"Der er de!" kan jeg hører min bedstemor sige, fra den store mængde af mennesker. Lufthavnens velkomsthal er proppet med mennesker, og alligevel kan jeg høre hendes stemme. Mel er den første til at få øje på hende og løber der over. Jeg får skubbet vores vogn, med bagage, gennem menneskemængden og over til vores bedsteforældre.

"Hej." siger jeg, og krammer min bedstemor. Hendes kram er meget stramt, og hun vil næsten ikke give slip.

"Hvordan har du det? Er du okay? Hvor ser du fin ud! Hvad har du lavet med dit hår?" spørger min bedstemor, og tager en tot af mit hår i hånden. Flere spørgsmål kommer ud af hendes mund, men jeg når ikke at svare, før hun stiller nogle nye.

"Lad nu lige pigen svare, Ella." siger min bedstefar, og skubber hende væk, så han kan give mig et kram.

"Hej bedstefar," siger jeg, og tager imod hans kram. Min bedstefar er ret høj, så jeg er nødt til at stå på tæer, for at kunne nå ham.

"Hej snuske, hvordan har du det?" spørger han og kysser mit hoved, ligesom Joe gjorde, før vi tog afsted.

"Jeg er okay." svarer jeg og han slipper mig. Jeg ånder tungt ud og vi går alle sammen ud til bilen, og kører den lange vej hjem til os. Det tager cirka halvanden time i bil, så der er masser af tid til at snakke om alt det, der er sket. Jeg skriver en besked til Joe, bare for at sige, at jeg er kommet til Danmark og er okay.

Mig: "Hey, just wanted to say, that I'm back in Denmark. Talk to you later. xxx"
___________________________________________________________________

Det er blevet mørkt, da vi kører ind i indkørslen til vores hus. Jeg finder nøglen i min taske, og låser os ind. Der er helt koldt, men alt ser ud som det plejer. Jeg tænder lyset og ser, at min bedstefar allerede er i gang med at sætte bagagen ind i gangen.

"Er i sultne? Jeg kan køre ned og hente en pizza?" spørger min bedstemor. Jeg kigger ned på Mel, for at få en status, men det eneste jeg får, er et tomt ansigtsudtryk. Selv er jeg ret sulten, så jeg sender bedstemor ned, for at hente en pizza. Jeg går udenfor, for at hjælpe med at få bagagen ud af bilen, men min bedstefar er allerede færdig.

"Lad os gå indenfor." siger han kort og går forbi mig. Jeg følger efter ham, og begynder på at slæbe kufferterne ind på de forskellige værelser, de nu hver især tilhører.

___________________________________________________________________

Cirka tyve minutter senere kommer min bedstemor tilbage med tre dampende varme pizzaer. Mel og jeg hjælper hinanden med at dække bord, mens min bedstefar skærer pizzaerne ud. Vi spiser maden og snakker videre om, hvad der skal ske nu. Vi snakker om huset, møblerne og ikke mindst os. Vi kan jo ikke bo her alene, lige meget hvor meget vi end vil det. Tiden går og går, og lige pludselig er klokken lidt over ni, så jeg følger Mel i seng, da klokken er langt over hendes sengetid. Jeg er faktisk også ret smadret, men jeg er nødt til at få snakket færdig med mine bedsteforældre. Jeg går ind i stuen og sætter mig i stolen, der står over for sofaen, som de sidder, og kigger på dem.

"Amanda, vi tror det er bedst hvis I flytter til København. Dig og Melanie." forklarer min bedstemor. Flytte til København? Min fødeby. Der hvor jeg voksede op. Skal jeg tilbage?

"Hvad? Hvornår?" spørger jeg og kigger skiftevis på dem begge to. Min bedstefar trækker på skuldrene.

"I næste uge?" foreslår han og min bedstemor nikker enigt.

"Så kan du pakke i løbet af næste uge, og pakke ud i efterårsferien." forklarer hun og tager min hånd. Jeg prøver at tænke det hele igennem.

In Love With A SuggRead this story for FREE!