Keep Going | ✔

33 | Lasagne til aftensmad & Teselsskab

//Dominic P.O.V\\
•
•
"Hvad skal vi spise i aften?" Spørger Brandon Mélanie. Vi går i en linje. Hvor Brandon er imellem Mélanie og jeg.

"Hm, det ved jeg ikke? Hvad tænker du?"

"Ingen idéer," svare han ærligt. Jeg stiller mig hen til Mélanies side.

"Hvad med vi spørger Harris, hvad han kunne tænke dig?" Foreslår Mélanie. "Mh?" Hun trækker sin telefon op fra baglommen og leder efter Harris nummer. Jeg ser på hendes små hænder. Jeg vil gerne holde hendes hånd, men Brandon er her og Mélanie bliver let pinligt berørt. Derfor undlader jeg at gøre noget, som kunne få hende til at føle sig utilpas. Men mit blik, leder altid efter hendes.

"Harry, forstyrre jeg?" Hun er så høflig, også imod sine søskende, selvom de er familie. Hvis det var min søster der ringede til mig, var hun fuldkommen ligeglad med hvis hun afbryd mig mit i noget.

Hun fniser lavt. "Godt, jeg tænkte på om der var noget bestemt, du gerne vil have til aftensmad?" Hun ser hen på Brandon. "Lasagne?" Hun nikker, men ryster på hovedet, da hun glemte, at Harris slet ikke kan se hende. "Jo."

"Okay, det bliver lasagne. Men vi skal også have grønsager ved siden af, ikke?" Spørger hun.

"Selvfølgelig," svare Brandon. Mélanie ved det er nødvendigt, at de får grøntsager Elena og Harris. Generelt dem alle sammen. Vi går lidt rundt og finder alle ingredienserne. Efter kører vi hjem. Brandon tager den ene pose og Mélanie den anden pose. Jeg går over til hende og tager posen for hende. Hun sukker opgivende og jeg klukker lavt. Jeg ved, at hun hader, når jeg hjælper hende. "Oh, er klokken så mange?" Spørger Brandon, da han ser på sin telefon. "Okay, jeg henter Harry og Lena. Såå i laver maden, hej!"

Det har jeg intet imod. Tit kommer jeg herhen og hjælper Brandon og Mélanie med at lave aftensmad. For Brandon er ikke særlig god, når det kommer til køkkenet. Imodsætning til Mélanie, men hun er bedre til at bage og vaske op. "Okay, jeg tænker, at jeg laver lagsagnen og du kan skylle grøntsagerne og skære dem, mh?"

"Yeah, det lyder som en god ide. Jeg vil helst ikke ødelægge lasagnen for de andre."

Efter vi både har fået lasagnen ind i ovnen og fået ordnet grøntsagerne. Beslutter Mélanie sig for at vaske op. Jeg står lænet op ad køkkenetbordet og ser på hende vaske op. "Hvordan har du det?"

"Hvad mener du?" Spørger hun forvirret og griner nervøst. "Jeg forstår ikke," indrømmer hun ærligt. Jeg stirre længe på hende, men fjerner blikket, da jeg ikke finder noget tegn på, at hun prøver at lyve. Jeg fjerner blikket fra hende.

"Sidste gang, jeg så dig, havde du det ikke for godt. For at sige det mildt, havde du det skidt," begynder jeg og kommer i tanke om noget. "Det minder mig om-" Jeg stiller mig om bag hende og tager hendes telefon fra hendes baglomme på hendes bukser. "Hvad er din kode?"

"261012. Hvad skal du med min telefon?"

"Mit nummer, er din kode din fødselsdag- vent nej, det kan det ikke være. Du var ikke født i 2012."

"Nej, det er..-" Hoveddøren åbner og Brandon, Harris og Elena kommer ind. Jeg stirre kort på dem og vender derefter mit opmærksomhed mod Mélanie.

"Du var ved at sige?"

"Nej, det var ikke noget," skynder hun at sige. "Er du færdig med min telefon?" Jeg rækker hende den. "Tak, holder du ikke øje med lasagnen?"

"Jo, selvfølgelig," svare jeg. Hun nærmest løber ovenpå til sit værelse. Jeg ryster smilende på hovedet. Brandon går ind og ser på mig.

"Hvad handlede det om?"

"Ingen idéer, holder du ikke lige øje med lagsagnen?" Spørger jeg og går ovenpå til Mélanie. Hun får det chok, da jeg åbner døren.

"Oh my god, du gav mig et chok," griner hun kort. "Jeg troede, jeg fik dig til at holde øje med lasagnen?"

"Jeg fik Brandon til at holde med lasagnen."

"Oh nej," siger hun skræmt og løber nedenunder. Jeg skynder mig også nedenunder. "Det var tæt på," ånder hun ud. "Det var jo nært blevet brændt, hvad skete der Brandon?"

"Yeah, du ved, jeg har ingen idéer." Jeg griner af Brandons svar.

"Det var min. Jeg skulle have vidst bedre end at få Brandon til at holde øje med lasagnen." Brandon og jeg sætter os til bords. Mélanie går ud og henter de andre.

"Jeg vil sidde ved siden af Domino!" Høre jeg en råbe på vej ned ad trapperne. Elena sætter sig ved siden af mig. "Hej!"

"Hej Elena," smiler jeg og roder hendes hår.

"Vil du ikke nok lege teselskab med mig? Bed om!" Beder hun mig om. Jeg når ikke at svare, for Mélanie kommer mig i forkøbet.

"I kan drikke te efter aftensmaden."
•
•

"Nå Prinsesse Elena, kan jeg få en kop te mere?" Spørger jeg og smiler.

"Selvfølgelig Domino," smiler hun.

"Det er simpelhen så unfair, at du aldrig fortæller mig noget mere." Jeg ser ud på døren. Det lød som Mélanie.

"Elena, jeg kommer lige om et øjeblik. Jeg skal lige på toilet." Brandon sidder ude i stuen med hoved nede i sine hænder. Jeg sætter mig ved siden af ham og sætter en hånd mod hans nakke. "Hvad sker der?"

"Jeg har ødelagt alt."

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 16/9 - 2019

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬