New York | ✓

//15. Fyre og tømmermænd\\

L A U R A

#Ikke Rettet
"Nej"

"Jo"

"Nej"

"Jo"

"Nej"

"Jo!"

"Drop det."

"Lauraaaaaa" sukker Lisa irriteret med lukkede øjne. Hun kan lige så godt droppe det.
Mine weekender er dyrebare! Jeg nægter at bruge en af dem på fyre og tømmermænd.
Og så er det om 2 uger?? Hvorfor plage nu? Kan jeg ikke bare få lidt fred sammen med min telefon? Det her er imod Laura Reglerne. Skrevet af selveste Laura Evans.

"Kom nu?!" Hun folder hænderne sammen og smider sig bedene ned foran mig.

"Det' godt Lisa. Bed til din Gud" jeg posere og får et irriteret grynt som svar.

"Please Lau? Det er bare en fest! Du dør jo ikke af det" hun kigger med hundeøjne op på mig og ser oprigtigt trist ud. Oh.. Det her er afpresning.
Faktisk er det her gruppepres, fordi Anna hjælper hende! Hun er bare på toilet.

"Det ved du da ikke? Hvad nu hvis en sindsyg fyr nakker mig og smider mig i en grøft? Og ingen vil nogensinde finde mig fordi der i grøften var kviksand og--"

"Hvor sandsynligt er det lige?" Spørger hun med rullede øjne.

"0,00000000000000001 procent!" Svarer jeg stolt. Hun giver mig sit 'tag-dig-sammen' blik og rejser sig opgivende op.

"Hvad vil du så lave.. Alene på en fredag?" Spørger hun fornærmet med krydsede arme.
Jeg sætter mig ned på kontorstolen og trækker på skuldrene som svar.

"Det samme som jeg gør alle de andre fredage." Svarer jeg simpelt.
Hun løfter et øjenbryn og smider sig ned ved siden af Andrea, som er totalt opslugt af sin telefon. Det har hun været de sidste par dage; altså opslugt af hendes telefon. Jeg ved ikke hvad der er så spænende ved den.
Suk.. Ungdommen nu om dage.

"Og hvad er så det?" Spørger hun irriteret.

"Netflix og is. Duh" jeg drejer rundt på Anna's stol og ignorerer de brokkende kommentarer jeg får fra Lisa.

"Er det den nye udgave af Netflix og chill?" Kommer det uinteresseret fra den opslugte Andrea. Jeg stopper min drejning og ser skeptisk på den uvidende pige der ligger i Anna's seng; stadig kun med blikket mod telefonen.

"Nope. Det er min livsstil" og idet ordene forlader min mund kommer Anna ind på værelset.
Hun ser på den opgivende Lisa, nikker forstående og kigger så på mig.

"Du kan stadig ikke få hende med, vel?" Spørger hun Lisa stadig med blikket mod lille uskyldige mig.
Lisa svarer med en død hval lyd og gemmer sig træt under Anna's dyne.
Anna ser strengt på mig og nikker hårdt.

"Jeg har Lisa's hammer hvis det bliver nødvendigt" hun knækker nogle fingre og ser skarpt på mig.

"Anna.. Søde ven. Det hjælper ikke at true mig" halvgriner jeg. Hun retter sig op og ser underligt på mig.