Keep Going | ✔

64 | "Ups, de burde nok låse døren." & Maling på ryggen

//Matthew P.O.V\\
•
•
Længere henne ad balkonen, går Scarlett og hun går direkte ind i toilettet. Hvor vidste hun hvor toilettet lå? Det her er hendes første gang i den her hus. Jeg banker på døren. "Scarlett? Åbn døren." Jeg læner mig op ad døren og sukker. Hvorfor er vi også inviteret til den her fest? Der er ingen af os, der har det sjovt her og vi vil sikkert gerne hjem alle sammen. Pludselig vælter jeg bagover, det gør ikke så ondt som forventet og jeg sætter mig op. Scarlett sidder ned på knæ og greb mig. "Du åbnede døren," smiler jeg. Hun smiler halvt.

"Hvorfor lænede du dig op ad døren? Det er virkelig farligt og det var ikke sikkert, at jeg kunne nå at gribe dig."

"Nej, men det gjorde du og det er jeg glad for." Jeg stiller mig foran hende og sætter hænderne på hendes kinder. Hun blinker let og ser op. Jeg stryger hendes kinder, der er let våde af tårer og sukker. "Vil du gerne hen til de andre?" Ærligt, vil jeg ikke, men måske vil Scarlett. Hun ryster på hovedet og jeg nikker. "Skal vi bare gå ind til et af værelserne?" Jeg åbner en af dørene og ser at nogen dyrker sex. Vi skynder os at gå ud og dør begge af grin. "Ups, de burde nok låse døren."

"Yeah," griner Scarlett. Vi går hen til den næste dør og hun ser på mig. "Jeg håber virkelig ikke, at der er nogen herinde." Hun trækker ned i håndtaget og der er ingen at se. "Der er ingen." Vi går begge længere ind i værelset og sætter os på sengekanten. "Jeg er træt og jeg vil gerne hjem," siger hun ligeud og ser på mig. Det samme har jeg tænkt. Pludselig rynker jeg brynene, musikken er stoppet og jeg ser hen mod døren. "Lyt," hvisker jeg. Ingen lyd er der at høre. "Musikken er stoppet," siger jeg lavt og hun nikker. Jeg rejser mig op og åbner døren. Alle har samlet sig rundt henne ved køkkenet og folk omringer nogle. Melanie og en fyr er midtpunktet sammen med Adam. Jeg skynder mig at løbe ned ad trapperne, prøver ihærdigt at komme igennem mængden for at komme frem og folk skubber mig. De stopper, masser ligeså meget tilbage, som jeg gør. "Ryk jer!" Siger jeg højt og skubber folk. Mit hjerte banker hårdt og jeg er bange. Bange for ikke at kunne nå frem. Melanie besvimer og jeg skynder mig at gribe hende, inden hun rammer gulvet. Jeg mærker en hånd mod min skulder og behøver ikke at se mig tilbage for at vide det er Scarlett. 

"Jeg ringer til ambulancen," siger hun og jeg nikker. 

Ian hopper ind og griber fyren som er ved at tæve Adam. "Hvis du nogensinde røre hende igen, så lover jeg dig, at du er færdig." Adam rejser sig op og griner. Fyren fjerner sig fra Ian, går over og sender en knytnæve i hans retning. Han vælter til side. Ian skynder sig at gribe fyren igen. Charly kommer ind i kredsen. Hun sætter sig ned til ham. Joshua kommer ind i kredsen og stirrer ondt på Adam og Charly. 

"Det her kan ikke fortsætte, Charly." Joshua lyder seriøst. Mere seriøst end hvad jeg nogensinde har hørt ham. "Det er enten ham eller os." Scarlett kommer ind og går over til Ian. Ian hvisker noget til fyren og han kommer herhen. Han ser på mig med bekymring i øjnene.

"Er hun okay?" Spørger han og jeg nikker. Han smiler kort. "Godt," svarer han og kollapser ved siden af Melanie. Jeg ser håbløst på dem. Avery og Phoenix kommer ind i kredsen. De ser bekymret på hinanden. Avery ser på Melanie og løber herhen. Hun sætter sig på knæ ved siden af hende og ser med tårer på hende. Jeg stryger hende over hovedet, hun ser op på mig og jeg smiler.

"Det okay. Scarlett har ringet til ambulancen." Hun nikker og tørrer sine øjne.

"Er du okay?" Spørger Phoenix og ser på mig. Jeg nikker. Det er ikke mig, der er skadet og involveret direkte. Charlys stilhed giver Joshua sit svar. Han hører lyden af sirener og vender sig mod os. 

"Okay, hvem kører med Melanie og Dominic?" Spørger Joshua og ser på os. Han ignorer alle de mennesker. Melanies bror Brandon tager med Avery, Allison og Phoenix. Joshua kører Ian og Alexandra hjem. Jeg kører Scarlett hjem. Vi kører, da ambulance folket har fået Melanie og Dominic. Køreturen igennem er stille og jeg sukker. 

"Jeg ville ønske, at vi ikke kom til festen. For så ville dette ikke have sket og Charly ville stadig være vores ven," indrømmer jeg og gaber træt. "Men Joshua er rasende. For han sagde vi ikke skulle tage afsted." 

"Det er min skyld," mumler hun og jeg ser kort over mod hende. Hun ser på sine lår. Jeg fortsætter med at fokusere med at køre og stopper for rødt. 

"Nej," benægter jeg og ser på hende. "Det-"

"Det var mig, der sagde, at vi skulle komme for at støtte hende. Men hvordan kan vi støtte det, når det hele går galt? Alle er vrede, ked af det og jeg føler det er-" Jeg læner mig ind mod hende og kysser hende på kinden.

"Nej, det er vores alle sammens skyld." Hun siger intet og læner sig tilbage mod sædet.
•
•

Vi ankommer foran hendes lejlighed og hun ser på mig. "Vil du med indenfor?" Spørger hun lavt. Jeg tøver, det her kan blive svært for mig. Men hun ser så sød ud og smiler nervøs. "Ej undskyld, du må være træt. Hvor dumt af mig at sådan at spørge dig. Vi ses imorgen." Jeg griber hendes hånd og hun vender sig rundt.

"Det vil jeg rigtig gerne." Hun nikker og låser os indenfor. Vi når ind i og jeg ser rundt. Der er allerede så hjemligt herinde og hyggeligt. De har en del tegninger herinde og lyskæder. Masser af figur og billeder. Et maleri fanger mine øjne, det er enkelt, men en utrolig smuk solopgang med regnbuensfarve og en sort silhuet af en pige som læner sig mod et træ. "Det her er smukt, hvem har malet det?" Spørger jeg og ser på hende. Hun smiler og rødmer let.

"Det har jeg," svarer hun og jeg nikker imponeret. Det havde jeg gættet i forvejen. I de timer, vi har sammen ser jeg hende tegne i sine noter. "Men Melanies bror er såååå meget bedre end mig," siger hun hurtigt og ser på mig. "Jeg er slet ikke så god." Jeg smiler og ser på hende.

"Det tror jeg ikke på," svarer jeg og smiler. "Må jeg se dig male?" Hun bliver overrasket og ser rundt.

"Oh, jeg har ikke flere læderet," siger hun og ser på mig. Jeg nikker og får en ide. Jeg tager overtøjer af og trækker min trøje over hovedet. Hun spærrer øjnene op og ser på mig. "Oh my god, hvad laver du?" Hun dækker sine øjne og jeg går over til hende.

"Hvad med du maler på mig?" Hun fjerner sine hænder og ser på mig. Jeg griner og ser hun studere mig. "Hvad siger du?"

"Okay, jeg finder lige mit malergrej frem." Hun kommer tilbage med en helt kasse med forskellige farver maling, flere pensler og bakker. "Så skal du ligge dig på maven på sofaen." Jeg gør det, som hun siger. Jeg ligger hovedet på mine arme. "Hmm," giver hun lyd på sig og ser på mig. "To sekunder." Hun går og kommer igen med en pude i sine hænder. Hun ligger puden mod mit hoved. "Så kan du ligge hovedet, men armene langs siden, fordi hvis du bøjer armene, bøjer du også din ryg og så kommer der mærkelige streger." Jeg nikker og dufter til puden. Den dufter dejlig af Scarlett. Det her kan kun være hendes. "Okay, jeg begynder nu."
•
•

Jeg er op til flere gange ved at falde i søvn. Et tidspunkt, maler hun ikke rigtig og jeg spørger om der er noget galt. "Nej, det er bare. Jeg kan ikke rigtig komme til."

"Du må gerne sidde på mig, hvis det hjælper." Hun sætter sig på mig og fortsætter. Jeg lukker øjnene og kan stadig mærke Scarletts vægt på mig. 

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 30/1 - 2020

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬