Keep Going | ✔

45 | Attitude & Hjerte flået ud

//Charly P.O.V\\
•
•
"Var du ikke lidt for hård imod Scarlett?" Spørger jeg stille og ser på ham. Han griber fat om min hånd. 

"Du ved, jeg gjorde det kun, fordi jeg ville være alene med dig."

"Jeg ved det. Men-" Adam læner sig op og kysser mig kort. Derefter ligger han sig tilbage på sengen, imens jeg sidder ret op imod væggen og får dårlig samvittighed. Jeg er sikker på Scarlett ikke fik sagt, det hun gerne ville fortælle mig. "Okay, men jeg tager til kampen i aften."

"Og jeg tager med dig."

"Gør du?" Spørger jeg overrasket. "Jeg troede ikke, at du kunne lide at tage med til sådan noget?"

"Mh, nej. Men jeg vil gerne tage med for din skyld." Min telefon ringer og jeg tager den. 

"Hallo?" 

"Charly. Det er mig, Ian." Jeg bliver en smule overrasket. Hvordan har han mon fået mit nummer? "Jeg tænkte på, om du skulle hen og se kampen i aften?" Spørger han hurtig og tøvende.

"Ja, selvfølgelig. Det ville jeg for alt i verden gå glip af," griner jeg kort. "Vel?"

"Klart. Jeg glæder mig til at se dig. Så ses vi."

"Yeah, vi ses." Opkaldet slutter og jeg smiler kort. Jeg glæder mig til i aften, det kommer til at blive en god kamp. Morgen er gået ekstremt hurtig med at sidde inde på værelset med Adam og jeg har virkelig brug for luft. Jeg rejser mig op, går over til mit skab og leder efter et outfit. 

"Hvem var det?" Spørger Adam og rejser sig op fra sengen. 

"Ian." Demin bukser, som er light-wash snupper jeg og en hvid sweater med høj rullekrave. Jeg finder en bh og tager den på, imens jeg stadig har Adams t-shirt. Derefter jeg har fået den på, trækker jeg hans t-shirt og bytter den ud med sweateren. Et par hænder sætter sig rundt om min talje og vender mig rundt. Vores øjne mødes. Jeg synker en klump.

"Hvad ville han?" Spørger han lavt, nærmest for at forholde sig i ro og trækker vejret dybt. 

"Han var bare nysgerrig over, om jeg kom i aften," siger jeg og smiler. "Det var det." Jeg fjerner mig fra ham, så jeg kan få bukser på. Men det når jeg ikke før, jeg bliver trukket ind til ham igen. "Hvad nu?" Griner jeg. "Jeg vil gerne have bukser på."

"Hvorfor?" Klager han. "Du ser meget bedre ud uden bukser." Jeg ryster smilede på hovedet.

"Det tror jeg vidst ikke." Jeg skubber ham væk og får dem på. Adams t-shirt jeg sov i, kaster jeg over til ham. "Du burde også få et par bukser på, medmindre du vil gå ud sådan," driller jeg. Han bukker sig ned og griber sine bukser.

"Jeg er trods alt både undertøj- og badetøj model," siger han selvsikkert.

"Det er jeg godt klar over."

"Hvor er vi egentlig på vej hen?" Spørger han pludselig forvirret, da vi er færdig med at få overtøj på.

"Udenfor for at få frisk luft," smiler jeg. "For at gå en tur." Adam sukker lavt og jeg ignorer det.

•
•

Vi går forbi hundeparken. En lille pige, løber efter en hund og hunden logre glad med halen. Scenariet får på straks til at smile. "Hey Charly!" Jeg vender mig rundt af lyden af mit navn. Joshua kommer i syne med en hund. Jeg bukker mig ned og stryger hunden bag øret. "Hvad laver du her?" Spørger han glad for at se en han kender. Jeg smiler og ser op på ham.

"Jeg-"

"Jeg er hendes kæreste," afbryder Adam mig. Han griber fat om min overarm og trækker mig op at stå. Derefter trækker han mig ind til sig og ligger armen om mig. Jeg ser usikker væk.

"Mh. Adam ikke? Jeg er Joshua," præsentere han sig selv og rækker en hånd frem. Adam tager den ikke og Joshua kører en hånd igennem sit hår. "Nå, men Charly. Jeg forventer at se dig til kampen i aften?" Siger han spørgende. 

"Det kan du regne med," smiler jeg halvt. "Jeg kommer i tanke om noget. Jeg vidste ikke, at du havde en hund?" Joshua griner.

"Yeah, det er kun mine tætte venner, der ved det," Hvisker han og sætter pegefinger foran hans læber. "Forresten hedder han Lucas."

"Han er virkelig sød," kommentere jeg. Joshua får et grineanfald og jeg griner med. "Hvad?" Spørger jeg forvirret. 

"Nej det-" han griner igen. "Det bare første gang jeg mødte Alexa, sagde hun også bare noget sødt om min hund og ignorer fuldstændig min eksistens. Hun så kun Lucas på det tidspunkt. Ej undskyld. Jeg står her og ødelægger jeres lille øjeblik sammen."

"Yeah." Adam er hurtig til at være enig. Der er et øjebliks stilhed, som føles som hundrede.

"Okay. Vi ses Charly."

•
•

Der ligger en supermarked ikke så langt fra parken og derfor beslutter vi at tage derover. Jeg finder ikke rigtig noget spændende. Adam vælger at få sig en vitamin drik. Vi stiller os i kø og jeg opdager det er Scarlett, som står ved kassen. Det bliver vores tur og hun behandler os som enhver anden kunde. "Scarlett," kalder jeg lavt, men reagere ikke på det. Hun ser på mig, efter at der ikke er flere kunder ved kassen. 

"Hvad vil du, Charly?" Spørger hun nedtrykt.

"Hvis du vil, kan vi snakke om det ved kampen i aften?"

"Det er okay," smiler hun falsk. Det kan jeg se. Hendes smil, når ikke en gang op til hendes øjne. "Jeg fik snakket det ud med Alexa. Hun var så sød og lytte til mig uden at afbryde."

"Oh.. okay, så ses vi til kampen i aften?" Hun nikker. En kunde kommer og ligger sine varer op på vognen. Adam griber min hånd og trækker mig væk. Jeg ser mig tilbage. Scarletts triste smil skære mit hjerte og hun sender mig et sidste smil. Der får mit hjerte flået ud. 

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 28/10 - 2019

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬