New York | ✓

//47. Tilbage til Danmark\\

L A U R A

#Ikke Rettet
"Jeg har begået en fejl." Siger jeg kort. Farmor smilet varmt, og sætter en blå kop med varm kakao foran mig. Hun sætter sig lyttende overfor mig, og venter spændt på at jeg fortsætter. "Jeg har den her nabo, som er på min alder.." Starter jeg ud. Farmor tager smilende en slurk af sit vand, og nikker med opspilede øjne.

"Er han pæn? Er han højere end dig? Har han pæne manerer? Uh og har han smilehuller? Jeg elsker smilehuller!!!" Det hele går hurtigt, og jeg kan knap nok følge med, med alle de spørgsmål hun har, men da jeg skal til at svarer, hviner hun bare: "IH DET ER SÅ SPÆNENDE!!"

Jeg sukker, og sætter mig i skrædderstilling, med min blå kop i hånden, imens jeg trækker på skuldrene. Min farmor er oppe i 70'erne, men når man lader hende være det, er hun som en High School cheerleader, som elsker sladder mere end sukkerfrie vingummibamser.

"Giv mig alle de svedige detaljer!" Hviner hun spændt. Jeg skærer en grimasse, af hendes ord forbrug, og smiler et lille smil.

"Ingen siger sådan længere, farmor" hun ryster bare på hovedet af mig, og retter ryggen.

"Du skifter emne, søde. Svar på mine spørgsmål!" Jeg ryster smilende på hovedet af hende, og vælger at give hende hvad hun vil have.

"Ja, han er helt unormalt pæn. Sådan bandeord med f pæn!" Pludselig er jeg ikke trist længere. At snakke om, hvor pæn Jake er hjælper åbenbart. Jeg har ikke ligefrem haft nogle at snakke med, så det er befriende endelig at kunne åbne op til en som vil lytte til mig.

Farmor klapper spændt i hænderne, og afventer glad mit næste svar.

"Han er virkelig høj! Sådan sindsygt høj, næsten et hoved højere end mig!" Siger jeg, pludselig spændt over at svarer på hendes spørgsmål. "Altså ja, han har pæne manerer, men han har også mange problemer, og det er et af hans minus.." Og så blev det hele seriøst igen.

"Hvilke problemer?" Farmor drikker mere fra sin blå kop, og læner sig endnu mere spændt end før forover.

"Han har det ikke så godt derhjemme, og han er ikke særlig god til, at holde sig til en pige. Jeg er bange for at blive såret!!! Og jeg ved ikke om han overhovedet kan lide mig, vi har kun kysset en gang! Han mistede sin bror for to år siden, og knytter sig måske bare til mig, fordi han ikke har andre!" Alle mine nervøse tanker ryger ud af mig med det samme jeg er begyndt, og jeg kan intet gøre for at stoppe det. Farmor ligner en der forstår det. Hun lægger smilende sin rynkede hånd oven på min og sukker kort, inden hun begynder på sine lærerige råd.

"Lille ven dog, du er virkelig forelsket.." jeg nikker ivrigt, hvilket får hendes smil til at vokse. "Hør, fyren kan måske lide dig, og måske kan han ikke, men det finder du vel kun ud af, ved at prøve dig frem, ikke? Jeg har ikke fået mine piller for i dag, og jeg er ikke ligefrem stabil, så derfor er mine råd lidt rustne, men snak med ham skat. Du finder ikke ud af, hvad han føler for dig, hvis du ikke spørger ham!"

"Så nemt er det ikke!"

"Selvfølgelig ikke, intet ved kærlighed er nemt!" Jeg slår frustreret min blå kop ned i stuebordet, og smider mig tilbage i sofaen. Det hele er noget fucking pisse lort. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er teenager for God's sake, jeg burde ikke skulle tænke så meget!!

"Okay Laura, da jeg gik i High School, var jeg utroligt forelsket i den her fyr, som alle piger savlede over. Han var sjov, sød og utroligt pæn, plus meget populær og god til fodbold. Jeg vidste ikke en gang, om han vidste hvem jeg var, men da jeg spildte min frokost ud over ham - med vanilje - blev han ikke sur. Han sagde: 'ekstra mad, mange tak Christina', og derefter gik det op af bakke. Vi blev venner, kærester, gift og så døde han af kræft.." Hun læner sig tænkende tilbage, og jeg sipper tavst til min kakao, som smager utroligt fantastisk. Efter lidt tid, kigger hun mig direkte i øjnene, og smiler et kærligt smil, efterfulgt at en kort grin. "Din farfar var fantastisk Laura, og jeg fandt sammen med ham, fordi jeg prøvede mig frem. Din nabo skal nok vise dig, hvordan han føler, men du må desværre starte" jeg har lyst til, at kramme hende med det samme. Mine øjne er våde, og tårerne i dem er på randen til at trippe ud over kanten. Jeg ved hvor svært det er for hende at snakke om farfar, og vi savner ham begge to, men jeg kunne ikke være lykkeligere end jeg er lige nu, over det hun loge fortalte mig. Hun har ret, jeg bliver nødt til, at snakke med Jake med der samme og fortælle ham alting. Hvordan jeg føler og at jeg skal rejse. Jeg kan bare ikke starte med ham. Jeg må starte med mine venner, og så tage Jake til sidst, som forhåbentligt vil forstå mig. Hvis ikke ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.

"Tusind tak farmor, du er en meget klog pensionist.." Jeg tager en kæmpe slurk af min kakao, og får et varmt smil fra farmor.

"Så, nu hvor det er på det rene, så fortæl mig om du ved, hvad du gør angående det der med at tage tilbage til Danmark." Jeg tænker mig ikke en gang om før jeg svarer. Jeg gør det bare og jeg har aldrig haft så dårlig samvittighed før, som da jeg fortæller hende mit valg.

"Jeg tager tilbage til Danmark."

~~~~

Dam dam daaaaaam!!!

Jeg skal snart i poolen, yayy!! Hvis I vil, kan I adde mig på snapchat, og så kan vi blive freunds!! Jeg hedder luisa3d

Jeg har brug for venner, sååå hehehe

- FlukesCake

Udgivet; 02/07-2017