In Love With A Sugg

Kapitel 2 - Fyren fra bænken

Da flyet lander er det blevet mørkt. Over højtalerne siger kaptajnen noget, som jeg ikke kan høre, men jeg går ud fra, at det er noget om, at vi er landet. Jeg kigger rundt og ånder tungt ud. Det ser ud som om, der kommer til at gå ret lang tid, før vi kommer ud herfra. Mel ser ud til at hygge sig. Pigen, som sad foran os, er dansker og på hendes alder. Af hvad jeg kan se, er der ingen søde drenge. Typisk...

Vi kommer ud af flyet, finder vores kufferter og går udenfor for at finde en taxa, da der er ret langt hen til hotellet.

"Hvorfor er der ingen taxaer?" spørger mor opgivende, og jeg håber ikke at hun forventer et svar, for jeg ved ingenting om London. Og bare England generelt. Jeg ved bare, at de kører i den forkerte side af vejen. Jeg kigger rundt. Der kan sagtens gå en halv times tid, før mor finder en taxa, så hvorfor ikke bare sætte sig ned? Jeg får øje på en bænk, der står under et lille halvtag. Sikkert en slags busstoppested eller sådan noget. Jeg efterlader min kuffert og går over mod den.

Jeg sætter mig ned og kan mærke den kolde bænk under mig. Jeg ser til højre og får øje på en mand, som sidder lidt væk fra mig. Han har en sort jakke på, med en rød hættetrøje under. Hætten er oppe, men jeg kan stadig se i hvert fald halvdelen af hans hår. Yeah, okay... Man kan nok ikke kalde ham for 'en mand', for af hvad jeg kan se, så ser han ret ung ud. Måske i starten af 20'erne? Hvad ved jeg? Jeg er jo bare en 1.g's elev. Jeg skulle egentlig have gået i 2.g, men så god som min mor er, sender hun mig et år for sent i skole. Godt gået mor! Giv dig selv et klap på skulderen! Not!

Min mobil giver en brummelyd. Det eneste, der står på skærmen er: "Velkommen til Storbrita...". Jeg klikker på den og læser beskeden,

Ukendt nummer: "Velkommen til Storbritannien! Du skal være opmærksom på at..." Jeg trykker på 'SLET', før jeg læser den færdig, og vender mit blik ud mod vejen.

"Not a message you wanted to keep?" spørger en stemme, og jeg ser mig forvirret rundt. Det er ham fyren. Han kigger på min mobil og derefter op på mig. Vores øjne mødes og jeg kan se, at han har meget smukke øjne, i en blå farve. Han smiler til mig og jeg kigger genert væk. Han er helt sikkert britisk, for han har den der sexede accent.

"No... It was some kind of information message from... someone." svarer jeg uden at lyde for dansk. Han griner.

"Oh... I got that one, too." svarer han og ser ud mod vejen. Der er i kort tid tavshed mellem os.

"Did you delete it?" spørger jeg. Må jeg overhovedet spørge ham om noget? Selvfølgelig må jeg det. Det var ham, der lagde op til en samtale... Ikke?

"Yeah... What else should I do with it? I definitely know which side of the road, I need to drive in," svarer han og griner igen, mens han kigger over på mig. Jeg griner også. Og ikke sådan et: 'haha-jeg-har-ingen-idé-om-hvad-du-snakker-om'-grin. Jeg synes faktisk at han er sjov. Vi sidder kort tid bare i stilhed, men han bryder den.

"Where are you from?" spørger han. Lige da jeg skal til at svare, råber min mor: "Amanda? Kom her søde! Taxaen venter!". Jeg kigger over på hende og rejser mig. Jeg vender mig rundt og vores øjne mødes en sidste gang.

"I need to go, but it was nice talking to you." siger jeg, og begynder at små løbe over mod min mor, da det er begyndt at regne igen. Lige før jeg sætter mig ind i taxaen, kan jeg høre fyren sige: "It was nice to talk to you, too!"

Da jeg kigger ud af bagruden, kan jeg se, at han vinker...