63 | Mor Melanié & Dummernick

41 1 0
                                    

//Melanié P.O.V\\


"Harry, vi stoler på, at du holder øje med Lena, okay?" Elena og Harris ligger på Harris seng sammen og skal til at se en film. Jeg går over til sengen og kysser den begge på kinden. "Elsker jer og ikke vær oppe så sent. For i-"

"Melanié, vi går uden dig, hvis du ikke kommer nedenunder!" Kalder Dominic og jeg skynder mig nedenunder. Jeg går udenfor og låser hoveddøren. Vi tager Dominics bil. Dominic kører, Brandon er shotgun og jeg sidder bagi. "Du er virkelig langsom, Mel," kommenterer Dominic, imens han kører mod Adams hus. Jeg siger intet til hans kommentar og ignorer ham.

"Det er fordi hun er ligesom en mor, der skal sige farvel til sine børn inden hun tager afsted," siger Brandon drillende og kigger på mig. Jeg rødmer og giver ham let dask på skulderen. Det her er ikke sjovt. Dominic griner og nikker enig med ham. Jeg sukker lavt. "Ej undskyld, du er så sjov at drille Melly," siger han undskyldende, men det lyder slet ikke han er ked af det. Det lyder mere, som om han nyder at drille mig. Jeg læner mig tilbage mod sædet og ser ud ad vinduet. Det her kommer til at blive en lang aften. 

Vi når indenfor, luften er meget tykt og jeg bliver let svimmel. For mange mennesker herinde, vi skal forbi dansegulvet og jeg bliver let skubbet frem og tilbage. Jeg har været herinde mindre end et kvarter og mit hoved dunker allerede. Brandon og Dominic er længere foran. De møver sig igennem mængden af dansede fulde folk. Jeg rækker ud efter dem, men bliver trukket væk fra dansegulvet og jeg ånder lettet op. "Tusind tak, jeg troede lige, at jeg skulle til at-" Jeg stopper midt i min taknemlighed og ser på personen som reddede mig. Det er kvinden fra sidst. Hun snakkede med Brandon og blev smidt ud af huset. "Hvem er du?!" Råber jeg for at overdøve musikken, så hun kan høre mig. Hun smiler bare og forsvinder ind i mængden. "Vent!" Råber jeg og skubber personerne foran mig. Jeg vil vide det. Brandon har stadig ikke fortalt mig noget om kvinden, hvilket er en smule frustrerende og gør mig nysgerrig. Jeg bliver istedet mødt af Ian og ser overrasket på ham. "Ian! Hej, Brandon og Dominic blev væk i mængden. Vil du hjælpe mig med at finde dem igen?" Spørger jeg og ser forventningsfuld på ham.

"Hey Melanié. Selvfølgelig. Du ser godt ud i aften." Jeg rødmer og takker ham. Han ser rundt og finder den begge på ingen tid. "Undskyld," hvisker han til mig og griber min hånd. Han trækker mig igennem mængden og mister mig ikke af syne. Vi når frem til dem. Brandon går over til mig.

"Jeg troede lige, at du- oh hey Ian," smiler Brandon og giver ham et klap på skulderen. "Er du ikke sammen med de andre?" De begynder at snakke sammen, imens jeg står her og prøver at vænne mig til den høje musik. Dominic går over til mig og ser på mig. Jeg stirrer tilbage og kniber let øjnene sammen. Sandheden er, at jeg ikke vil vise svaghed eller at festen påvirker mig mentalt. 

"Er du okay?" Hvisker han og jeg nikker. "Du ligner ikke en, der er okay."

"Jeg.. har det fint, jeg sværger," siger jeg og smiler kort. Han ser slet ikke overbevist ud og jeg ser væk. "Skal vi finde de andre?"

"Jeg ved godt hvor de er," råber Ian. "Kom!" Han begynder at gå og Brandon følger efter. Jeg skynder at følge med. Alt for bange for at farer vild på grund af alle menneskerne. Folk skubber mig eller går ved et uheld ind i mig. Jeg prøver ihærdigt at følge dem, men mister dem næsten af syne. Hvorfor skal alle også lige være så høje? Jeg mærker arme rundt om min talje, bliver svunget rundt og ind i armene på Dominic. Han løfter mig og følger efter dem. Jeg rødmer og ser på ham. 

"Sæt mig ned, Dominic." Han kan ikke høre mig gennem musikken, også hvis han kunne, ville han ikke have gjort det alligevel og ville have fortsat med at gå. Han begynder at gå op ad trapper og jeg griber tættere om ham. "Dominic.." Han ser på mig. 

"Vi er der snart. Bare rolig."

"Det var ikke det," mumler jeg. Vi når op til enden af trappen og han sætter mig endelig ned. "Tak." Avery, Phoenix, Charly og en pige jeg ikke har set før. De er her. Hvor i alverden er de andre? "Hej," hilser jeg på dem alle. Jeg sætter mig sammen med pigerne. Phoenix snakker sammen med Brandon.

"Allison, det her er Melanié. Melanié det her er Allison. Hun arbejder for mine forældre og er min veninde." Jeg hilser og smiler.

"Hvem er de to?" Spørger Allison. Hun signalere diskret Brandon og Dominic. 

"Min bror og hans ven."

"De er begge så hotte!" Siger hun og jeg ryster smilende på hovedet. Det er ikke første gang, jeg får at vide, at jeg har en hot bror.

"Hvor er de andre?" Spørger jeg og ser rundt.

"De er forsvundet for at være helt ærlig. Jeg ved, at de er herinde, men hvor, ved jeg ikke." Jeg nikker og ser rundt. "Er du okay?" Jeg nikker.

"Jeg har bare en smule hovedpine, det går nok over," smiler jeg og lukker kort øjnene. I det jeg åbner øjnene, står Dominic foran mig. "Du gav mig et kæmpe chok," siger jeg og tager mig til hjertet. "Var der noget du ville?" Han griber min hånd og trækker mig op. Han fører mig væk og jeg ser mig tilbage. Allison giver mig thumps op og jeg sukker. "Hvor skal vi hen, Dominic?"

"Du har brug for noget vand at drikke." Vi kommer ud til køkkenet, men der er en del mennesker herude også. Heldigvis er musikken ikke så høj herude, så man kan rent faktisk høre sine egne tanker og snakke uden at råbe. Pludselig ser Dominic bag mig, går forbi mig og jeg følger ham. Han stiller sig foran en pige og rusker let hendes skuldre. "Hvad laver du her?" Hun griner bare og klapper ham på skulderen.

"Hej Dom, hvad laver du.. dog her?" Det er tydeligt, at pigen har fået rigeligt at drikke og hun ikke rigtig er tilstede. "Kom, jeg får dig hjem og-"

"Hvad tror du lige, du laver Dummernick?" Jeg ser på ham. Fyren ligger armen om pigen og Dominic griber hendes arm. "Hun har ikke brug for dig. Hun kan ikke en gang lide dig. Det hun har brug for er mig." Dominic slipper langsom pigen. Adam kommer til syne og griner hånede af Dominic. Han siger intet. Det gør ondt at se Dominic sådan. Adam går over til Dominic og prikker ham provokerende på panden. Han står der og gør intet. Jeg kan ikke bare stå her og se på. Jeg løber hen og bruger hele ydersiden af min arm og skubber Adam ved hjælp af hans mave. Han tumler baglæns og vælter ind i flere personer. De fjerner sig og han lander på gulvet. 

Folk griner af Adam og han rejser sig aggressivt op. Musikken stopper. Mit hjerte banker hårdt, mine håndflader er svedige og jeg ryster. Jeg er skræksslagen for hvad der kommer ske efterfølgende. Han ser med had i sine øjne mod mig og jeg kan ikke bevæge mig. Jeg er virkelig bange, da han går hen imod mig og jeg ser ikke op. Han griber fat om min hage og løfter mit hoved op mod ham. "Du er ret køn. Sørgeligt, at jeg kommer til at ændre lidt på det." Han kører hånden langsomt længere ned og stopper mod min hals. Jeg skynder mig at gribe fat rundt om hans håndled. Velvidende om hvad han vil gør efter. Han klemmer til med at hvad han har og løfter mig. Jeg kan lige nå jorden med spidsen af min sko. Smerten er ubeskrivelig, at jeg slet ikke kan give et lyd fra mig og jeg kradser neglene ned i hans håndled. Jeg kniber øjnene sammen og ved at jeg er ved at miste bevidstheden. Red mig..

Pludselig lander jeg på gulvet og hiver efter vejret. Mine øjne bliver sløret og alt flimre. Jeg sætter mig langsomt op og ser Dominic slås med Adam. Hvorfor er der ingen, der stopper dem?Adams ven holder Dominic og skal til at slå ham. Jeg rejser mig langsomt op på mine rystende ben, tager skålen med punch i og hælder det hele ud på gulvet. Derefter går jeg over, løfter skålen over hovedet, bruger alle mine kræfter i det slag og banker ham på hovedet på ham som holder Dominic. Min krop, kan ikke mere og sorte pletter former sig foran mine øjne. 

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 27/1 - 2020

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Keep Going | ✔  Where stories live. Discover now