Keep Going | ✔

34 | Restaurant 'Titanic' & Bekendte?

//Joshua P.O.V\\
•
•
"Hej far." Det er det første jeg siger, da jeg ser ham. Jeg savner allerede Alexis, det er som om jeg er blevet vant til at have hende ved min side. "Hvordan var turen?" Jeg sætter mig på sofaen.

"Udmærket. Som altid." Det er det eneste, han siger. På en måde, er det som om, han venter på, at jeg siger noget.

"Nå, hvis det var det, går jeg ovenpå." Jeg rejser mig op, men når ikke så langt.

"Ikke så hurtig." Han griber fat om min skulder. "Hvad siger du til, at vi spiser ude?"

"Lige nu?"

"Lige nu."
•
•

"Kan du huske denne restaurant?" Min far ser på mig og jeg nikker. Vi står foran selveste 'Titanic', navnet på restauranten som mine forældre mødtes. Sommetider som barn tog han også mig med herhen. Hvis altså han havde tid. Det er et meget romantisk restaurant med udsmykning ligesom skibet 'Titanic'. Hvilket mange forbinder både romantisk og sorgelig. Få billeder fra filmen. Den klassiske scene, hvor Jack har placeret hans hænder på Roses hofter og hun har armene spredt ud.

"Hvorfor har du taget mig med herhen?" Spørger jeg forvirret.

"Hvad med vi spiser her?" Han går hen og åbner døren for mig. Jeg går ind og stiller mig ved en lille reception hvor man kan få sig et bord.

"Et bord til 2," siger jeg samtidig med en, der står ved siden af mig. Jeg ser mig til min højre side og opdager Ian. "Ian?" Jeg giver ham et kort kram. "Hvad i alverden laver du i så en fancy sted?" Ian griner kort.

"Jeg kunne spørge dig om det samme."

"Min far kom her tit sammen med mig. Han er tilbage og tænkte vi skulle spise her sammen og du-"

"Ian, har du fået et bord-"

"Hej Mrs. Conte," hilser jeg på Ians mor.

"Oh, um hej Joshua. Hvem er du så her sammen med?"

"Min-"

"Sikke en overraskelse, Madeline." Pludselig står min far ved min side. Der er ingen, der siger noget i et kort minut. Det er som en evig tavshed er i blandt os.

"Undskyld, var det et bord til 4?"
•
•

Min far og jeg sidder overfor Ian og hans mor. Jeg prøver at få stemning mindre anspændt og føre en samtale med Ian. "Hvordan går det med at passe Jessica?"

"Fint, i øjeblikket er hun sammen med Scarlett og Matthew," svare Ian og nikker. "Jeg tror ikke Jessics er så vild med mig," griner Ian. "Hun snakker ikke til mig, kun når det er højst nødvendigt."

"Det kan være hun er genert. Hun har jo for det meste nok holdt sig til Scarlett går jeg ud fra, da deres mor ikke er her længere." Ian nikker og man kan se medlidenheden i hans blik. "Alexandra er nødt til at sørge for Sofia alene. Jeg har det virkelig dårlig med at ikke kunne være der for hende."

"Bare rolig Josh, Alexandra har styr på det og hun hendes far er hos hende. Det skal nok gå," siger Ian roligende til mig. Jeg læner mig tilbage og sukker tungt.

"Værsgo, Mr. og Mrs. Conte," smiler tjeneren og servere maden foran min far og Ians mor.

"Vi er ikke-" Begynder Mrs. Conte, men bliver afbrudt.

"Bare glem det." Min far ser ikke en gang på Mrs. Conte, da han siger det og begynder at spise. Det gør vi andre også.

"Jeg forstår ikke helt situationen. Lad mig få det her på det rene, din veninde har 4 yngre søstre, der lige nu i øjeblikket bor hos hver af jer unge og bliver passet? Fordi deres far er alkoholiker og kan ikke tage sig af dem. Derfor var der et barn i mit hus tidligere idag?" Prøver Mrs. Conte til at få en sammenhæng i det Ian har fortalt.

"Præcis," svare han og roser sin mor. "Du er ved at forstå det."

"Det er en hel del af have styr på," forsvare hun sig.

"Det er det skam og først få det at vide her og nu." Min far ser bebrejdende på mig. Jeg stirre bare tilbage.

"Yeah, jeg prøvede at forklare dig det, men du hørte ikke efter og var kun ude efter give mig stuearrest," svare jeg igen og ser på ham. Mrs. Conte griner og ryster smilende på hovedet.

"Det ville ikke overraske mig, hvis han ikke hørte efter." Jeg rynker brynet.

"Undskyld Mrs. Conte, men hvad skal det betyde? Hvor skulle du vide fra, at min far ikke høre efter?" Hendes pupiller udvider sig og hun ser væk.

"Det gik jeg bare ud fra, på den måde han sagde det." Jeg nikker bare og ignorer det.

"Okay, jeg tænker, jeg fjerner din stuearrest og kan være henne hos din veninde?"

"Alexandra," hjælper jeg og nikker for at signalere, at han bare skal fortsætte.

"Alexandra. Hjælpe med at passe, um."

"Sofia," hjælper Ian.

"Oh ja, Sofia. Passe Sofia og derefter komme hjem og sove." Jeg bliver glad indeni, da min far fjerner min stuearrest og jeg kan se Alexandra efter skole.

"Godaften Mrs. Conte og vi ses imorgen Ian," smiler jeg og klapper ham på skulderen.

"Godnat til dig også." Ian begynder at rode mit hår og løber hurtig væk. Jeg smiler og ryster på hovedet af hans opførsel.

"Det var dejligt at se dig igen, Mrs. Conte." Jeg ser dem sænke bagud. Mrs. Conte smiler bare.

Hele vejen hjem, sidder jeg undrende og vurdere hvad deres forhold er til hinanden. Er de bekendte? Siden folkeskolen?

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 19/9 - 2019

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬