Keep Going | ✔

42 | Overhørte & Har brug for en ven

//Scarlett P.O.V\\
•
•
"Fordi hun er sort?" Jeg standser chokeret op, da jeg kommer ind i huset. Lige efter jeg har været ude og få frisk luft. "Er det det eneste, du ser i hende? Hendes nationalitet? Hendes hudfarve? Hvad med hendes personlighed, karakter? Hendes blide stemme, når hun taler? Hendes elegance og høflighed? Kunne du se bort fra hendes hudfarve i et sekund og se det jeg ser?" Jeg får det varmt, da jeg opdager, Matthew snakker om mig.

"Det eneste jeg rent faktisk ser, at hun udnytter dig til hendes egen fordel. Du er forelsket i hende og kærligheden blinder dig for sandheden." Pludselig bliver jeg utrykløst, det er sådan hans mor ser mig. Det gør ondt at vide, det er sådan hun har det med mig. En pige, der udnytter sin søn.

"Du ved ikke noget som helst." Jeg bliver både overrasket og lettet, da Matthew modsiger hans mor.

"Gør jeg ikke? Kom ikke og fortalt mig, jeg har ret, når den tid kommer." Jeg høre fodskridt og skynder mig at gemme i deres skab hvor de hænger deres overtøj. Efter lidt tid går jeg ud af skabet og ud ad hoveddøren. Jeg løber og tænker ikke hvor jeg skal hej, men følger min bevidsthed. For den ved præcis hvor jeg vil hen og følger vejen, jeg kender udenad. Jeg ender foran Charlys hus.

"Scarlett?"

"Hej Chandler, er Charly hjemme?" Spørger jeg.

"Yeah!" Råber Chase indefra huset af. Chandler åbner døren, så jeg kan komme ind og træder til side. "Se hvem vi har her, det er din søster." Lilje kommer hen og krammer mig.

"Har du haft det sjovt med Chandler og Chase?" Spørger jeg og smiler. Hun nikker og smiler. Det får mig til at smile. "Det var godt."

"Hey, kommer du til kampen i aften?" Chandler ser hen på mig.

"Mh, det ved jeg ikke. Hvad med alle mine søstre?"

"De kan alle sammen tage med. Kampen i aften, er jeg udskifter, så jeg skal ikke spille, medmindre Chase her, kommer til skade. Sandsynligheden for det er ret lille. Det bliver dig, mig, Alexa, Charly, Matthew og sandsynligvis Avery. Er det ikke nok? "

"Okay, men hvor er Charly henne? Jeg skal snakke med hende."

"Oh, hun er ovenpå sammen med Adam," svare Chandler. Jeg nikker. "Hvor er Matthew?"

"Ah, han er hjemme." Det var det, jeg kunne fortælle. Hvad skal jeg sige? At jeg overhørte hans samtale med sin mor og snakkede om mig? Det kan jeg simpelhen ikke. De ser begge på mig. "Hvad?"

"Var det det? Han er bare hjemme og lave hvad?"

"Hvor skulle jeg vide det fra?" Spørger jeg uskyldigt og sukker lavt.

"Ikke fortæl mig i har været oppe og skændes." Jeg tænker tilbage på hvad der skete.

"Hvad hvis jeg ikke have hjulpet dig?" Spurgte han højt. "Hvad hvis jeg ikke tog dig med herhen?"

"Hvad snakker du-"

"Ville du så stadig lægge mærke til mig? Blive hos mig?" Stemmen til en hvisken. "Ville du stadig elske mig?"

Jeg rejser mig fortvivlet op, standser op ved døren og ser på ham.

"Tvivler du på mine følelser for dig?"

Jeg rødmer ved tanken om, det jeg sagde. Det er så pinligt. For jeg ind-direkte fortalte ham, at jeg kan lide ham. Det her ikke godt. Hvor er Charly, når man har brug for hende? "Det er faktisk, derfor jeg er kommet for at snakke med Charly om Matthew," indrømmer jeg pinligt berørt.

"Jeg tænker ikke, de vil forstyrres, men vi kan give det et forsøg," opfordre Chase. "Kom så." Vi går alle sammen ovenpå. Chandler banker på døren og åbner den. De kysser, men Charly trækker sig hurtig væk, ser rødmende herhen og ser overrasket ud, da hun får øje på mig. Adam ser let irriteret ud.

"Kan i ikke se vi var midt i noget her?" Spørger Adam tydeligvis vred over vi afbryd dem. Charly sætter en hånd på hans skulder, ser på ham og kysser ham let på læberne. Det ser ud til at berolige ham.

"Um, var der noget i ville?" Spørger hun forsigtigt.

"Scarlett har brug for at snakke med dig," konstatere Chandler og ignorer Adams sukken.

"Hvis hun har noget at sige, kan hun ikke bare sige det her?" Jeg føler mig uvelkommen her. Jeg går ud af værelset og ned i stuen.

"Scarlett vent!" Charly kommer nedenunder og krammer mig. "Undskyld, han vil bare gerne være alene med mig. Han er trodsalt aldrig hjemme." Charly lyder glad og jeg vil ikke ødelægge hendes humør. Jeg nikker. "Hvad var det du gad at fortælle?"

"Det var..-" Jeg har slet ikke lyst til at fortælle det alligevel. "Det var.. ikke noget vittig." Charly nikker forstående.

"Helt i orden. Men lov mig, at du kommer til mig, hvis der er noget." Hun ser seriøst ud.

"Yeah, selvfølgelig. Du.. kan bare gå op til Adam igen," smiler jeg.

"Er du sikker?"

"Mh." Hun løber ovenpå, ser på mig og åbner døren. Væk er hun. Jeg går ud i stuen og sætter mig kort. Chandle, Chase og Lilje kommer nedenunder.

"Fik i snakket?" Chandler sætter sig ved siden af mig. Jeg ryster på hovedet. "Hm, vil du snakke med os om det?" Jeg rødmer og ryster på hovedet. Det får dem begge til at grine. "Hvad med Lilje?"

"Du kan godt snakke til mig," smiler Lilje og ser glad ud.

"Ej Li, det er okay," smiler jeg. Jeg krammer hende let.

"Hvad med Alexandra?" Spørger Chase og ser på mig. Jeg overvejer. "Du tøvede. Du overvejer, gør du ikke?"

"Det er ihvertfald ikke nogen dårlig ide." Jeg finder min telefon frem og ringer til Alexa. Hun tager den først efter andet opkald.

"Hallo?"

"Alexa, det mig Scarlett."

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 17/10 - 2019

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬