Keep Going | ✔

79 | Brækket foden & Facaden

//Charly P.O.V\\
•
•
Scarlett, Ian og jeg danser sammen på dansegulvet. Jeg har ikke så ondt i min ankel længere, men jeg kan stadig mærke det en lille smule og danser videre. En person vælter ind i mig, jeg falder og lander forkert på min ankel. Jeg stønner af smerte og tager mig til min ankel. "Er du okay?" Spørger Scarlett og stryger min ryg. Jeg ryster på hovedet. Det gør virkelig ondt. Ian løfter mig op i sine arme og får mig ind på sit værelse. Han tager min sko af og fjerner min strømpe. Scarlett ser på os. 

"Okay, du siger til, når det gør ondt." Han begynder langsomt at prikke min fod, det er ligemeget hvor han prikker gør det ondt og jeg bider mig selv ondt på min undelæbe. "Charly, jeg tror, at din fod er brækket." Jeg stirrer på ham og ryster på hovedet. "Bare rolig, jeg tror ikke at det er så slemt, men jeg tror, at det skal blive tjekket." Ian tager sin telefon frem og ringer til en. Scarlett går over til mig og holder min hånd.

"Charly, det skal nok gå. Du klarer den. Der er intet, der kan stoppe dig, vel?" Siger hun opmuntrende. "Du skal nok blive klar til at danse, efter du er helet." Jeg nikker og lytter til hendes beroligende ord. Ian går over til mig og sætter sig på hug ved siden af Scarlett.

"Min mor er på hospitalet lige nu, hvis vi kører derover, så kan du få din fod tjekket. Hvad siger du til det?" Jeg nikker. Han ligger en arm bag min ryg og en under mine knæhaser. "Jeg løfter dig nu." Han får mig ind i bilen. "Du skal forholde din fod i ro, da vi ikke er sikker på om den er brækket endnu," informerer han mig om og jeg nikker. "Skal Scarlett med?" Scarlett kommer ud og jeg ser på hende.

"Ja, det tror jeg." Hun sætter sig bagi og vi kører mod hospitalet. Vi er der under 25 minutter. Ian løfter mig op i sine arme igen og finder sin mor ved indgangen. 

"Kom lad os få dig tjekket." Ian følger og Scarlett følger efter Ians mor. Han sætter mig ned på en hospitalseng og Ians mor tjekker min fod. Hun bruger samme metode, som Ian gjorde og derefter foreslår hun, at vi får taget en røntgenbillede. Det er bekræftet, at jeg har brækket min fød og jeg får gisp rundt om føden. Efter får jeg et par krykker og kommer ud til Ians bil igen. Inden jeg når helt ud, takker jeg Ians mor og smiler. Hun smiler tilbage og snakker kort med Ian. Ian kaster sine nøgler jeg Scarlett. Vi går først ud. Jeg får mig sat bagved og vi får krykkerne ind ved siden af mig. Scarlett sidder shotgun. 

"Tænk at jeg ikke kan danse mere."

"Jo, du skal nok kunne danse efter du er helet," siger Scarlett opmuntrende. "Bare rolig." 

"Jeg er bange for, at jeg har glemt hvordan man danser efter jeg er helet." Det gør mig en smule bange og nervøs. Ian kommer ud.

"Lad os kører tilbage, jeg er bange for at de har ødelagt hele mit hus.
•
•

Der er stadig gang i huset. "Måske skulle jeg tage hjem?" Spørger jeg for at hvile? For der er stadig fuld gang hos Ian.

"Så du kan få hvilet," siger Ian. "Vil du med Scarlett eller vil du gerne af først?" 

"Jeg vil gerne med." Vi ankommer til mit hus og mine forældre ikke at jeg har brækket foden. Men det finder de ud af nu. "Må jeg gerne komme ind?" Spørger Scarlett mig og jeg nikker. Jeg ser på Ian og han ser på mig.

"Jeg tror, at det er bedst hvis jeg tager hjem og holder øje med huset. God bedring Charly og hvil dig."

"Tak." Scarlett og jeg går ind. Det lyder til at ingen er vågen og jeg lyster ind på mit værelse. Mine krykker gør det svært for mig at liste. 

"Du godeste gud, hvad er der dog sket?" Hviner min mor, griber min arm og stopper mig. "Charly."

"Mor, jeg har det fint."

"Fint? Du står der med krykker under hver arm og du kalder det fint?" Min mor er bekymret, hvilket gør mig en smule glad og ved at hun stadig elsker mig.

"Yeah, vi kan snakke om det i morgen. Det er sent, gå i seng og så ses vi i morgen. Godnat." Hun gør, som jeg siger og siger ikke mere. Scarlett og jeg går ind til mit værelse. Hun hjælper mig med at ligge godt på sengen og sætter en pude under min fød. Hun placerer sig selv på sengekanten. "Er der noget du ville snakke om?"

"Jeg tænkte, at du havde noget at fortælle?" Hentyder Scarlett. "Eller ikke? Jeg havde bare hørt, at du har slået op med Adam? Hvordan kan det være?" Jeg spidser læberne og ser hende direkte i øjnene med følelseløse øjne. 

"Det passer. Han var mig utro. Sikkert op til flere gange," indrømmer jeg. "Kom med det. Du havde ret. Sig at du havde ret."

"Havde ret? Jeg har ondt af dig. Jeg er simpelhen så ked af, at Adam er sådan en idiot." Jeg strækker armene ud og Scarlett krammer mig.

"Ved du hvad?" Mumler hun ind i min øre. Jeg ryster hovedet ind mod hendes skulder. "Jeg har savnet dig." Jeg strammer grebet om hende. "Lige siden.. Matthew. Hver gang, jeg tog hjem og var sammen med mine søskende, så var jeg nødt til at holde alle min tårer tilbage og kunne ikke fortælle dem det. Jeg skal være stærk foran dem, de skal kunne læne sig op ad mig og de ser på til mig. Jeg skal være deres forbillede, men det er så svært og hårdt.." Snøfter hun. "Jeg er så knust, så ked af det af og det gør så ondt," græder hun og bryder sammen. Jeg har mere ondt af hende end mig. Adam var det største fjols og jeg opdater det først nu. Matthew, han er.. borte. Men ikke nok med det var han det venligste og sjoveste menneske. Jeg fugter mine læber og lukker øjnene.

"Jeg savner ham også, Scarlett."

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬

Udgivet: 25/03 - 2020

▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬