Keep Going | ✔

46 | Et højt stemmeleje & Lys og skingert stemme

//Avery P.O.V\\
•
•
"Argh!" Skriger jeg højt, da jeg mærker hænder på mine skuldre. "Oh my god, du gav mig et hjertestop." Jeg tager mig til hjertet.

"Oh my god," efteraber Phoenix mig med et højt stemmeleje. Jeg vender mig rundt og skubber ham væk. Altså jeg prøvede. "Hvad så? Har du besluttet dig?"

"Jeg ved det ikke, okay?" Sukker jeg lavt. "Det er en svær beslutning," surmuler jeg.

"Ah, det vil jeg nu ikke sige. Enten tager du med eller også gør du ikke og valget er selvfølgelig dit," smiler han. "Men du kører mig derovre, ikke?"

"Selvfølgelig!" Griner jeg. "Medmindre du gerne vil gå derover?" Driller jeg ham. Han ryster smilende på hovedet og griber mig ved min talje. Før jeg ved af det er jeg færdig af grin. "Stop så med at kilde mig!" Jeg griber fat om hans håndled. "I-Ikke m-mere.," siger jeg forpustet. "Nu vil jeg ikke køre dig derhen," siger jeg for sjov og kilderiet kommer tilbage. "Nu v-vil j-jeg ikke med!" Griner jeg. Han stopper straks.

"Undskyld, undskyld, undskyld," siger han flere gange.

"Det var bare for sjov," griner jeg og klemmer hans kinder sammen. Han bukker sig en smule ned og jeg ser forvirret på ham. Phoenix griber mine ben og løfter mig over hans skulder. "Phi, sæt mig ned. Jeg bliver svimmel." Alt blodet kommer ned til mit hoved. Han sætter mig ned på sofaen.

"Tager du så med?"

"Måske, jeg skal lige se om Mélanie tager med også overvejer, mh?" Han sætter sig surmulende ved siden af mig og jeg roder hans hår. "Du må ikke blive sur." Jeg får et chok, da han pludselig hviler sit hoved på min skulder og rødmer.

"Hvorfor kan du ikke gøre det for min skyld?" Spørger han lavt.

"Okay," smiler jeg. "Jeg kommer med, med eller uden Mélanie." Jeg klapper let hans kind to gange. 

"Dejligt," svare han glad. Jeg ringer Mélanie op og venter på at hun svare. Efter få sekunder, tager hun opkaldet og jeg bliver lettet. Jeg sætter den på 'højtaler'. 

"Mel?"

"Avery?"

"Hej, um, jeg ringede faktisk bare for at spørge, om du tager med til kampen i aften?" Spørger jeg langsomt. 

"Altså-" Hun bliver afbrudt. 

"Hun tager desværre ikke med, da hun desværre bliver hjemme sammen med mig," siger en fremmede fyr? Jeg har ingen ideer om hvem det er. Det eneste jeg ved er at det ikke er en af hendes brødre. Hvem mon Mélanie er sammen med? 

"Desværre?" Spørger Mélanie uskyldigt i baggrunden og en smule forvirret. Phoenix sidder ordenligt op og ser på mig, som om jeg har en forklaring på fyren. Jeg trækker på skulderne. 

"Hvem er 'mig'?" Spørger jeg. 

"Jeg er Brandons ven," svare han uden tøven.

"Hvad er din relation til Mélanie?" Spytter jeg ud. Han tøver.

"Eh, jeg-" han bliver afbrudt.

"Avery, jeg er ked af jeg ikke kommer til kampen," siger hun undskyldende. "Men du har heldigvis alle de andre og Phoenix." Phoenix smiler til mig. Jeg smiler genert og ser væk. 

"Mh, så ses vi på mandag."

"Vi ses!"

•
•

"Har Mélanie en kæreste?" Spørger Phoenix forvirret. Jeg ryster på hovedet: nej. Hvis hun har og har holdt det hemmeligt? Det kommer hun ikke langt med, jeg får hende til at fortælle mig det på mandag. Vi fortæller hinanden alt. Hun kender til alle mine følelser for Phoenix, som jeg ikke tør at indrømme. "Jeg vil blive meget ked af det, hvis hun har og ikke har fortalt mig om ham," indrømmer jeg. 

"Bare rolig," siger han stille og ligger armen om mig. "Hun vil fortælle dig det, når hun er klar." Han giver min skulder et let klem. Jeg vender hovedet og ser op på ham.

"Skal du snart gøre dig klar?" Spørger jeg. 

"Om et øjeblik. Jeg vil gerne sidde sådan her lidt endnu," smiler han. "Det er rart. " Det er det. På den her måde varmer vi hinanden op. Jeg er lettet over, at jeg ikke føler mig utilpas. Sommetider, når folk er alt for tæt på mig, har jeg en tendens til at fjerne mig fra dem. For nærkontakt er ikke lige mig, men når det kommer til Phoenix har jeg intet imod det. "Jeg tror også-" Han stopper midt i sætningen, da jeg ligger armene om hans torso og læner mig ind mod ham. "Jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste, der nyder det her," griner han kort og stryger mit hår. "Du har blødt hår." Jeg får det varmt og ved ikke hvad jeg skal svare. "Åh! Tak Phi, hvor er du bare sød." Han svare for mig og laver en parodi af mig. Jeg griner.

"Sådan taler jeg ikke," giver jeg igen. 

"Nå? Det synes jeg altså, sådan en lys stemme."

"Jeg synes, min stemme er irriterende at høre på. Lys og skingert."

"Hold op, Aves. Du har en smuk stemme og jeg elsker at høre dig tale. Især når du siger mit navn," Modargumentere han. Jeg ser op på ham og ser på hans ansigtsudtryk. Han ser seriøst ud og ser væk. Det går op for mig, at han er pinligberørt over det han sagde. Både hans øre og nakke bliver røde. Jeg sætter en hånd på hans nakke og læner mig op for at kysse ham blidt på kinden. 

"Tak."

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 31/10 - 2019

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Glædelig Halloween! 

Pink Donuts<3