New York | ✓

//34. Langtids skadet\\

L A U R A

#Ikke Rettet
7 minutter. Vores hold har 7 minutter til, at kampen er færdig. Der står lige nu 0-0 og Jake's far er ved at eksplodere. Han skriger og råber af alle spillerne - især Jake - og kaster med utallige drikkedunke. Den her kamp er vist meget vigtigt for ham.

Lige nu har Jake bolden på midten af banen. Han dribler forbi en masse og ender i hjørnet af målfeltet. Hans far skriger en masse ting. Mest ting som "skyd nu bolden ind i målet din talentløse unge". Jeg kan næsten se Jake himle med øjnene herfra.

Lige da han skal til, at skyde ser han en fra hans hold der står lidt længere inde i feltet foran målet, helt fri. Istedet for at skyde på mål spiller Jake ham, og bliver derefter væltet af en af modspillerne. Fyren der fik bolden, går straks i panik. Jeg tror han er ny på holdet. Jake's far står og bander som en sindsyg, og mine håndflader er utroligt svedige.

Lige da en af modspillerne er ved, at tage bolden fra fyren der har den, skyder han. Bolden ryger hen mod målet og rammer målmandens handske, lige før den går ind.

Straks rejser alle tilskuere på vores side sig op, skrigende. Jeg løfter glad Theo op i luften og svinger ham lidt rundt. Den eneste der ikke er så glad er Jake's far. Imens Jake ligger nede på jorden og tager sig til sit knæ i smerte, står hans far og råber og skriger, fordi Jake ikke selv scorede.

Alle fra vores hold krammer ham der scorede, og ingen ser ud til, at ligge mærke til, hvordan Jake ligger og vrider sig i smerte. Hvorfor er der ingen, der hjælper ham?

"Burde de ikke sende læger ind på banen?" Spørger jeg Anna, der står ved siden af mig. Fordi hun står og skriger glad hører hun mig ikke. Jeg kigger nervøst ned på banen, og prøver at finde ud af hvad jeg skal gøre.

Ikke en gang modstanderne hjælper ham. Det er da ikke fairplay? Altså helt ærligt man.

Jeg sætter Theo ned på stolen og skynder mig ned mod Jake's far og udskifterne. Da jeg står op af hegnet der afholder mig fra at hoppe ind på banen, prøver jeg desperat at få opmærksomhed fra en af udskifterne. Til mit held er Louis en af dem.

"Louis!" Hviner jeg. Han kigger sig forvirret over skulderen og rejser sig op. Han forlader det "skur" han før sad i, og drejer et par gange rundt om sig selv.

"Herovre!" Jeg vinker ham hen mod mig, og da han opdager mig smiler han stort. Han løber hen mod mig og krammer mig over det lille hegn.

"Jeg tror, at vi vinder Laura!" Hviner han glad da han har givet slip på mig. Jeg ryster ivrigt på hovedet og peger ud mod Jake, der lige nu ligger på hoften med en hånd på knæet og sammepressede øjne.

"Han er kommet til skade!" Råber jeg over folks jubel. Louis kigger hurtigt derover, og hans smil bliver hurtigt erstattet med et nervøst og panikfuldt ansigtsudtryk.

"Shit mand" han løber hurtigt hen mod træneren og forklare ham det. Træneren kigger ud mod banen og ruller med øjnene. Han råber på dommeren der står og skriver stillingen ned på et papir, og fortæller at der er en spiller der er skadet. Pludselig er der fire læger der spurter ud på banen med en båre og lægetasker.

"For fuck sake" kommer det fra Wesley, da han ser lægerne sætte sig ned ved siden af Jake og prøve at snakke med ham.

"Bekymret for ham?" Spørger jeg ham. Han vender hurtigt sit blik mod mig, og mit hjerte springer et slag over. Hans hår er svedigt og hænger pjusket ned i panden på ham. Hans kindben er tydelige og hans kæbe er så skarp, at man næsten kan skære sig på den.

Da han ser mig bliver hans irriterede ansigtsudtryk udvekslet med et lusket et, og han fugter hurtigt sine læber med tungespidsen. Han er hurtigt ovre ved mig, og placere begge hænder på hegnet, så han kan læne sig lidt forover.

"Nope." Svarer han enkelt. Jeg smiler skævt og kigger ham over skulderen, for at se hvor langt lægerne er nået. De har fået ham op på båren, og prøver desperat, at få snakket med ham. Desværre er det eneste de får ud af ham klynk og bandeord.

"Anfører?" Jeg kigger mod det gule bånd der sidder stramt rundt om Wesleys overarm, og får en nik som svar.

"Nysgerrig?" Spørger han tilbage. Jeg nikker smilende og kigger over hans skulder igen.

Lægerne er igang med, at få løftet Jake ud fra banen, så de nærmer sig os langsomt.

"Er du ny?" Jeg retter mit blik mod Wesley igen. Det spørger mange folk om.

"Nej. Jeg er Laura" jeg griner mentalt af min joke, og holder øje med hans reaktion. Jeg ser hvordan hans mundvige løfter sig, og hvordan han sukkende ruller med øjnene, imens han griner kort.

"Dig kan jeg godt lide." Dommeren fløjter for at signalere, at kampen er igang igen og Wesley smiler hurtigt til mig.

"Nå, vi ses nok omkring, Laura" han afslutter med et salut, og vender sig om mod banen igen, hvor de allerede er begyndt. Jeg ser på hans mørkblonde hår der hopper lidt når han løber, og jeg ser på Jake der er begyndt at snakke igen.

Imens han fortæller lægerne om, hvordan det hele går fint osv. Stirrer han på mig med et koldt blik. Han kigger ikke væk. Selv ikke da jeg vinker akavet, for at vise at han er busted. Han stirrer bare. Koldt, og følelsesløst.

Jeg sukker og kigger en sidste gang på ham og hans ansigt der skærer en grimasse hver gang lærerne rør hans skadede knæ. På en eller anden måde ser han såret ud. Som om, hvad jeg lige gjorde havde såret ham. Hvordan skulle jeg kunne såre ham? Han er Jake Harris. En player der går i seng med hver eneste villige pige. Og jeg er Laura Evans. Den nye dansker, der stadig er jomfru og en Netflix freak. Hvad er chancen for, at Jake er forelsket i mig? 0%

Måske er han ikke såret, men bare trist fordi han er kommet til skade og ikke kan spille de sidste 5 minutter? Det er bare 5 minutter. Det kan han umuligt være trist over. Men hvad nu hvis hans skade er alvorlig? Hvad nu hvis han er langtids skadet? Oh shit..

Jeg vender mig om for, at gå op til mine venner igen, men stopper da Jake snakker til mig.

"Jeg vidste ikke, at du var til idioter med hjerner på størrelse med en ært."

~~~~

Vi startede hjemturen med, at sidde i kø, i omkring 2 timer, så jeg er først hjemme ved 20:00 tiden, og går glip af fodboldafslutning )):

Men whatever. Hvad synes I om det her kapitel? Elsker at få feedback, da det giver mig en større lyst til at skrive. Har haft problemer med det for tiden, så ja..

Men her har I så dagens tredje kapitel ;)

- FlukesCake

Udgivet; 20/06-2017