//41. Min. Laura.\\

3.7K 114 141
                                    

L A U R A

#Ikke Rettet
"Kan du spille guitar?" Spørger jeg ham, som det første, hvilket får ham til at løfte et øjenbryn. Han griner kort, før han kigger over på guitaren, og nikker som svar.

"Er det virkelig dit store spørgsmål?" Spørger han smilende. Jeg ryster på hovedet, og tager en dyb indånding. Hvordan spørger man, hvordan en anden persons bror døde? Hvordan spørger man, hvorfor en person har ignoreret en i hvad der føles som en uendelighed? Hvordan spørger man, om alle de ting jeg gerne vil vide?

Man starter vel, fra en ende af..

"Okay.." Jeg sukker og klapper akavet på mine lår, imens Jake bare sidder i sin seng, og holder hårdt fast om den lille bold; forberedt på alle de intime spørgsmål, som han snart skal svare på.

"Hvad fik dig til at hade mig?" Ryger det pludselig ud af mig. Jeg slår hurtigt en hånd for munden, fordi det var slet ikke sådan jeg ville have sagt det, men Jake ser bare underholdt ud. Som om mine fejl er sjove.

"Jeg har aldrig hadet dig." Fortæller han mig med et skuldertræk. Jeg himler med øjnene, fordi jeg kender ham godt nok til at vide, at han lige meget hvad, vil gøre alt for at undgå spørgsmålene.

"Men," jeg rejser mig op, og trasker hen mod sengen, med blikket mod gulvet. Jeg sætter mig ned, ved siden af Jake, og kigger op i hans brune og varme øjne. "Hvorfor ignorerede du mig?" Så. Nu er plasteret revet af, og om lidt vil der puttes et nyt på. Et nyt, som vil repræsentere at jeg nu forstår ting.

Jake åbner og lukker munden et par gange, før han kigger alle andre steder hen end på mig. Han kigger på fjernsynet, på natbordet og på alle plakaterne.

Han kører en hånd igennem håret, og sukker kort, før han endelig får øjenkontakt med mig. Hans øjne er ikke varme længere. De er forvirrede, triste og fyldt med sorg. De viser ikke længere en børnevenlig chokolade fabrik eget af Theo, men en chokolade fabrik i brand, med Theo indeni for at være præcis. Fyren er squ' ødelagt.

"Je-jeg ved det ikke." Jeg ved at han lyver. Han ser pinefuld ud, imens han kigger på alle de fodboldpokaler og medaljer, der er placeret på utallige hylder.

"Du. Skal. Ikke. Fucking. Lyve.!" Snapper jeg. Jake ryster på hovedet, før han folder sine hænder, og ser ned på dem.

"Okay.." Han vender sit blik mod mig igen, og ser ud til virkelig at overveje noget, men ignorerer det så, og fortsætter sin forklaring.

"Før kampen startede, snakkede Wesley Dawson til mig." Han kigger panisk rundt i hele rummet, men fortsætter også. "Han svinede min familie til. Sagde at min far var syg i hovedet, at min mor hellere ville have at jeg var død, og at min søster ville ende med at begå selvmord, ved synet af hendes ynglingsstorebror's morder hver dag." Han hoster akavet, og jeg gisper.

Wesley Dawson ville aldrig sige sådan noget. Han er venlig og har lige redet mig fra nogle galninge. Jake må snakke om en anden.

"Han havde selvfølgelig ret.." Jeg ryster på hovedet, og lægger min lille hånd på Jake's skulder, bare sådan lige. Pludselig var den der, men Jake fjerner den ikke. Han kigger på den, smiler skævt og ryster så på hovedet. "Men ingen har ret til, at snakke sådan om min familie, undtagen mig." Han smider sig tilbage i sengen, og lander på ryggen med et højlydt suk. Jeg smider mig ned ved siden af ham, og kigger ligesom ham op i loftet.

"Og da jeg derefter blev skadet på grund af hans lorte fodbold hold, blev jeg rasende. Da jeg så så ham snakke med dig, var jeg ved at rive ham midtover. Du grinede.. På grund af ham. Jeg var sur. På dig, på Wesley og på mig selv, fordi jeg intet gjorde. Jeg reddede dig ikke fra, at se på hans grimme fjæs." Jeg grynter kort, og smiler.

Det giver vel mening. Men.. Jeg synes ikke helt, at det er en god nok grund til, at ignorere mig og smide mig totalt ud af hans liv.

"Så jeg blev bare ved med at være rasende. Når jeg så dig, så jeg også ham og hans drengede klamme smil. Jeg fik kvalme, hver gang jeg så dig og--"

"Ih tak." Afbryder jeg. Jake griner kort og ryster på hovedet.

"Nej, ikke på den måde. Men jeg hader ham bare så meget!" Ja, det kan jeg jo så ikke forstå.

"Jeg forstår det ikke." Mumler jeg. Jake vender sit hoved mod mit, og jeg gør det samme, så vores ansigter ender lige ud for hinandens.

"Hvad forstår du ikke? Skal jeg gentage det hele?" Jeg fnyser og ryster på hovedet.

"Wesley virker bare så sød. Han har lige redet mig, og han kørte mig herhen, selvom jeg protesterede og--" og jeg stopper med al' min snakken, da Jake ser på mig med rynkede øjenbryn, og et utilfredst ansigtsudtryk.

"Redet dig?" Jesus, hvorfor sagde jeg dog det?

"Yeah altså.. Der var nogle fyre, som havde klamme identioner, og da de var ved at kidnappe mig, men så reddede Wesley mig.." Forklarer jeg stille. Jake rejser sig vredt op, og knytter utilfreds næverne.

"WHAT THE FUCK?" Råber han forvirret.

"JAKE SHUT UP!!!" Kommer det hurtigt fra hans far bagefter. Jake ignorerer ham, og ser i stedet på mig, der sidder ukomfortabelt på hans nu alt for store seng.

"Jeg sværger at jeg smadrer dem der- Omg.." Han kigger overrasket ud i luften, og spurter hen foran mig. Han nærstuderer mit ansigt, og lægger begge sine hænder på mine kinder.

Pludselig stiger hele rummet i grader. Jeg tror aldrig at Jake og jeg har været så tæt på hinanden før. Hans næsetip rammer lige præcis min, og han stirre intenst ind i mine øjne, med et bekymret ansigtsudtryk.

"Gjorde de mænd dig noget," han strammer grebet omkring mit ansigt, og rykker sin krop tættere på min.

Hele min krop er i brand. Jeg føler, at jeg skal til at eksplodere. Min hud er dobbelt så sensitiv som normalt, og Jake's kontakt mod mig, føles som sandpapir mod et stykke usleben træ. Der hvor hans hud rører min prikker og stikker det, og jeg kan næsten ikke klare det mere.

I en trance ryster jeg på hovedet.

"Fordi hvis de gjorde, kommer jeg efter dem. Ingen. Fucking. Rører. Min. Laura."

~~~~

Omg aww Jakeee. Nuttet, jeg shipper det.

Okay så jeg har fødselsdag på. fucking. tirsdag!!! OMGGGG

Jeg er lidt presset med mit mål, og jeg når det nok ikke, men så er mit "mål b" at få skrevet den færdig inden jeg tager til Spanien på torsdag! Så ja..

Fortsat god dag!!

- FlukesCake

Udgivet; 25/06-2017

New York | ✓Where stories live. Discover now