New York | ✓

//35. Forvirring, sorg og ensomhed\\

L A U R A

#Ikke Rettet
Lige siden kampen har Jake ignoreret mig. Når jeg prøver at fange hans blik, kigger han væk. Når jeg snakker til ham, skrider han enten, eller os lader han bare som om, jeg ikke er der. Jeg er blevet som luft for ham, og jeg forstår virkelig ikke hvorfor.

Jeg prøvede, at snakke med Louis om det, men han sagde bare "undskyld Laura" og så skred han også. Jeg prøvede, at snakke med Matthew om det, men han sagde "beklager Laura. Jeg kan ikke bryde vores bro-code". Jeg prøvede også, at snakke med Christopher men han rystede bare på hovedet og vendte ryggen til mig. Når man er luft for Jake, er man åbenbart også luft for alle hans venner. Selv Chase fucking Davis ignorere mig. Selvom Lisa har prøvet, at snakke med ham om det, har han bare mumlet nogle få ord og så skiftet emne.

Der er omkring to uger til juleaften, men jeg er slet ikke i julestemning. Jeg er trist, og jeg føler mig ensom. Jeg går i slaskebukser og hættetrøjer hele tiden, og har vist ikke taget et bad de sidste fire dage. Hvad er der galt med mig? Det her var hvad jeg ønskede. Jeg ønskede, at Jake ville glemme og ignorere mig, fordi jeg ikke kunne klare ham.. Men nu hvor det rent faktisk er sket, føler jeg mig på en underlig måde tom. Alting er gråt og kedeligt. Jeg vil ingenting. Nada.

Selv Emily vil ikke snakke med mig om det. Hver gang jeg bringer det på banen, rynker hun på næsen og spørger ind til, hvad jeg ser på Netflix her for tiden. Det virker desværre.

Det er ikke fair. Han har INTET at være sur eller fornærmet over! Jeg har intet gjort. Han kan ikke blive tøsefornærmet bare fordi jeg snakker med en person, som han ikke kan lide. Det er langt fra fair. Jeg er en fri pige. Jeg kan snakke med lige hvem jeg vil, og ingen har ret til at blive sur over det. Slet ikke Jake Harris der intet andet har gjort de sidste 2 måneder end at være røv irriterende.

Jeg er træt af hans og alle andres opførsel nu, så jeg gør noget ved det!

Lige nu sidder han så langt væk fra mig som muligt. Han sidder forrest i klassen. Det gør han aldrig?! Fordi når man sidder forrest bliver man ofte spurgt om ting, men han vil undgå mig så meget, at han vil ofre frihed i timerne.. Det er sindsygt.

Selvom han har jeans på, ved jeg, at han indenunder har en eller anden sort dims på, der støtter hans knæ eller noget. Han kan ikke deltage i nogle sportslige aktiviteter de næste fire uger, og jeg ved godt, at det har irriteret ham og ødelagt hans lyst til en del ting, men lysten til at irritere mig? Hvor forsvandt den hen?

Det at de tabte kampen efter han blev skadet har også gået ham på. Jeg kender ham godt nok til at vide, at han bebrejder sig selv. Det hjælper nok heller ikke, at hans far ikke gør andet end at minde ham om det derhjemme. Jeg kan høre det, og det er ikke rart. Hans far har virkelig nogle problemer.

Han har også bare generelt været meget afvisende over for alt andet siden kampen. Alle mennesker som han plejer, at sige hej til på gangen, bliver nu ignoreret. Han går koldt forbi dem alle sammen med en hætte over hovedet, og blikket mod gulvet. De eneste han snakker med er Matthew, Louis og Christopher. Og så alle de piger han er sammen med 24/7. I hver pause, imellem timerne, i fritiden og lad os ikke glemme i timerne. Han skipper timerne for at snave med random piger i pedellens skab.

Jeg ved ikke hvad der er galt, men jeg kan ikke holde ud at leve en dag mere uden at vide det, så jeg har tænkt mig at finde ud af det.