Keep Going | ✔

55 | Invitationen & Indblandes

//Charly P.O.V\\
•
•
Der er gået en hel uge siden kampen og det er blevet fredag. Jeg ånder tungt ud, da jeg går mod klasselokalet til mine sidste to lektioner. Adam har snakket om at holde en fest idag, men jeg ved ikke lige om jeg er i humør til at feste. Det er ikke lige mig, men jeg gør det for hans skyld. Han vil holde en fest i sit hus her i Nebraska, inden han tager afsted til et andet model-job uden for USA. Lige da jeg går derind, sidder Ian der allerede. Han smiler og vinker mig over til ham. Jeg sætter mig ved siden af ham. "Du ser død ud," indrømmer han og jeg nikker.

"Jeg er virkelig også bare træt? Og det er koldt herinde." Han læner sig ned og kaster en hoodie imod mig. Jeg griber den og smiler. Jeg tager den på. "Meget bedre." Han griner rystende på hovedet. Joshua kommer ind og smiler. Han sætter sig ved siden af mig.

"Fryser du?" Spurgte Joshua uforståeligt. 

"Ja, hvorfor fryser i ikke?"

"Har du det varmt på grund af Alexa?" Griner Ian. Jeg griner med og nikker. 

"I er begge så forelsket, at det bliver næsten for meget."

"Og det kommer fra dig? Du har selv en kæreste, du ved hvordan det føles." Joshua har fat i noget. Jeg hang næsten op ad Adam, men det har ændret sig. "Eller hvad?" Jeg nikker kort. Matthew dukker også op og sætter sig foran Ian. Han sidder omvendt på stolen og ser på os. 

"Hvad så gutter? Og selvfølgelig gutinden." Avery og Melanie kommer ind og sætter sig ved siden af Matthew. Avery vender stolen hele vejen rundt og Melanie drejede sig halvt, så hun lige kunne se alle. "Hej Avery. Hej Melanie."

"Hej," smiler de i kor.

"Oh, det minder mig om, Adam holder en fest her i aften og jeg fik lov til at invitere jer."

"Fik lov?" Mumler Matthew. "Du siger det, som om du skulle have tilladelse til at få os med." Jeg spidser læberne og fugter dem kort.

"Enig," indrømmer Joshua. "Han vil helt sikkert ikke have os med."

"Det er ligemeget, vil i ikke nok komme?" Beder jeg om og ser på dem. "Kom nu.." Avery og Melanie ser på hinanden. 

"Jeg ved ikke om jeg kan komme. Jeg er nødt til at se om min storebror passer mine søskende."

"Måske, kommer Phoenix?"

"Så hvis Phoenix kommer, kommer du?" Matthew så på Avery og smilte smørret. Avery rødmer og slår let hans skulder. "Det var bare for sjovt. Er Phoenix inviteret?"

"Selvfølgelig!" Siger jeg uden tøven. Jeg vil virkelig ikke være alene til hans Adams fest og hans venner. "Hvad med dig Ian?" Spurgte jeg og så på ham med hundeøjne.

"Ej, Charly. Det mener du ikke."

"Pleaaase." 

"Fint, men du skylder." Han smiler kort. Jeg nikker hurtig og smiler.

"Hvad med dig Josh?" 

"Jeg skal lige se om Alexis vil med," smiler han.

"Du tager med, hvis Alexa vil med?" Han nikker. "Jeg får hende med."

"Held og lykke med det," griner Joshua. Vi ser alle på ham uforståeligt. Han ser væk og smiler. Han er skudt i Alexa. 

"Hvad skal det betyde?" Spørger jeg forvirret og en smule nervøs.

"Det er bare. Der er stor sandsynlighed for, at hun ikke vil med," svare han. "Hun drikker ikke og musikken kan forekomme overvældende for hende." Han lyder en, der har masser af erfaring, når det kommer til Alexa. Selvom de kun har været sammen i en uge. 

"Nu får vi at se."

•
•

"Kom nu, Alexa." Jeg krammer hende tæt ind til mig. "Vær nu sød. Kun den her ene gang."

"Men jeg drikker ikke rigtig og det kommer til at blive øredøvende med al musikken." Joshua griner og jeg stirrer ondt på ham. "Hvorfor griner du?" Spørger Alexa og ser på Joshua. 

"Oh, det er bare fordi jeg havde ret. Du ville ikke med til festen og Charly troede, hun kunne få dig med."

"Nå men, så tager jeg med." 

"Hvad?" Siger Joshua og jeg i kor. "Mener du det?" Spørger jeg glad og krammer hende igen. "Aww, tusind tak!" Jeg slipper hende igen og lader Joshua komme til. Han stiller sig foran Alexa.

"Hvorfor ændrede du pludselig mening?"

"Fordi, ud fra det Charly sagde, behandlede du hende ikke så godt, har jeg ret?"

"Men den eneste til grund, at vi skal komme, er for at holde hende med selvskab og hendes kæreste er irriterende. Hvorfor skal vi indblandes?" Siger han højlydt. Jeg ser på ham. Synes de alle sammen, at Adam er irriterende? Jeg er både flov og ydmyget foran dem alle. "Undskyld Charly." Jeg ryster på hovedet. Det gør ondt og jeg ved ikke hvorfor.

"Det er okay. I behøver ikke at komme nogen af jer." Jeg tager mine sko på og går ud af huset. Der er en, der løber efter mig og jeg går hurtigere. 

"Charly," kalder Alexa. Hun stiller sig foran mig og stopper mig. "Undskyld. Joshua siger nogle gange ting, som ikke skal siges højt og-"

"Nej, det er okay. Han er bare ærlig. Men synes du også at Adam er irriterende?" Spørger jeg lavt.

"Min mening er ikke vigtig, men det er din. I elsker hinanden ikke? Det er det vigtigste." Alexa smiler glad og krammer mig. "Ignorer alle dem, der fortæller dig, at det du gør er forkert. For hvis du føler det er det rigtige, så er det det rigtige ligemeget hvad. Du skal være tro mod dig selv." Jeg hulker ind mod hendes skulder.

"Jeg ved det ikke. Jeg ved ingenting mere.." Adam er min kæreste. Folk som siger dårlig ting om ham, skulle gøre mig vred og såret. Men det gør mig på en måde lettet, at de føler det samme, som mig. Men de følelser jeg føler, burde jeg ikke føle. 

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 30/12 - 2019

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬