New York | ✓

//31. Ukendt nummer\\

L A U R A

#Ikke Rettet
"Du er død." Er hvad jeg får af vide, da jeg nærmest grædende fortæller min bror, og hans kæreste, om hvad der skete tideligere i skolen. Lige fra timen, hvor vi fik af vide, at vi skulle på lejrtur til kantinen, hvor jeg næsten startede en madkamp (det var altså Chase der startede), til kontor episoden, som var skrækkeligere end fars lasagne, der smager af mugne gulerødder. Jeg fortalte også om Jake, der skubbede mig op af en væg, og stort set truede mig, og jeg fortalte om de ulidelige 2,5 timer vi brugte på, at gøre rent, hvor jeg måtte holde hans irriterende selvskab ud. Han var mega glad? Hvordan kunne han være glad, når vi efter jul skal hjælpe til med undervisningen, hos alle de mindre? Og hvordan kunne han være glad, når han godt vidste, at han sikkert vil blive smidt ud igen når han kom hjem? Idk. Den dreng er er mysterie for mig, som der nok aldrig vil blive løst.

"Fortæl mig noget jeg ikke ved." Snapper jeg af min åndssvage bror. Kan I huske da Josh blev smidt ud, og mine forældre nærmest bortadopterede ham til nogle sigøjnere? Ja? Okay. Det er så mig når mor kommer hjem om 15 minutter.

Jeg er ikke klar til at dø??

"Din bror kan være sød" jeg smiler til Flo, der bliver slået til af Josh. Jeg elsker hans kæreste. Hun er virkelig bare en god person.

"Jeg har virkelig brug for mandlig støtte." Sukker Josh opgivende. Flo smiler, griner og krammer ham derefter fra siden. Jeg vil os have en kæreste :( Josh kysser hende hurtigt på hovedet og krammer tilbage.

"Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre venner!" Hviner jeg, forfærdet over deres pussenusseri.

"Er vi venner?" Spørger Josh med en grimasse. Han rynker på øjenbrynene og Flo stikker hurtigt en finger ind i siden på ham. Han griner straks, fordi.. God han er kilden.

"St-stop Flo.." Griner han hysterisk. Flo løfter udfordrende et øjenbryn og smiler lusket.

"Kan du huske da dine forældre fandt ud af, at du blev smidt ud?" Spørger hun med et skævt smil. Josh nikker; stadig grinene, imens han ihærdigt prøver, at lade vær' med at smide hende væk.

"Godt. Så prøv lige at støt' din søster, fordi dine forældre kan altså godt være strenge!" Flo fortsætter torturen, og jeg smiler tilfreds over ikke, at skulle håndtere den hormonfulde teenager alene længere.

"Ne-nej t-tak" stammer han. Han griner så meget nu, at der er begyndt at forme sig tåre i hans øjne. Han vrider sig og skriger nærmest over Flo's tynde men hurtige fingre.

"Okay. Så stopper jeg bare aldriiiiig" hun rykker fingrene længere op, og Josh skriger endnu højere.

"Fint fint fint!" Hviner han. Jeg smiler smørret, og mit smil vokser kun, da Flo stadig ikke stopper.

"Sig: Laura, min skønne søster. Jeg skal nok hjælpe dig når vores forældre vil dræbe dig om ti minutter" smiler hun udfordrende. Josh gisper og ryster vildt på hovedet.

"Aldrig!" Hviner han. Flo løfter begge øjenbryn og kilder endnu vildere, så Josh nærmest triller ned fra sofaen.

"Okay okay okay! Jeg skal nok!" Flo stopper endelig, og Josh prøver straks at få vejret igen. Han tager sig til siden, med underlæben skudt ud og ser bebrejdende på Flo, der bare sidder og griner. Han himler med øjnene og vender sig så om mod mig, med et af hans kendte smil. Det er hans 'bare-drop-det-jeg-gør-noget-andet-muhahahaha' smil. Åh nej.