wolf med min bedsteveninde. Endnu en gang; det er karma for ikke at blive konfirmeret.

At sidde ved siden af en hyper 19'årig fyr er nederen. Især når han er så positiv overfor det hele. Det er jo meningen at han skal være på min side, men nope. Han skal jo til New York; byen der aldrig sover. Han glæder sig til at feste og forføre. Det eneste jeg glæder mig til er primark og tilladelse til kørekort.

"Se Lau!" Jeg kigger til højre, og ser irriteret på min storebror, som glad peger ud af det lille lorte vindue, som man sjovt nok ikke kan åbne. Jeg ruller med øjnene og kigger ud af lorte vinduet.

"Ja. Flot. En sky" jeg læner mig tilbage i sædet igen og når knap nok at lukke øjnene, før den provokerende dims åbner munden igen.

"Jeg tror jeg så en engel sidde på den. Den grinede af hvor meget du ligner en bunke skrald" siger han hånende. Ja, han blev konfirmeret, og han mobber mig. Mit liv er ret hårdt, som I nok kan se.

"Det er da fedt. Jeg prøvede at ligne dig i dag" svarer jeg ham flabet. Han rækker tunge og ruller øjne af mig.

"Shh. Gider I? I larmer" mumler min mor træt. Hun retter lidt på sine dyre solbriller og krydser moderligt armene over hendes bryst.

"Whatever" svarer giraffen, og lukker den der dims ned foran vinduet, så der straks bliver mørkere. Det der gardin dims. I ved godt hvad jeg mener.

"Er vi der ikke snart" sukker jeg. Min bror sukker opgivende tilbage og trækker sin hætte ned over øjnene. Da ingen svarer rejser jeg mig fornærmet op. Jeg skal tisse. Med en hel del besvær kommer jeg endelig ud på fly gangen, hvor jeg næsten bliver kørt ned af en stewardesse. Hun siger nogle ting på et sprog jeg ikke fatter og skubber til mig.
Undskyldende stiller jeg mig med ryggen mod min mors sæde med sammentrukket mave. Stewardessen nikker og går forbi. Så kan jeg endelig komme på det pokkers toilet.

Jeg går hurtigt hen mod toilettet og skal lige til at åbne døren, da en anden gør det for mig; en inde fra toilettet. Der kommer et ryk i flyet, og jeg falder uhyggeligt nok forover. Jeg forventer at slå hovedet ned i det ulækre gulv og dø men når aldrig så langt. Mit hoved er lige ud for en fremmed persons klokkeværk; altså han har selvfølgelig bukser på og det hele... Men oh my God det her er pinligt. Hans muskuløse arme holder mig oppe, og jeg sukker befriende.

Jeg døde ikke.

Hvorfor var der overhovedet en inde på toilettet? Sidst jeg tjekkede, lyste der grønt?
Måske er der nået at komme en ind, imens den der dumme stewardesse holdte mig tilbage.

Jeg hører to akavede host og rejser mig ivrigt og hurtigt op. Det første jeg ser, da mit syn kan fokusere igen, er en brystkasse der bevæger sig stille for hvert åndedrag personen tager.
Jeg kigger op og ser ind i nogle mørkebrune øjne. De ser uimponeret på mig, og skinner i badeværelsets gule lys.

"Eh, uhm... Tak. Jeg kunne have været død der" siger jeg akavet; stadig med øjnene rettet mod hans. Han ruller med de der dybe brune øjne og skubber sig forbi mig.

"Så heldige var vi vist ikke" svarer han koldt, og så er han væk. Okay. Hvilken idiot reddede lige mit liv? Der findes personerne, der har det bedre efter at have været på toilettet, og så er der de utroligt hotte personer (med flotte øjne) som bare får det værre. Han var vist en af dem.

Jeg skynder mig at blive færdig på toilettet og løber nærmest ned på min plads igen, hvor jeg begraver ansigtet i hænderne med et suk.

Fra nu af.. Hader jeg at flyve.

~~~~

Heeeeeej.
Planerne var at vente længere med rent faktisk at starte på historien.. Men jeg kunne ikke vente mere lol. Har allerede skrevet 18 kapitler så jeg kunne lige så godt udgive et af dem. Yaaaay! Endelig er den her historie startet!! Glæder mig sååååå meget iiih!

- FlukesCake

Udgivet; 19/02-2017

New York | ✓Hikayelerin yaşadığı yer. Şimdi keşfedin