New York | ✓

//33. Et knust hjerte\\

L A U R A

#Ikke Rettet
Da jeg blev bedt komme til fodboldkampen troede jeg bare, at det var en hyggelig kamp mod rivalerne, der intet betød, men var det rigtigt? Nope. Stort set hele skolen er her, og stort set hele den anden skole er her. Vi er på et freaking stadion, og har lige fundet nogle pladser, så vi nu sidder iblandt resten af skolens overblok, klemt sammen i vores store jakker og popcorn.

På den anden side af banen sidder den anden skoles elever og skriger, ligeså meget som vores side gør. Begge hold opvarmer lige nu på den nyklippede fodbold bane og Lisa og Anna, sidder og savler over alle teenage drengene der løber svedige rundt, og ser ultra hotte ud. Andrea sidder på Pinterest og jeg har travlt med, at tjekke modstanderne ud.

Der er en virkelig cute fyr på deres hold, og jeg brænder utroligt meget for, at få information om ham, så jeg må desværre spørger pigerne om det, og så snart de begynder, at snakke om drenge, stopper de ikke igen.

"Hvornår begynder kampen?" Spørger Andrea, næsten med blå læber. Vi er efterhånden kommet en uge ind i December, og det her er åbenbart drengenes sidste kamp i år, så den er meget vigtig. December betyder også kulde, hvilket er noget jeg hader. Heldigvis er der ingen sne i New York, så måske er Gud alligevel lidt på min side.

"Om 10 minutter" svarer Lisa, optaget af en fyr der lige smed trøjen. Mig og Andrea ruller begge med øjnene på samme tid, og bryder derefter ud i grin.

"Neeeeeeej" hviner Anna. Jeg kigger forskrækket på hende, og hun nikker ned mod banen, hvor jeg ser alle de svedige drenge forlade den.

"De forlader os.." Lisa tager sig forfærdet til brystet, og jeg griner straks af dem. Trods deres hjertesorger over, at drengene skrider, begynder de også selv, at grine.

"Hey, piger?" De kigger allesammen op fra deres telefoner, og smiler til mig. Der er fem minutter til, at kampen starter, og jeg har virkelig brug for, at vide hvad ham den cute fyr fra modstandernes hold hedder.

"Ham nummer tre fra modstandernes hold ik'.. Hvad er hans navn?" Spørger jeg med et skævt smil. De begynder alle sammen, at smile stort og lusket, hvilket skræmmer mig lidt.

"Uuuuh" Anna vrikker drillende med øjenbrynene og jeg slår straks hendes skulder ned så hun stopper.

"Eh. Wesley. Wesley Dawson. Han er anføre for modstandernes hold og er Jake's ærkefjende" svarer Lisa. Selvfølgelig ved hun alt om ham. Hun er totalt drenge stalker, og det ville ikke overraske mig, hvis hun ved, hvad alle drengene i miles omkreds hedder. I hvert fald de hotte.

"Hvis Jake så dig sammen med ham.. Oh Gud" jeg sender Lisa et skummelt blik, og hun gengælder det straks. Tænker hun det samme som jeg gør? Det tror jeg. Muhahahaha. Jeg hader Jake, og det her er måske en måde, at slippe af med ham. Hvis han ser mig sammen med den fyr han hader allermest, vil han helt klart ikke blive glad.

"Hvorfor skulle Jake bekymre sig om, hvem hun snakker med?" Spørger Andrea, imens hun slukker sin telefon. Hun har siddet på Pinterest de sidste 20 minutter, så hun er nok blevet træt af at se på alle de couple goals der er derinde og bare droppet det.

"Har du ikke set ham fornyeligt? Han kigger hele tiden på hende i timen, og i kantinen og til eftersidning!" Hviner Lisa, utilfreds over Andrea's manglende viden.

"Aww" smiler Andrea. Jeg ruller straks med øjnene, fordi det langt fra er noget man skal 'aww'e' over. Jeg laver bræklyde over det! Jeg kan ikke slippe af med ham, og han pisser mig af, med hans arrogance og hemmeligheder.

"Oh. Er Jake Harris virkelig blevet forelsket? Hvem skulle have set den komme?" Jeg sender straks Anna et dræberblik. Jake Harris? Forelsket? I mig? Det er nok den bedste joke jeg har hørt hele mit liv. For det første kan han ikke blive forelsket. For det andet hader han mig som pesten. Han hænger kun op af mig, fordi jeg er sådan en skøn person.. Og nok også fordi han synes det er sjovt, at en pige afviser ham, så han ser det som en leg. Legen om, at vinde den nye piges hjerte, og så knuse det ligesom han gør ved alle andre. Men jeg nægter at ende med et knust hjerte, på grund af fucking Jake Harris.

Lige da jeg skal til, at holde et langt foredrag om, hvor usandsynligt det er, høre jeg nogen råbe mit navn.

"AURA!" Jeg kigger hurtigt mod trappen, hvor en lille dreng med mørkebrunt hår og grønne øjne, kommer løbende glad op mod mig. Bag ham går en forpustet Emily, med en slikpose og et træt smil. Eftersom jeg sidder yderst er det ikke et problem for mig, at tage imod Theo så snart han hopper glad hen imod mig, med det sødeste smil nogensinde, og nogle kinder der bare skriger om at blive nevet. Shit. Jeg har været for meget omkring min farmor..

"Theo!" Smiler jeg. Han spreder armene ud, og jeg løfter ham straks op i mit skød. Jeg får alle pigerne til, at rykke et sæde hen, så Emily kan sætte sig ved siden af mig, med et undskyldende smil.

"Undskyld. Han så dig og begyndte at løbe. Jeg kunne ikke stoppe ham" jeg smiler bare og krammer Theo bagfra. Han hviner glad og tager med sine små nuttede hænder fat om mine store fingre, for at lege med dem og deres ufatteligt mange ringe.

"Hvor er onkel Dake?" Spørger Theo trist. Han løfter sig lidt op for, at se ned på banen, men skyder trist underlæben ud, da han ingen Jake ser.

"Onkel Jake?" Spørger Lisa forvirret.

"Dake" retter Theo hende hurtigt med en løftet finger.

"Han kommer snart" sukker Emily. Theo hviner glad og klapper mine hænder sammen.

"Onkel Dake? What? Forklaring tak!" Jeg kigger til min højre og ser på en flok forvirrede piger, der stirre fra Emily til mig og til Theo gentagende gange.

"Theo er Jake's nevø" forklare jeg, uden at gå i dybden med det, fordi jeg ved, at hverken Emily eller Theo behøver at høre om, hvorfor Theo ikke er her med sin far.

"Eh. Har du en søn Emily?" Spørger Lisa forvirret. Emily rykker sig ukomfortabelt i sit sæde, og ryster stille på hovedet. Jeg smiler opmuntrende til hende og vender så mit blik mod pigerne igen.

"Theo's far d--"

"SE! ONKEL DAKE!" Jeg kigger forskrækket på en af Theo's små fingre der peger ned mod fodboldbanen, hvor alle spillerne pludselig står. Fordi vi sidder på en af de forreste rækker og Theo råbte højt, kigger Jake selvfølgelig herover. Den første han ser er Theo, og han vinker straks kort til ham. Derefter opdager han mig, som stadig har hans nevø på skødet, og hans smil vokser straks. Han vinker det samme slags vink til mig, og jeg ruller bare med øjnene, fordi han har det der lumske smil på.

"Jake for pokker! Fokuser!" Jake's hoved vender sig med lynets hastighed mod hans far, der står i fuld træneruniform, og skal til at putte en fløjte i munden. Da han fløjter i den samles alle for holdet henne ved Jake, og stiller sig i en cirkel. Det samme gør det andet hold. Kun kort tid efter fløjter dommeren, og straks står de allesammen på deres pladser.

Jake og Wesley står overfor hinanden, og sender nogle åndssvage dræberblikke her og der, men da Wesley åbner munden retter Jake straks ryggen. Han ser over mod Emily og Theo, med et vredt og såret ansigt, og vender sig så mod Wesley igen, for at sige noget, men Wesley har alt for travlt med, at smile flirtende til mig, hvilket jeg med glæde gengælder.

Da dommeren fløjter i sin fløjte er spillet straks igang, og lige meget hvor meget jeg prøver, at koncentrere mig om spillet kan jeg bare ikke glemme Wesley's perfekte smil, og den måde hans våde svedige hår faldt ned i panden på ham.

~~~~

- FlukesCake

Udgivet; 20/06-2017