▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬
//Scarlett P.O.V\\
•
•
Mine øjne løber i vand idet jeg ser ind i Matthew øjne på vej ud af rummet. Matthew går over mod mig og ligger armene om mig. Jeg hviler hovedet mod hans bryst og lader tårerne løbe. Det her er forkert. Min far bliver sent til en psykiatrisk hospital og han er ikke decideret syg. Han har dårlige vaner, hvis de får fat i ham, så er der ingen til at betale for huslejen og vi har alle brug for et sted at bo. "Vil du med mig hjem?" Jeg fjerner mig fra ham og trækker på skulderne.
"Vil du hjem?" Jeg trækker endnu en gang på skulderne. "Kom," beder han om og trækker mig med sig. Han holder blidt om min hånd. "Far, Scarlett kommer med os hjem," siger Matthew til manden han stod ved før, som er hans far. Det burde jeg have gættet. De har små ligheder.
"Selvfølgelig," mumler hans far. Han ved, at den tone Matthew brugte var ikke til diskussion. Vi sidder begge bagi og hans far foran. Jeg snøfter lavt.
"Hvad med din bil?" Spørger jeg stille og ser på ham.
"Oh, jeg får den først tilbage om en måneds tid. For så er de sikker på, at jeg ikke selv prøver at få fat i ham." Jeg nikker og sukker. Det er min skyld han er rodet ind i mine problemer, som jeg selv skulle klare. Men jeg ved dybt indeni, at jeg ikke kan både håndtere mine og min fars. Jeg ville ikke have noget imod, hvis Matthew var min klippe.
"Undskyld, det er jeg ked af."
"Det skal du ikke være. Jeg er bare glad for, at du er i god behold." Vi ankommer til hans hus. Jeg må indrømme, jeg vidste godt Matthew har penge, men det her er overvældende. Huset er kæmpe - enormt. Det måtte være tre gange større end vores hus og vi er endda fem personer - seks personer med min far. Jeg følger forsigtig med Matthew og er nervøs for at enten ødelægge eller gøre noget beskidt for den sags skyld. Vi bliver mødt af en kvinde, der styrter hen mod Matthew og krammer ham med tårer i øjnene. De trækker sig fra hinanden.
"Undskyld, det var ikke for at gøre jer bekymret, det var bare-"
"Hvem er det, Matthew?" Hun ser direkte på mig og hendes blik flakker ikke. Begge Matthews forældre har lyst blond hår med dominerende blå øjne og ekstrem høje.
"Det var pigen, jeg reddede fra-" inden Matthew når at fuldført hans sætning, er hans mor allerede over ved mig og giver mig en lussing. Jeg tager mig til kinden, tårer løber ned ad mine kinder og jeg ser op på hende.
"Din lille-" hun skal til at give mig endnu en lussing, men Matthew griber fat om hendes håndled.
"Mor!" Råber Matthew af hans egen mor.
"Det okay. Undskyld!" Jeg løber uden om hans far og ud igennem hoveddøren.
Hele vejen hjem løber jeg og ikke en eneste gang, stopper jeg. Først så arbejder jeg sent og efterlader mine søstre alene hjemme. Vores far er ude at drikke sig fuld og tager milioner af lån. Min fars skyldner, kommer efter os, fordi min far ikke havde betalt sin gæld tilbage. Derefter bliver vi alle truet. Enten mig eller mine søskende.
Jeg bliver modvilligt nødt til at tage med ham, men jeg er glad for at Jessica forstod hvad jeg sagde, selvom hun stadig var i chok over situationen. Det samme galt for mig, men hun er modigere end hun tror. Det gør mig stolt. I et øjeblik står jeg foran huset og er glad i det øjeblik. Mine søstre er ved at blive store alle sammen og jeg er så heldig at kunne opleve deres udvikling. Det kan godt være, at de ikke har en forældre, der er stolte af dem, men jeg er mere end stolt.
Lykkelig.
Nu er politiet efter far. De ville udspørge ham og derefter vurdere om han skal til psykiatrisk hospital eller til psykolog.
Lige indtil, jeg høre lyden af en bil. Jeg ser mig tilbage og ser Matthews fars bil. Det næste kommer mig naturligt. Jeg løber indenfor og låser døren. På vej ind på vores værelse høre jeg en banken mod døren og jeg ignorer det. Idet jeg åbner døren ind til værelset, bliver arme grebet rundt om mig. "Fjern dig fra mig," hvisker jeg lavt. Han gør ikke, som jeg siger og jeg fjerner selv hans arme fra mig. Jeg når ind på værelset og ser Charly sidde på sengenkanten ved Jessica og Alexa tegner med Lilje. Joshua leger teselskab sammen med Sofia og Melodi. Alle vender deres blikke hen mod mig og styrter herhen. Jeg bliver overfaldt af dem alle sammen. Jeg bliver helt rørt og begynder endnu en gang at græde. "Oh, jeg er så glad for i er uskadt." Efter at have krammet et stykke tid rejser jeg mig op.
"Tusind tak for at have passet på dem. Jeg vidste, jeg kunne regne med dig, Charly og selvfølgelig også jer Alexa og Joshua." Jeg krammer Charly ind til mig. Derefter giver jeg Alexa og Joshua et kram.
"Matthew? Hvad laver du dog her?" Joshua ser overrasket på ham, men det gør jeg ikke. Matthew reddede mig og kender hele situationen.
"Samme grund som dig," svare han kort. Vi sætter os alle fem på min seng og de andre leger. De kan ikke rigtig sove efter hvad de lige har været vidne til. Jeg er simpelhen så ked af, at de skulle overvære sådan en situation.
"Hvor meget ved i?" Spørger jeg de andre pinligt.
"Jeg ved alt om din far og hans gæld, men det tror jeg ikke, de andre gør," siger Charly. Vi har været bedste veninder, så lange jeg kan huske. Derfor ved hun alt om min familie og jeg hendes. Hvilket i disse situationer er en fordel at have en viden om.
"Min far forandrede sig efter min mors død," fortæller jeg lavt. "Inden hun døde, var han lykkeligere end nogensinde og hans økonomi var fantastisk. Bedre end de fleste. Men det gik ned ad bakke med tiden. "Så en af dem min far skylder penge til kom herhen. Han truede os alle. Jeg skulle enten tage med ham eller..-" Mine øjne løber i vand. Charly trækker mig ind til sig. Jeg ser på Matthew, han trækker hånden til sig igen og knytter den.
"Jeg så Scarlett køre med en fyr, som måtte være ham hendes far skylder penge til. I hendes blik kunne jeg se frygt," fortæller Matthew og ser på mig. "Derefter kørte jeg efter hende. Efter kom politiet."
"Hvad vil der ske med din far?" Spørger Alexa lavt.
"Han-" Ind ad døren kommer Ian ind og ser hen mod os. Han sætter sig ned imellem Joshua og Charly. Han ser på os med medfølende øjne. Charly fortæller det hele igen med så meget medfølelse, at det næsten gør ondt på mig, da det bliver genfortalt. Vi andre lytter tavs med.
"Og vi har snart hellere ikke et sted at bo, når min far bliver taget, spærre de hans konto og så kan han ikke betale for huslejen. Og der er ikke en eneste måde på hvor jeg selv kan betale huslejen."
"Bo hos mig." Jeg ser forbløffet på Matthew.
"Nej. Det kan jeg ikke," svare jeg. "Vi er fem og-"
"Jeg insistere," presser han på.
"Jeg har en ide, men jeg ved ikke hvor god en ide det er," indrømmer Ian. Vi ser alle på ham, men siger intet.
"Jo, kom med det. Ingen ideer er dårlige," informere Charly Ian roligt.
"Ser du. Problemet er det. Ingen af os fire kan have fem mere boende, men vi kan alle godt have en hver boende, indtil vi finder ud af med en bolig til dem," forklare Ian. Det er ikke en helt dumt ide, men mine søstre er næsten alting sammen og har altid boet sammen. Jeg tror det bliver for overvældede for dem.
"Det er ikke en dårlig ide. Den er faktisk genial," siger Charly imponeret og klapper ham på skulderen. "Det fortjener en klap på skulderen." De andre griner kort og jeg smiler. Jeg er glad for at stemningen er ved at blive bedre. Før var den anspændt.
"Okay, men jeg er bange for de andre ikke rigtig vil."
"Vi kan spørge dem. Man ved aldrig, hvis man ikke spørger," siger Alexa logisk. "Hvis de ikke vil, finder vi på noget andet. For lige meget hvad, er der altid en plan b." Joshua griner og ser på Alexa.
"Sikke en prædiken." Hun rækker tungen af ham.
"Siger du Mr. Kloge Åge."
"Jessica, Lilje, Sofia og Melodi." De kommer herhen.
"Kunne i tænke jer, at bo hos en af dem?" Jeg laver en lille gestus mod de andre og smiler. De andre smiler mine søstre. Det her har bare med at virke. For jeg tror ikke jeg har nogen plan b.
ツ
"WOW HUN OPLOADEDE ET NYT KAPITEL!"
Yup
"OMG! Why?"
Fordi jeg freaking bestod engelsk mundtligt eksamen og fik 12!
"Damn!"
Jeg er simpelhen så glad!!!
Love Ya
See ya
♥️
▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬
Udgivet: 27/5 - 2019
▬▬▬▬▬▬ ▬▬▬▬▬▬