"Mon det er vores personlige problemer?"
"Hvad er der med dem?" Spørger han opgivende, da jeg minder ham om dem.
"Hvis vi bare var normale, ligesom alle andre?" Jeg ser på ham.
"Hvis vi var normale, ville jeg nok aldrig have mødt dig eller lært di...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬
//Ian's P.O.V\\ • • Jeg bliver lettet, da jeg får øje på Charly i mængden. I et øjeblik troede jeg, hun ikke ville komme, men jeg er glad for, at jeg tog fejl den her gang. Denne gang skal jeg skate som aldrig før. Joshua og Alexandra er her med Sofia. Jeg bad dem om at holde øje med Jessica for mig. Matthew har både Scarlett, Melodi og hans egen søster med. Igen da jeg ser tilbage på Charly, ser jeg hendes fjols af en kæreste. Jeg kan ikke døje ham. Han har armen om hende, det burde være mig. Jeg ville sådan ønske, hun var min.
Alexander, min modstander og jeg giver hinanden hånden for fairplay.
Han nikker mod mig og jeg starter ud. Jeg starter ud med at køre nedad rampen og op på den anden side. Frem og tilbage for at få fart på, da jeg tænker jeg har fået nok fart på, laver jeg en 50-50/Axel stall og andre tricks. Jeg slutter af, der hvor jeg startede og smiler selvtilfreds til Alexander. Alle begynder at råbe og hyle. Han fnyser og skater nedad af rampen. Jeg placere boardet ned og sætter mig på det. Mit blik følger ham og ser interesseret med. Han laver en Staple Gun og andre små tricks. Jeg smiler, ligemeget hvor meget jeg hader den fyr, elsker jeg skateboarding. Han slutter af og ser ned på mig. Jeg rejser mig op, skater hen til den anden side og laver en Staple Gun. Jeg kommer tilbage til ham. "En Staple Gun skal du forholde dig rolig og ikke spænd kroppen for meget, for det kan ende med at gå galt." Alexander nikker og rækker hånden. Vi giver hinanden hånden, støder skulder mod skulder og klapper hinandens ryg. Folk klapper og jeg smiler kort.
"Det er åbenlys, du har styr på hvordan man skater," siger Alexander. "Jeg havde ingen chance for at vinde," indrømmer han. Jeg griner.
"Det ved jeg," siger jeg og roder hans hår.
"Måske er skateboarding ikke mig?" Jeg ryster kort på hovedet.
"Du skal ikke stoppe. Jeg kan se potentiale, passion og gejsten. Jeg synes bestemt, du skal fortsætte. Du kender selv udtrykket. Øvelse gør mester."
"Sommetider," nikker han. Jeg klapper ham beroligende på ryggen.
"Vi kan sagtens hænge ud sammen en dag igen? Jeg kan lære dig få tricks."
"Det vil jeg gerne," svare han. "Nå, jeg vil tage hjem og spise. Jeg er sulten." Han forsvinder væk med sine venner. Flere og flere tilskuer begynder at tage hjem. Jeg går hen mod de andre. De klapper mig på ryggen. Charly møver sig igennem og jeg smiler til hende.
"Jeg tvivlede aldrig," smiler hun. Jeg griner kort.
"Nah, det gjorde du altså." Hun ryster på hovedet.
"Måske lidt, jeg var bare bekymret for, at der ville ske dig noget ikke andet." Hun er bekymret for mig, men jeg har brug for hendes kærlighed. Jeg ser på hende. Hun ser væk og tilbage på mig igen. Hun kradser let hendes håndflade og hendes blik flakker. "Hvorfor ser du sådan på mig?" Spørger hun og ser stadig ikke direkte på mig. 'Ian! hun har en kæreste!' Skriger min sunde fornuft.
"Ikke for noget." Alexandra, Joshua, Scarlett, Matthew, Phoenix kommer hen til mig med Scarletts små søstre. Chase og Chandler er her også. De vælter mig omkuld. Matthews lillesøster sidder på min mave, Olivia. "Har du savnet mig, Liv?" Hun smiler og nikker genert. Jeg smiler og kilder hende. Hun begynder straks at grine. Jeg stopper med at kilde hende og ser på hende. Matthew løfter hende op, jeg sætter mig op og ser på de andre.
Mine venner betyder alt for mig.
Vi er alle taget hen til Alexandra. Det er et smukt og åbent hus. Der er masser af lys. Enten eller er møblerne sorte eller hvide. Vi sidder alle inde i stuen. Alle Scarletts søstre sidder sammen og griner. Jeg ser derover og smiler. Jeg rejser mig fra de andre, som snakker med hinanden og går ovenpå. Den første dør jeg ser er Alexandra og jeg går derind. Der er både en seng og en madras på gulvet. Det må være her de alle tre sover sammen. Jeg ligger mig ned på madrassen og ser på på det hvide pletfri loft. "Hvad laver du heroppe alene?" Alexandras hoved popper frem foran mig med sin regnbuemanke i siden af hovedet. Jeg ser træt på hende. Hun smiler og griner. Jeg griner kort.
"Har du det sjovt?"
"Tja, udover det her ikke er normalt. Jo, meget sjovt," smiler hun og sætter sig ned ved mit hoved. Jeg vender hovedet, så jeg kan se hende. "Keder du dig?"
"Nej," svare jeg.
"Har du hovedpine?"
"Nej."
"Er du sulten?"
"Nej."
"Er du ked af det?"
"Det ved jeg ikke." Hun knipser en enkelt gang.
"Du er ked af det," siger hun til sig selv. "Har du brug for noget? Kan jeg gøre noget?" Hun ser medfølende på.
"Hvordan vidste du det?" Spørger jeg og ser op på loftet igen.
"For det første," begynder hun og jeg ser på hende. Hun har en knyttet hånd, men løfter den venstre hånd tommelfinger. "Du ser ret oprevet ud. For det andet: Enten det eller hovedpine, men du sagde nej. For det tredje: Det var præcis dét spørgsmål, du svarede 'det ved jeg ikke'." Hun slutter af med at efterabe min dybe stemme, hvilket var hæsligt og laver en ligegyldig ansigtsudtryk. Jeg rækker ud efter hende og kilder hende i siden. Hun skriger og rejser sig lynhurtig op. Hun ser anklagende på mig og jeg griner glad. Alexandra bukker sig ned og kilder mig i siden, men jeg rykker mig ikke eller griner. Jeg ser bare smilende på hende, imens hun forsøger at kilde mig. Hun ændre ansigtsudtryk og ser på mig. "Ej, du er ikke kilder?" Spørger hun ked af det.
"Næh," svare jeg og smiler for mig selv. Jeg har et sted hvor jeg er kilder, men jeg har da ikke tænkt mig at fortælle hende det. For med den viden vil hun bruge det til sin fordel. Jeg rækker du efter hende igen, kilder hende og hun skriger. Hun slår ud efter mine hænder.
"Jeg. Hader. Dig," indrømmer hun forpustet og tørre sine øjne. Men efter griner hun og klapper mig hårdt på maven. Men jeg ser bare triumf på hende. "Er du af sten eller hvad?" Spørger hun for sjov. Jeg trækker på skulderne.
