Keep Going | ✔

77 | Renee's Drøm & Visdomstænder

//Dominic P.O.V\\
•
•
Fredag, skal jeg over til Bellerose familien og med Melanie for at få sine visdomstænder ud. Hun burde have fri fra skole nu og venter på mig hjemme. Brandon kunne ikke tage med hende, fordi han arbejder henne ved hans lille forretning og maler. Jeg banker på døren, der går et øjeblik og Mel kommer i syne ved døren. Hun smiler forsigtig til mig og jeg smiler tilbage. "Hvordan har du det?"

"G-godt." Mélanies stemme knækker og vi griner begge. "Yeah, sådan da." 

"Din hals? Går det bedre?" Hun nikker.

"Hvornår er det du skal hen til tandlægen igen?" Klokken 14:20 fortæller hun mig. "Synes du ikke at vi skal kører derop nu? Det tager mindst 30 minutter at komme derover og jeg ved ikke hvordan det ser ud med trafikken."

"Du har nok rent," indrømmer hun. "Okay, jeg får lige hurtig skiftet og så tager vi afsted." Efter 5-10 minutter, kommer hun løbende hen imod mig. "Undskyld, tog det lang tid?" Jeg ryster let på hovedet. "Godt, lad os komme afsted." Hun sætter sig ind i bilen og jeg lukker døren efter hende. Jeg starter motoren og kører ud på motorvejen. "Vi har ikke rigtig fået snakket om festen," konstaterer Mel. "Og jeg tænkte, om du ville forklare hvem det var til festen?"

"Det var min søster og hendes kæreste," svarer jeg uden tøven og sukker. "Nicklas, hendes kæreste, han er dårlig for hende og det er den korte udgav af det." Jeg ved ikke om Mélanie har lyst til at høre detaljerne og siger intet mere. 

"Hvad skete der?" Jeg ser ingen anden udvej end fortælle sandheden. Der er ingen grund til at lyve.

"Min søster havde drømme, mål, som hun ville have gået efter følge dem. Men så kom Nicklas ind i billedet. Fester, alkohol og stoffer er hans eneste mål i livet. Inden længe mistet min søster alle drømmene og har kun fokus på Nicklas. Jeg ville have hjulpet hende, givet hende penge, så hendes forretning ville have fået en begyndelse."

"Hvad var din søsters drøm?" Mélanie ser på mig og jeg ser på vejen. 

"Det var et fjollet drøm, men det var en drøm. Hun drømte om at åbne sin egen lille cafe og sælge kager lige siden hun var et barn. Renee elsker at bage, hun er den bedste," indrømmer jeg ærligt. "Men nu.. er det hele i vasken på grund af Nicklas. Han er dårlig indflydelse, men det kan hun ikke se og det driver mig til vanvid. For han udnytter hendes uskyldighed til sin egen fordel."

"Hvor længe har de været sammen?"

"Næsten to år nu."

"Har de.. du ved.. haft-" Hun prøver at finde de rigtig ord.

"Sex?" Spørger jeg og ser kort over mod hende. "Utallige gange." 

"Oh.."

"Jeg ved ikke om det bare er min mening, men kærestepar skal bygge hinanden op og støtte hinanden. Renee får intet støtte fra ham, udover hans tilstedeværelse og det havde hun brug for mere end noget andet. For inden de kom sammen, havde hun depression og kunne intet stille op. Hun tænkte at hvis hun fandt en og kunne holde sig til ham ville det være nok til at gøre hende lykkelig. Det viser sig, at det gør hende lykkelig. Hun har mistet sit mål." 

"Du har fuldstændig ret. Dominic, du har også fortalt hende, hvordan du har det?" Jeg nikker. Det var det første jeg gjorde, men hun lyttede ikke. "Det gør mig ondt, men jeg ved en dag vil hun åbne øjnene op og finde ud af, at han er en idiot." Jeg griner og smiler. Mel bruger aldrig ordet idiot om nogen. 

"Er du så vred over det også selvom du ikke kender min søster?" Spørger jeg hende drillende.

"Ja! Det er din søster, som du holder af. Så selvfølgelig påvirker det mig og gør mig vred."
•
•

Jeg sidder stille og roligt på en stol og læser aviser. Mélanie er inde og få fjernet hendes visdomstænder. Der er ingen i venteværelse, der var få stykker, men de tog hjem efterhånden og jeg lukker kort øjnene. Pludselig hører jeg lyden af en dør der åbnes og jeg åbner øjnene. Jeg ser Mélanie holde on tandlægen og ligner en der er fuld. Det får mig til at smile. "Er du hendes kæreste?" Jeg nikker kort. Det er jeg ikke, men jeg ville ønske, at jeg var. Mélanie åbner sine øjne og smiler.

"Dominic? Hvad laver du dog her?" Hun griber stadig rundt om mig og jeg holder hende oppe, så hun ikke vælter nogle steder. Tandlægen smiler og vinker farvel til os. Jeg følger Mélanie ud til bilen. 

"Okay, Mélanie, du er nødt til at holde på mig, så du ikke falder bagover," siger jeg til hende. Jeg griber hendes hænder og ligger dem på mine skulder. "Godt." Jeg åbner bildøren for hende og får hende ind i bilen. Hun lukker ned det samme øjnene, da hun får sat sig ned og smiler. Jeg hjælper hende med sikkerhedsselen og sætter mig selv ind. "Mélanie?" Kalder jeg.

"Yeah?" Svarer hun lavt.

"Er du okay?" Spørger jeg. Hun nikker.

"Jeg er bare en smule svimmel."

"På grund af lattergassen?" Hun åbner øjnene.

"Lattergas? De s-sprøjtede noget ind i min arm..." 

"Hvad skete der så?" Spørger jeg.

"Så.. faldt jeg i søvn."

"Vent, så du siger de fjernede dine visdomstænder og du var ikke klar over det?"

"Nej, jeg faldt i søvn og vågnede. Ham der fjernede dem, jeg så ham slet ikke for han var der kun, da jeg så fjerne mine visdomstænder."

"Hvor sjovt," griner jeg. 

"Gør det ondt?"

"Nej, jeg kan ikke mærke noget." Hun rører let sine kinder, prikker sig selv og rører sine læber. Jeg griner. "Hvad er det, der er i min mund?"

"Det er sådan noget vat i din mund, så du ikke bløder."

"Bløder jeg?" Spørger hun.

"Nej ikke-" jeg griner og ryster på hovedet. 

"Tak, fordi du passer på mig."

"Selvfølgelig. Intet problem." Mélanie begynder pludselig at snøfte. "Hvorfor græder du?"

"Fordi du er så sød og passer på mig," siger hun med skælvende stemme.

"Du får mig til at græde, Mel." Jeg kysser hende let på kinden. Hun ser forvirret på mig.

"Jeg kan ikke mærke noget," snøfter hun. 

"Hvad kan du ikke mærke?" Det vat i munden, får hendes ord til at blive utydelige.

"Dine kys, jeg kan ikke mærke dem." Jeg kysser hende på kinden igen.

"Kan du mærke det?" Hun ryster på hovedet og ser trist ud. Jeg kysser hende tættere på munden. "Kan du mærke det?" Hun ryster på hovedet. "Hvor sørgeligt, jeg vil gerne have du kan mærke mine kys." Hun mærker hendes læber igen. "Du kan stadig ikke mærke noget." Hun ryster på hovedet og ser ind i mine øjne.

"De sagde, at jeg havde smukke øjne." Jeg stirrer ind i hendes havblå øjne og nikker.

"Du har de smukkeste øjne, jeg nogensinde har set." Hun ser væk og ryster på hovedet. "Det passer, Mel." Hun lukker langsomt øjnene og falder i søvn. Jeg smiler og kysser hende lige ved siden af hendes læber.

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 16/03 - 2020

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬