Keep Going | ✔

66 | En distraktion & En ansvarsfuld Josh

//Alexandra P.O.V\\
•
•
Josh beder mig om at vente i sin bil og så kommer han straks tilbage. Mit syn er sløret og det føles som om jeg svinger rundt og rundt i ring. Mine øjenlåg føles tunge. Joshua kommer ud med de andre, han sætter sig ind i bilen og starter motoren. "Alexis skat, du må gerne sove," siger han blidt til mig og jeg smiler. Han sætter sin hånd mod min pande og stryger sin hånd ned ad. Jeg lukker automatisk øjnene og falder i en søvn. 

Mine øjne åbner automatisk, da vi er fremme og Josh ser allerede på mig. Jeg er ved at falde i søvn igen, jeg smiler med lukkede øjne og fniser. "Du er ret pæn, Josh. Men.. du sårede mine følelser, da du sagde min ånde stank." Han griner højlydt og jeg griner med. 

"Jeez Alexis, det var en joke," smiler han.

"Men men," jeg begynder at græde. Han sidder bare og griner. Jeg går ud af bilen, svinger frem og tilbage hen til hoveddøren. Døren er ikke låst, går ind og skal til at smække døren i hovedet på Josh. Det ser ud til at han vidste, at jeg villle gøre det og når at sætte ind fod for. Han får døren åbnet med det samme, som jeg slet ikke stod der og holdte den. "Dit monster! Hvorfor laver du hele tiden sjov med mig? Er jeg bare et legetøj? En distraktion for alle dine problemer?" Råber jeg og skal til at løbe ovenpå til mit værelse. Men Josh stopper mig og ser mig direkte i øjnene. 

"Jeg ved godt, du er fuld lige nu, men jeg vil ikke have, at du skal se mig som et monster, når du er fuld. Alexandra, jeg elsker dig. Hvis du var en distraktion, så ville jeg ikke være her hos dig, ville jeg? Jeg kørte dig derhen og fik dig sikkert hjem. Hvilket idiot vil du nogensinde se, gør det for dig?" Jeg græder og krammer ham. Pludselig går jeg ud som et lys i armene hos Josh.
•
•

Der er noget, der prikker på min kind og jeg prøver at skubbe det væk. Det kommer igen og jeg åbner øjnene. Mine øjne forstørres, da jeg ser Joshua ligge foran mig og smiler. Jeg trækker dynen længere op mod min krop og sætter mig op. "Hvad laver du her?" Spørger jeg nervøs. "Hvad skete der igår? Gjorde jeg noget  dumt?"

"En spørgsmål ad gangen," siger han og stryger min kind. "Kan du slet ikke huske noget igår?" Jeg ryster på hovedet. Det hele føles, som en tåge og jeg tager mig til maven. "Har du ondt?" Spørger han bekymret og sætter sig op. Jeg kniber let øjnene og håber smerten går væk. Hver gang, jeg prøver at tænke tilbage hvad der skete. Sker der intet, som om intet skete igår? Mit hoved dunker kraftigt. Det er en ubehagelig følelse, jeg kan ikke huske noget og får det dårligt.

"Jeg tror, jeg skal kaste op." Josh skynder sig at svinge dynen væk fra min krop og løfter mig hen ind til badeværelse. Han sætter mig ned ved toilettet. Jeg kaster op og sætter en hånd mod mit hals. Det her føles ubehageligt. Jeg kan ikke huske sidst, at jeg har kastet op og tager dybe indåndinger, da jeg er færdig. Josh holder mit hår hele vejen igennem. "Okay, jeg tror, jeg er færdig." Jeg rejser mig usikkert op på benene og går over til vasken for at skylle min mund. Josh læner sig ned til mig og skal til at kysse mig. "Oh my, nej. Jeg har ikke fået børstet tænder," siger jeg og sætter hænderne mod hans bryst. "Det er virkelig klamt." Han smiler smørret, kysser mig og presser mig tættere mod ham. Jeg prøver at fjerne mig fra ham, men han rykker sig ikke. "Din lort," siger jeg forpustet. "Nu er du selv ude om det, hvis din mund stinker." Jeg børster mine tænder og vasker mit ansigt. Vi går nedenunder, Paul sidder allerede og spiser morgenmad.

"Godmorgen skat," smiler Paul og jeg kysser ham på kinden. "Godmorgen til dig også, Joshua." Han har lavet bacon og æg. Jeg skovler op til os begge og vi sætter os til bords sammen med Paul. "Hvordan var festen?" Spørger min far og smiler. Joshua griner og jeg rødmer. Jeg kan intet huske. "Det lyder til, at det var en god fest?" Griner han. 

"Alexis kunne ikke huske noget som helst," svarer Josh og jeg giver et let puf til ham. "Det er rigtig nok og du blev vred på mig op til flere gange." Jeg rynker brynene og prøver huske hændelserne fra igår af. Men intet kommer frem.

"Gjorde jeg?" Spørger jeg chokeret og kan ikke tro det. Jeg ligger kort mit hoved på hans skulder. "Undskyld, selvom jeg virkelig intet kan huske fra igår."

"Det ved jeg. Bare rolig, det var sjovt at se dig i den tilstand," griner Josh. "Paul, du skulle have set din egen datter."

"Det får han ikke lov til. For jeg skal aldrig drikke igen," siger jeg og mener det. "Det er virkelig en ubehagelig følelse, når man intet kan huske fra aften før," indrømmer jeg. Jeg spekulerer over noget og ser på Josh. "Drak du overhovedet igår?" Josh smiler med læberne. "Det gjorde du ikke? Det overrasker mig en smule," fortæller jeg ham og viser ham det med tommel- og pegefinger en smule. "Jeg troede, du var sådan en festabe."

"Hvis jeg skal holde styr på dig, som er fuld og alle de andre. Det bliver ikke så godt med en fuld Josh, tror du?" 

"Du er ansvarsfuld, Josh. Det kan jeg lide." Pludselig føler jeg mig stolt over Josh og smiler. "Det kunne du lide at høre?" Smiler Paul og henvender sig til mig. Jeg nikker og smiler.

"Fortæl mig, hvem elsker ikke at få at vide hvor god en kæreste man har?" Griner jeg kort og stryger hans kind. Joshua griner og kysser mig på kinden. "Skal vi lave noget idag sammen?"

"Alle tre?" Spørger Josh og ser på Paul. "Hvad plejer i at lave sammen på en lørdag?" Jeg tøver.

"Ærligt Josh, slapper vi af om weekenden. Mest for min skyld. Jeg arbejder alle hverdage og sommetider tager jeg til forretningsrejser," indrømmer Paul og lyder en smule trist. "Derfor er Alexa tit alene og vi vil gerne bruge tiden vi har sammen." Josh nikker og smiler. "Men jeg synes i skal tage hen til centret og shoppe sammen? Lyder det som en ide?" 

"Vil du gerne shoppe?" Spørger jeg nervøs Josh. "Jeg er bange for at det forekommer dig kedelig at shoppe sammen med mig?" Jeg klør mig let på kinden. "Du kan også blive her med min far også tager jeg ud med pigerne-"

"Jeg vil gerne med!" Skynder Joshua at sige. Jeg bliver overrasket.

"Mener du det? Du siger det ikke kun for min skyld?" Han ryster hurtig på hovedet. Jeg sætter hænderne på hans kinder og ser på ham. Analysere ham. "Er du sikker? For jeg tror ikke rigtig på dig."

"Det lover jeg dig, jeg vil rigtig rigtig gerne. Vi kører i min bil." Vi spiser færdig og jeg ser stadig mistroisk på Josh. Der er noget galt her, men jeg ved ikke hvad. Josh her er ikke den bedste til at lyve, ihvertfald ikke overfor mig. Jeg vasker tallerknerne op og Josh tørrer dem. Josh ser på mig og jeg ser på ham. "Hvad er det for en lyd?"

"Oh, min far er ude i stuen og er igang med at se tv." Han nikker. "Skal vi afsted?" Jeg får skiftet tøj til blå jeans og en hvid t-shirt. Simpelt outfit. Vi sætter os ud i bilen og Joshua kører mod centeret. "Josh, vær ærlig overfor mig. Du holder noget skjult, gør du ikke?" Det lyder hårdt, men jeg ved, at han skylder noget. "Du kan fortælle mig det. Du stoler vel på mig ikke?"

"Selvfølgelig Alexis, det var du hurtigere om til at regne ud end forventet. Men ja, jeg skjuler noget," indrømmer han og jeg smiler. Jeg vidste det. For at være ærlig, elsker jeg, når jeg kan læse ham. "Melanié og hendes ven er indlagt på hospitalet. Det var Adam og hans ven der gjorde det. Han bankede ham, holdt ham nede og-" jeg sætter en hånd på hans skulder og kan ikke tro det. 

"Ikke fortæl mere, jeg.. kan ikke høre mere. Charly? Hvad med Charly?" Spørger jeg febrilsk og bekymret.

"Hun valgte Adam frem for os." Jeg ryster på hovedet og vil ikke tro på det. "Hvordan har Melanié og hendes ven det?" Spørger jeg bekymret. "Kan vi besøge dem?" 

"Bare rolig, Melaniés bror tog med dem og Avery. Du må ikke bekymre dig for meget. Jeg er sikker på, at de klare den. De er begge stærke." Jeg nikker og ser ud ad vinduet. "Kan vi ikke besøge dem imorgen så?"

"Selvfølgelig. Nu skal vi shoppe og hygge os, ikke?" Jeg smiler og vil ikke ødelægge stemningen. "Du er blevet bedre til at læse mig."

"Mh," svarer jeg. "Jeg er nysgerrig, hvad skete der igår? Hvorfor i alverden lod du mig drikke så meget?" Spørger jeg forvirret og griner. 

"Det gjorde jeg skam ikke." Josh griber hårdere om rattet. "Det var din ven, Gabriel."

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 06/02 - 2020

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬