Keep Going | ✔

50 | Oplæsning & Min Dame

//Dominic P.O.V\\

•
•
"Kan du stoppe med at læse?" Spørger jeg for tredje gang Mel. Vi sidder i stuen på sofaen. Hun sidder lænet op af armlænet og læser i en bog. Det har hun gjort i omkring en time nu og jeg har siddet har set på hende. Jeg finder hende dejlig at se på, men jeg er ikke vild med hendes opmærksomhed er i bogen istedet for mig. "Mel?" Jeg vender mig rundt, så jeg sidder med front imod hende og griber fa om hendes ankler. Hun ser op og på mig.

"Hvad laver du?" Spørger hun langsomt og forvirret. Jeg spreder let hendes ben og ligger mig imellem dem. "Dominic?" Hun rødmer og sætter bogen foran hendes ansigt. Jeg trækker mig længere op og vender mig rundt. Nu kan jeg også se hvad hun læser. Min position er, at jeg ligger ned imellem hendes ben på ryggen med hovedet hvilende på hendes mave og mine hænder på hendes knæ. Bogen er ret højt oppe, så jeg næsten ikke kan læse hvad der står. Jeg griber begge hendes hænder, som hun har om bogen og får den lavere, så jeg kan se. 

"Hvor er du noget til?" Spørger jeg. Hun peger i midten på siden. Jeg placere hænderne tilbage på hendes knæ. "Det eneste hun tænkte på var ham. Han var i hendes tankerne dag og nat," læser jeg højt. Jeg stryger hendes bare ben. Hun har en t-shirt og et par løse shorts på. "På en måde, ønskede hun dybt, at hun ikke havde disse følelser for ham, men det havde hun og hun havde ingen intentioner i at stoppe dem. Selvom hvis hun prøvede, kunne hun ikke, fordi hun elskede ham af hele sit hjerte." Jeg stopper med at læse og lader mit hoved falde tilbage. Hun ser ned på mig. 

"Jeg kan godt lide, når du læser op," indrømmer hun. "Du læser rigtig godt." Jeg griner og takker hende. "Vil du ikke fortsætte med at læse?" Spørger hun. Jeg smiler og fortsætter med at læse. Hun stopper med at bladre side, da jeg når til bunden og bogen hviler nu mod mit bryst. Jeg ser op på hende og ser hun er faldet i søvn. Jeg smiler og tager bogen ud af hendes hænder. Derefter placere jeg bogen på sofabordet. Det er en smule køligt herude i stuen, så jeg rejser mig op og ser på hende. Hun er simpelhen så smuk, når hun sover. Men den måde hun sover på imens hun sidder ned, ser ubehagelig ud. Jeg beslutter mig for at løfte hende op og bærer hende op på sit værelse. Lige da jeg har fået hende ned at ligge og jeg skal til at gå, griber hun fat om min trøje. Mélanies øjne er halv åbne og lukker igen. Jeg ligger mig på siden ved siden af hen og ser på hende. Hun holder stadig om min trøje og knuger stoffet i hendes lille hånd. 

Jeg mærker noget imod min kind, som får mig til at åbne øjnene. Mélanie smiler, men smilet forsvinder hurtig, da hun opdager, at jeg er vågen og fjerner hurtig sin hånd fra min kind. "Undskyld, j-jeg, um-"

"Det okay," smiler jeg træt og lukker øjnene igen. "Jeg har ikke noget imod du rør mig." Jeg mærker, at hun stryger en hånd igennem mit hår. "Til gengæld, vil jeg også have lov til at røre dig."

"V-vent-" Jeg trækker hende ind til mig og dufter til hendes hår. Hun dufter af roser. "Dominic,
 j-jeg ved ikke-" Jeg kysser hende på panden. Hun er stille.

"Shh, jeg sover." Jeg har en smule hovedpine, men det går nok snart over igen. 

"Er du okay?" Hvisker hun.

"Yeah," smiler jeg dovent. "En smule hovedpine, men det går nok over." Hun sætter sig pludselig, og jeg drejer mig, så ligger jeg på ryggen. Jeg ser op på hende med let knibe øjne. Hun placere forsigtig en håndflade mod min pande og jeg føre forsigtig min hånd op mod hendes læn. Hvis hun røre mig, får jeg sådan lyst til at røre hende igen. 

"Du brænder," siger hun bekymret. Hun skal til at rejse sig op, men jeg griber hendes hofter og hun ser på mig.

"Bliv."

"Men, j-jeg kommer hurtig tilbage." Hun sidder inderst og er nødt til at hoppe over mig. Hun løber ud af værelse. Efter hvad der føles som evigt uden hende, er hun endelig tilbage. Hun har nogle tæpper med. "Okay, du kan bare rykke dig længere ind på sengen." Jeg ser forvirret op på hende. 

"Men så kan du ikke være der?" Hun smiler sødt.

"Nej, fordi det er meningen du skal være der."

"Men jeg vil gerne have dig her." Jeg har så meget hovedpine, at jeg siger præcis det jeg tænker. Hun rødmer og ser på mig. Jeg rykker mig længere ind på sengen. 

"Okay, jeg måler hurtig din temperatur." Hun placere den i armhullen og venter kort. Hun ser på den. "39,5." 

"Jeg har feber," mumler jeg. "Jeg har det varmt." Jeg sætter mig langsomt op og bliver let svimmel. Men jeg ignorer det og trækker min hættetrøje af. Hun ser væk. 

"Skal du ikke have en trøje, du kan låne af Brandon." Hun har ryggen til mig og jeg smiler. Jeg ligger mig ned.

"Jo, hvis det gør dig mindre forlegen." Hun går ud og skynder sig tilbage. Jeg tager t-shirten på.

"Jeg går ud, så du kan få hvilet dig. Kald hvis der er noget." Hun vender sig rundt. Jeg griber hendes hånd. Hun ser bekymret på mig. "Er der noget?"

"Ja, jeg vil gerne have du er her hos mig." Hun nikker og sætter sig på kanten af sengen. Jeg holder stadig hendes hånd. "Dine hænder er kolde," hvisker jeg med lukkede øjne. 

"Det ved jeg," hvisker hun. "Jeg er altid kold." Jeg griner. "Jeg, altså, min krop er altid kold."

"Skal jeg varme dig om?" Jeg trækker hende ned til mig. "Kom," hvisker jeg og får hende under dynen sammen med mig. Jeg krammer hende ind til mig og falder i søvn.
•
•

Jeg vågner ved lyden af stemmer nedenunder. Jeg opdager Mélanie er væk. Jeg rejser mig op og går nedenunder. Lyden af Mélanies latter høres sammen med nogle andre. Der i køkkenet står Mel med ryggen og Brandon. En fyr sidder på stolen og ser smilende på Mélanie. Harris sidder ved siden af fyren. Jeg går langsomt derover. Mit syn bliver sløret. Men jeg når frem til Mel. Jeg krammer hende bagfra og stirre på fyren. "Flirter du med min dame?"

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 14/11 - 2019

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬