"Endelig hjemme!" siger jeg for mig selv, da jeg træder ind på mit værelse i mine bedsteforældres hus. Jeg sætter min kuffert på gulvet, tager min taske af, sætter den ved siden af kufferten, og lader mig derefter falde bagover ned i min seng. Den er dejlig blød, ligesom jeg husker den, men det er som om, at der mangler noget. Mangler nogen. Jeg kigger op i loftet, og tænker på alt det, jeg har oplevet den sidste uge. Jeg hører Mel's små fodtrin løbe hen over gulvet, og før jeg får sagt noget, ligger hun oven på mig.

"Hejsa!" siger hun og griner. Jeg ler og svarer: "Hej!" Hun glider ned ved siden af mig og vi kigger på hinanden. Hendes selskab, erstatter mit savn til Joe, og det faktum, at han ikke skal sove ved siden af mig i nat. Måske kunne Mel sover herinde i nat?

"Ved du hvad?" spørger jeg, og hun kigger spændt på mig.

"Jeg har købt en gave til dig," fortæller jeg og hun farer op i spænding. Jeg sætter mig op og går hen til min taske, hvor jeg lagde gaven i.

"Jeg nåede desværre ikke at pakke den ind," undskylder jeg og rækker hende den pose, hvor hendes Olaf figur er i. Hun hiver posen af, og hendes skrig giver genlyd i hele huset.

"Kan du lide den?" spørger jeg og hun nikker bestemt. Hun sætter den på gulvet og krammer min mave. Jeg griner og stryger hende over håret.

"Det er jeg glad for," siger jeg og smiler. Hun giver slip fra mig og samler kassen op, hvor figuren er i. "Skal vi gå ind og finde en plads til den?"

Hun nikker og fører mig ind til hendes værelse, selvom jeg godt kan vejen. Mel's værelse er på størrelse med mit, og er malet i en fin, lyseblå farve. Hun har en køjeseng, hvor hendes skrivebord er nedenunder, en sækkestol, en reol med kasser til alle hendes dukker, bamser og andet skrammel. Lampen i loftet har en skærm med billeder af karaktererne fra 'Frost' på, og på gulvet har hun et mørkeblåt tæppe, med snefnug på. Få steder hænger der plakater, også med 'Frost'-karakterer på, og gardinerne, der indrammer hendes vinduer, matcher fint resten af værelset, med sin lyseblå farve.

"Lad os sætte den her," siger hun, og sætter pakken på hendes skrivebord. Jeg nikker og hun åbner pakken, så hun kan få den lille figur ud. Hun stiller den på bordet og ser meget tilfreds ud.

"Perfekt!" siger hun og griner.

"Jeg går lige ind og pakker lidt ud, okay?" spørger jeg og hun nikker. Jeg går tilbage til mit værelse, og prøver på at dele mit tøj op efter, hvad der skal til vask og hvad jeg godt kan bruge en dag mere. Jeg bærer alt det beskidte tøj ud på badeværelset, og smider det i min vasketøjskurv. Måske ville det være en god idé at tage et bad nu? Jeg går hen til væg-telefonen og ringer op til stuen, hvor bedstemor sikkert sidder og strikker.

"Bedstemor? Hvor længe er der til, at vi skal spise?" spørger jeg. Der går lidt tid før der kommer et svar, men da der gør, er det ikke min bedstemor som svarer, men bedstefar.

"Hun siger, at der er cirka en halv time." svarer bedstefar og jeg afslutter opkaldet med et simpelt: "Okay, tak."

Kan jeg nå at tage et bad på en halv time? Sikkert ikke. Jeg vælger at blive ved med at pakke ud. Jeg mærker en brummen i min lomme, tager min mobil, hvor jeg ser, at der er en besked fra Zoe.

Zoe: "Hi, Amanda. Remember, that it is today, that we upload our video xxx. Zoe."

"SHIT!" udbryder jeg og styrter over til min taske, hvor jeg meget gerne skulle have mit SD-kort og min computer. Har jeg overhovedet redigeret den video?! Og er min computer ikke også død?!

"Fuck!" råber jeg, og får fat i min SD-kort. Hvad gør jeg så?! Jeg løber op i stuen og ser bedstefar sidde stille og roligt med en kop kaffe i hånden.

"Hvorfor så urolig, Amanda?" spørger han og virker alt for rolig end jeg kan håndterer lige nu. Jeg skal bruge en computer NU!

"Jeg har behov for en tjeneste," siger jeg og forklarer om min situation. Han ser med det samme mit problem og tilbyder, at jeg kan låne deres gamle stationær, hvis den kan være til nogen nytte.

In Love With A SuggRead this story for FREE!