"Mon det er vores personlige problemer?"
"Hvad er der med dem?" Spørger han opgivende, da jeg minder ham om dem.
"Hvis vi bare var normale, ligesom alle andre?" Jeg ser på ham.
"Hvis vi var normale, ville jeg nok aldrig have mødt dig eller lært di...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬
//Phoenix P.O.V\\ • • "Matthew!" Han ser på mig og går videre. "Hey!" Jeg griber fat om hans skulder og han stopper op. Jeg stiller mig foran ham. Derefter ser jeg på ham.
"Hvad er der Phoenix?" Matthew lyder træt af mig, men jeg er fuldkommen ligeglad.
"Hvad skete der med Avery?" Spørger jeg desperat. Hun så oprevet ud, men mest af alt ked af det. Jeg har en fornemmelse af, at det var mig, men jeg ved ikke hvad jeg gjorde?
"Spørg hende selv," svare han og skal til at gå udenom mig. Jeg stiller mig foran ham, så han ikke kan fortsætte. Han sukker lavt. "Phi, du ved, jeg ikke kan fortælle dig det. Det er et problem mellem dig og hende. Hvis hun gerne vil fortælle dig det, så gør hun. Men hvis ikke. Ja.. så gør hun det nok ikke." Jeg stønner let irriteret.
"Men svar mig på en ting." Jeg tænker tilbage til, da jeg så Avery kramme Matthew. "Matt, hvad er dit forhold til Avery?" Spørger jeg seriøst. Jeg er bange for, at hun afslog alle de fyre for Matthew? Pludselig kommer Scarlett forbi og jeg griber fat om hendes overarm. Hun ryster let under min berøring. "Undskyld, kan jeg spørge dig om noget?"
"Oh, jo. Kom med det," siger hun forvirret.
"Hvad synes du om at venner hjælper hinanden?" Spørger jeg og ser på Matthew. Det får Scarlett også til at kigge på Matthew. Jeg ser på dem og de stirre ind i hinandens øjne.
"Hvis i har et problem, så please ikke bland mig ind i det. I kender begge allerede min situation, mh?" Hun ser tilbage på mig og fjerner blikket fra Matthew. "Ogggg jeg skal også virkelig tisse, så vi ses til næste lektion," smiler hun kort og fortsætter ud mod toilettet. Jeg ser kort efter hende og tilbage til Matthew. Han ser stadig efter hende, også selvom hun er væk.
"Vent? Du er da ikke?" Han trækker på skulderne og smiler mystisk.
"Oh, dit spørgsmål," husker han og ser seriøst ud igen. "Nej, Avery og jeg har intet. Hun er som en lille genert søster for mig, men ja."
"Okay," svare jeg kort. Jeg fjerner mig fra hans vej, så han kan komme til. Han griner kort og roder mit hår. Han elsker at drille mig, da jeg er et år yngre end ham.
"Ses Phi." ° °
Avery sidder og spiser i stuen, da jeg kommer hjem. Hun ser op på mig og spiser en smule hurtigere sine små sushi stykker. Jeg stiller min taske ved dørkarmen og går over mod hende. "Hvis du bliver ved med at spise sådan, bliver du altså kvalt." Hun hoster og jeg rækker hende hendes glas med vand i. "Du bekymre mig." Avery rejser sig fra bordet, tager sin tallerken og glas. Derefter går hun ud mod køkkenet. Jeg følger efter hende og læner mig op ad dørkarmen. Jeg observere hendes bevægelser, imens hun vasker op. "Er din mor og far hjemme?" Spørger jeg hende, men hun svare ikke. Hun bliver færdig med at vaske op og vender sig rundt. Avery skal til at gå forbi mig, men jeg går ind foran hende og hun kommer til at gå ind i mig. Det får mig til at grine kort. Hun er så lille.
"Er du sød at flytte dig?" Spørger hun lavt, men ser mig ikke i øjnene.
"Er du sød at lade vær med at ignorer mig, når jeg snakker til dig?" Hun trækker på skulderne.
"Jeg har ikke ignoreret dig," hvisker hun lavt. Jeg stiller mig tættere på hende, hun rykker sig baglæns og ser op på mig. "Du er ikke sur, vel?" Spørger hun nervøs. Hun skubber håret bag om øret. Jeg smiler til hende.
"Nej, men det gør jeg, hvis du ikke fortæller mig hvad der skete før, hvorfor var du henne ved Matthew og du græd?" Hun spidser læberne og undgår mit blik. "Skal vi op på dit værelse at snakke? Måske også sidde ned?"
"Okaaaaayy," mumler hun og går forbi mig. Jeg følger efter hende ovenpå og ind på hendes værelse. Hun kryber sig under dynen og jeg sætter mig på sengekanten. Averys værelse er dekoreret lyserød og hvidt. Det er meget 'girly'. Hvilket hun bestemt er. Hun er 100% feminin. Det er der ikke mange, der er længere. De fleste piger jeg kender, kan godt lide bukser. Men Avery er til nederdele og fine kjoler. Jeg elsker, når hun har kjoler på. Det repræsentere virkelig Avery. "Vi er næsten altid sammen i fritkvarteret, men på det seneste har du været sammen med dine venner og det er også i orden. Det er bare det, jeg føler, du ignorer mig og ikke vil være sammen med mig." Jeg har på en måde prøvet at få tankerne væk fra hende, men det ser ud til at såre hende.
"Det er rigtigt."
"Hvad?" Hun ser forkert ud i ansigtet.
"Jeg mener," begynder jeg. "Ja, jeg har prøvet at undgå dig, men ikke fuldstændig ignoreret-"
"Ufatteligt," siger hun og rejser sig op fra sengen. Jeg griber fat om hendes håndled.
"Hey, jeg var ikke færdig," siger jeg. "Jeg tænker hele tiden på dig og derfor tænkte jeg, at det var bedst at undgå dig," slutter jeg af med. Jeg ser op på hende og hun rødmer. Der bliver formet et lille smil på mine læber. Hun ligner en, der ikke ved hvad hun skal gøre af sig selv og står stille. "Du rødmer lidt," griner jeg. Hun prøver, at vriste sig fri fra mit greb, men det kan hun ikke. Jeg rejser mig op og hun ser op på mig.
"Er dig og Alexa meget tætte?" Spørger hun meget lavt og ser ind i mine øjne. Jeg smiler kort.
"Hvorfor?"
"Jeg så dig kysse hende på kinden og du snakkede med hende, som om jeg ikke var tilstede." Hun prøver endnu en gang at vride sin håndled fri. Jeg griber begge hendes håndlede.
"Er du jaloux?" Hun åbner munden og lukker den igen.
"Du kyssede hende på kinden."
"Hun hader, når nogen kysser hende på kinden, derfor gør jeg og få af de andre det," forklare jeg hende.
"Så hvis jeg siger, at jeg hader, når folk kysser mig på kinden, så-" Jeg bukker mig ned og kysser blidt hendes kind.
"Hvis du gerne vil have jeg kysser dig på kinden, skal du altså bare sige til."
