49 | Lille 'cheater' & Nattevagten

52 2 0
                                    

//Ian P.O.V\\


Anden halvleg skal snart til at begynde. Jeg ser hen mod Charly, som sidder sammen med Alexa og snakker. Hvor er knoldesparkeren blevet af? Jeg mener tydeligvis Charlys kæreste. Vores træner går over til mig. "Ian, kunne jeg få dig til at løbe ind på skolen og hente få håndklæder til både North High og South High?" Jeg nikker. Vores træner spurgte selvfølgelig mig, fordi jeg er så hurtig. Lige da jeg kommer ind på skolen, hører jeg lyde og grin. Jeg nærmer mig en klasselokale. "Stop- vi kan ikke gøre det her," griner en. "Adam, stop." Det får mig til at åbne døren. Adam og en pige fra min årgang stod og kyssede. Adam sidder på kanten af katederet og pigen som står imellem hans ben. 

"Chelsea, du kan bare gå ud." Hun lunter forbi mig og ud af skolen. Det lignede ikke at de var forarget over det de havde gjort eller følte skyld. 

"Hvad fanden har du gang i?" Spørger jeg rasende.

"Det her har intet med dig at gøre, lille dreng." Han rejser sig op og går over mod mig. "Du fortæller ikke det her til Charly."

"Hvorfor ikke?" Inderst inde vidste han godt hvorfor. Det ville knuse hendes hjerte. "Det her er ikke første gang, du har været Charly utro." På den måde han ikke svare, gætter jeg på han har. 

"Og hvad hvis jeg har?" Jeg lukker mine øjne og prøver ikke bryde ud i flammer.

"Er du en idiot eller hvad?" Spørger jeg med kontrolleret stemme. "Slå op med Charly."

"Nah," svare han. Mit pis er sat på kog.

"Hvorfor?"

"Fordi jeg kan lide Charly." Jeg slår ham ihjel.

"Du kan tydeligvis også lide dusin af andre piger." 

"Charly er anerledes. Hun er sød og uskyldig. Det kan jeg lide." Han udnytter hendes uskyldighed. Jeg fjerner mig fra ham og går ud af klasselokalet. "Charly vil aldrig falde for en som dig, knægt." Jeg ignorer ham og finder de små håndklæde. Jeg undskylder til min træner og rækker ham håndklæderne. 

Vi begynder at spille igen. Den her gang er det os, der starter ud. Joshua griber bolden, han undviger modstandernes spillere. Jeg undgår alle modtandernes opdækning og tackling. Jeg når ind i feltet og laver en touchdown. Pludselig kommer der jublen fra tilskuer pladsen. Cheerleaderne begynder at 'cheer' for os. Vi starter ud igen, Joshua får bolden og jeg dækker op. Ud af det blå bliver Joshua tacklet og væltet omkuld. Jeg ser, det var Gabriel. "Josh," jeg knæler mig ned til ham. "Er du okay?" Han stønner i smerte og tager sig til sin venstre skulder. Der bliver råbt time-out af dommeren. Jeg hjælper ham op ved hjælp af hans højre arm svunget over mine skuldre. Vi når ud til sidelinjen. Alexa er den første til at kaste sig ned til ham. Alle de andre kommer efterfølgende ned. Hun sætter en hånd på hver hans kind. Jeg trækker mig en smule tilbage for at give dem plads.

"Joshua?" Kalder hun lavt. Træneren går over til mig og trækker mig til side. 

"Jeg har ringet til en ambulance, Joshua skal nok klare den. Men hvad skal vi gøre i mellem tiden? Joshua er den eneste, der er egnet til at være quarterback med hans kast." Jeg nikker. Det er jeg godt klar.

"Jeg kan spille." Jeg vender mig rundt og ser Matthew. Han går over til træneren og jeg. "Lad mig spille træner."

"Matt, jeg ved ikke om det er nogen god ide." 

"Jeg kan godt. Jeg gør det for Joshuas skyld." Matthew nikker og ser seriøst på mig. Jeg kan ikke stoppe ham. Det ved jeg. 

"Okay, så på med tøjet." 

"Godt så, skynd dig. Du har 5 minutter," råber træneren. Vi løber indenfor omklædningsrummet. Heldigvis har vi et set udstyr klar til nødt tilfælde. Jeg hjælper ham hurtig med hjelmet og så er vi dem, der er gået. Vores time-out er slut og går igang igen. Matthew får bolden. Han løber zigzag og undviger alle modstander. Matthew er næsten henne ved feltet, men der er en på vej imod ham. Jeg spurter derhen og tackler modstanderen. Matthew løber ind i feltet og alle begynder at juble. Vi vandt! Jeg jubler og løber hen til Matthew. Vi omringer ham og jubler. Alle kaster sig over ham.

"Oh man, hvor har jeg savnet at spille med dig," indrømmer Bobby. "Du er fantastisk." Alle hylder ham og fortæller de savner ham.

"Tak alle sammen. Jeg har også savnet at spille med jer, men det betyder ikke jeg er tilbage på holdet. Desværre. Jeg gjorde det for Joshuas skyld." Matthew tager sig til hjerte og begynder at hoste. Jeg skynder mig over til ham og får ham væk derfra. 

"Er du okay?" Han nikker og læner sig op ad mig. "Du var god på banen."

"Tak, men du ved jeg ikke-"

"Det ved jeg. Det ved jeg. Jeg ønsker bare, at du har det godt." Scarlett ser bekymret på os, da vi når hen til hende. "Kan du selv køre hjem? Eller skal jeg?" 

"Jeg kan godt køre dem selv hjem. Du siger det som om jeg er døende," joker Matthew. Jeg smiler med læberne. Hvad skal jeg sige? Når det er faktisk noget der kan ske. "Ej, det bare for sjov. Kom lad os køre." Scarlett og hendes søstre følger efter Matthew. Det føles mærkeligt at ikke have Jessica til at følge efter mig. Jeg ser mod tribunen og Charly og Adam, som er på vej hjem. Avery og Phoenix er her stadigvæk med en fyr. Jeg går over til dem. 

"Hej Avery. Hey Phoenix, hvem er det?" Hilser jeg og ser hen på fyren. 

"Ian, hey, du spillede fantastisk," smiler hun. Jeg smiler tilbage. "Oh, det er Mélanies storebror, Brandon." Han går over til mig og rækker hånden frem. 

"Hyggelig at møde dig," siger han.

"Lige over."

"Avery har ret, du var god ude på banen."

"Tak. Ved i hvor Josh og Alexa blev af?" Spørger jeg.

"De er taget hen til hospitalet. Skal du afsted?" Jeg tøver og ryster på hovedet. 

"Nej, jeg tror, de gerne vil være alene," indrømmer jeg og sukker lavt. "Jeg burde nok tage hjem."

"Er du alene?" Spørger Phoenix. Jeg nikker.

"Yeah, min mor har nattevagten."

"Vil du med os hjem?" Spørger Avery lavt og rødmer. "Altså kun hvis du vil," siger hun hurtig og ser ned. Jeg klapper hende let på hovedet.

"Det er okay."

"Du kan tage hjem til mig, hvis du har lyst?" Tilbyder Brandon. "Vi kan fejre din sejre? Hvad siger du?"

"Mélanie er hjemme, så du møder hende nok. Og Brandon er rigtig sød," smiler Avery beroligende. Phoenix ligger armen om hende.

"Nå det er han?"

"Jeg er klart sødere end dig, Phi," griner Brandon. "Hvad siger du Ian?"

"Okay."

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 11/11 - 2019

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Keep Going | ✔  जहाँ कहानियाँ रहती हैं। अभी खोजें