Keep Going | ✔

76 | Klassisk Vampyr & Tæppet og Jakken

//Joshua P.O.V\\
•
•
Ian og Phoenix har allerede fået styr på alt snacks og drink. Det er blevet fredag, det er festen som Matthew arrangerede og tvang os til. Nu ville jeg ønske han var her og kunne være med til festen. Selvom han ikke er med fysisk, er her med i vores hjerter og det vil han altid. Jeg ved, at Matthew reddede Alexis for så hun kunne fortsætte med at leve videre og det elsker jeg ham for. Han vidste også godt, at tiden var snart inde og det kunne han ikke komme udenom. Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne takke ham for det, men også at være den bedsteven. Han svigtede aldrig en og han havde hjertet med alt det han gjorde. Matthew, jeg savner dig og tak. "Jeg forstår ikke rigtig hvorfor du er den eneste, der har lov til at snakke med Alexa," kommenterer Phoenix og ser på mig. 

"Det har jeg hellere ikke," svarer jeg igen.

"Vi vil også gerne være der for hende," mumler Scarlett lavt. "Du skal vide, at det ikke er hendes skyld og bebrejde sig selv." 

"Jeg savner hende.." Phoenix sukker lavt. "Jeg savner Matthew.." Han ligger sit hoved mod Averys skulder. "Jeg ved ikke en gang hvad jeg skal klæde ud som."

"Hvad med at du klæder dig ud som Jack Sparrow? Uden skæg selvfølgelig," foreslår Avery og stryger hans hår. "Du kommer helt sikkert til at se godt ud." 

"Hvad med mig?" Spørger Scarlett. 

"Du kan klæde dig ud som en djævel? Og så kan jeg klæde ud som en engel?" Siger jeg spørgende. Mélanie nikker og smiler. "Mel, du kan ikke tage med til festen, vel?" Hun ryster på hovedet. 

"Jeg skal have mine visdomstænder ud," siger hun lavt.

"Uh, det kommer til at gøre rigtig ondt," informerer Ian hende om og laver en grimasse.

"Ikke skræm hende," siger jeg og sukker lavt. "Jeg ved hellere ikke rigtig, hvad jeg skal klæde ud som," indrømmer jeg.

"Hvad med prinsen på den hvide hest?" Jeg rynker brynene. Hvorfor en prins? "Dårlig ide? Jeg tænkte, at måske ville Alexa være der og-"

"Det er en god ide," udbryder jeg glad. 

"Slap af, dude. Hvem siger at hun rent faktisk kommer? Hun har ikke så meget som snakket til nogen af os og vi til hende. Og pludselig ud af det på er hun sammen med Ruby og forsvarer hende. Mystisk, synes du ikke?" Jeg nikker. For jeg har også spekuleret over hvorfor hun er sammen med Ruby. Men igår i kantinen var Alexis virkelig cool. Hun satte Samantha og Lauren på plads. Det elsker jeg. "Hvad vil du klæde dig ud som?"

"Klassisk, en vampyr - Dracula."

"Hvad med Matth-" Jeg lukker hurtig munden på mig selv og giver mig selv en mental lussing. Hvordan kan jeg være så dum?"

"Det okay," mumler Charly. "Vi skal være ærlige overfor selv og leve videre. For Matthew har givet os chancen til at gøre os selv stærkere og ikke svagere. Han ville fortælle os ikke blive ked af det eller deprimeret, men acceptere det. Han vidste godt, at han snart skulle.. død. Men vi ved alle, at han beskyttede Alexa med alt hvad han havde i sig og nu må vi gøre det samme." Jeg nikker og smiler. Charlys ord er opmuntrende og dybe. Klokken ringer og jeg rejser mig op.

"Lad os komme til næste lektion."
•
•

Efter skole, ser jeg Alexis vente udenfor og stryger sine arme. Hun fryser. Jeg siger til de andre at vi mødes henne ved centret og skynder mig over til hende. Jeg tager min jakke af og ligger den over hendes skuldre. Hun gisper forskrækket og sætter en hånd foran munden. "Undskyld, forskrækkede jeg dig?" Hun ryster pinligt på hovedet.

"Fryser du ikke?" 

"Nej. Hvor er Paul?" Spørger jeg. "Kommer han eller har du brug for et lift?" 

"Jeg ringer lige hurtig til ham." Hun nikker og sukker lavt. "Han har først fri om.. to timer," mumler hun og jeg stirrer på hende.

"Havde du tænkt dig at vente herude i to timer?" Udbryder jeg vredt.

"Nej.." tøver hun. "Jeg ville have ventet i biblioteket."

"Lad mig give dig et lift." Jeg ligger armen om hende og føre hende hen til min bil.  Jeg åbner bildøren for hende og lukker den igen for hende. Lige da jeg starter motoren, ser jeg på hende og finder et tæppe fra bagsædet. Tæppet spreder jeg ud og ligger på hendes skød. Jeg starter motoren og kører mod Alexis' hus. "Alexandra, hvis du har brug for et lift, så kan du altid spørge mig." Hun nikker og ser ud ad vinduet. Mine øjne ser på hende flere gange ud af øjenkrogen. Vi er foran hendes hus og jeg slutter motoren. Jeg går ud først, kommer om på den anden side og åbner døren for hende. Hun fugter sine læber og ser op på mig. 

"Tak for turen og tak for tæppet og jakken." Hun skal til at fjerne jakken og tæppet. Men jeg stopper hende.

"Behold det." Hun spidser læberne og ryster på hovedet. Alexis fjerner jakken om sine skuldre og rækker mig det. "Hvis du ikke tager imod det, så tager jeg dem selv og smider det ud." Hun trækker tingene tilbage og ser væk.

"Tak," mumler hun. Jeg går om på den anden side og kører ud af hendes indkørsel. Hun står stadig med tæppet og jakken i hænderne og ser efter mig. Jeg ruller vinduet ned.

"Skynd dig indenfor, inden du bliver syg og vi ses til festen." Hun ligner en der skal til at protesterer, men jeg kører væk, inden hun når at gøre det.
•
•

Ian giver mig et slag bag hovedet og jeg tager mig, der hvor han slog mig og ser på ham. "Hvad skulle det til for?" Spørger jeg lavt. "Jeg er her nu."

"Det tog dig godt nok lang tid."

"I kunne bare kigge på kostumerne i stedet for at vente."

"Vi er færdige." Jeg nikker og smiler. "Du skal ikke smile. Den eneste måde, du kan gøre det godt igen er at lade os beslutte hvad du skal være til festen," smiler Ian. Alle griner og smiler glad.

"Selvfølgelig. Jeg ser intet problem i det." 

"Oh det kommer du til," smiler Scarlett. "Lad os komme ud herfra og gøre os klar. Vi tager hen til Avery og gøre os klar der." Jeg trækker på skuldrene. Det har jeg intet imod.

シ

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 09/03 - 2020

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬