Kapitel 72 - Brainstorm

2.4K 82 13

Klokken halv tolv ringer det til spisefrikvarter. Jeg følger efter Alexander ned til kantinen, da jeg glemte mine madpakke derhjemme. Heldigvis har jeg en halvtredser gemt bag mit telefon cover, som jeg bruger på en sandwich, en flaske vand og et æble. Jeg sætter mig ved siden af Alexander og jeg håber ikke, at han synes at jeg er for påtrængende.

"Hvad er det du laver?" spørger jeg, og kigger undrende på ham. Han sidder med sin gaffel og er ved at fjerne noget fra sin sandwich. Han kigger op og trykker sine briller længere ind på næsen.

"Fjerner tomaterne," svarer han, som var det den mest normale ting i verden. Jeg ler og ryster på hovedet, før jeg tager en bid af min sandwich.

"Hvad?" spørger han og lukker sin sandwich igen. Jeg ryster igen på hovedet, men siger ikke noget. Han ruller med øjnene og spiser sin mad.

"Du er sku lidt underlig." siger jeg stille og griner. Han løfter det ene øjenbryn og kigger dømmende på mig.

"Og det kommer fra dig? Det er dig, der ikke tager noter til noget, som du tydeligvis ikke ved noget om." siger han med mad i munden.

"Toché..." siger jeg og tager en bid af min sandwich
________________________________________________________________

Da klokken ringer til time, er Alexander og jeg i engelsk lokalet, sammen med en del andre drenge og piger. Jeg kan ikke huske halvdelen af deres navne, men behovet er heller ikke stort.

"Hello students," siger min engelsklærer, da hun træder ind af døren. Alle vores lærer, undtagen dem vi har til biologi, matematik, idræt og kemi, er kvinder. Det er som om, at der er flest kvinder, der uddanner sig som lærer...

"Find your book, and let's get started." siger hun og jeg går hen til min hylde.

"Hvilken bog er det?" spørger jeg Alexander, og kigger opgivende på den bunke bøger, der ligger på mit bord. Han peger på den rigtige bog, og jeg trækker den ud af bunken.

"What page?" er der en der spørger, med noget, som jeg tror skulle have været en britisk accent.

"Rubbish." mumler jeg og åbner bogen. Det er en helt anden bog end den, som vi havde på min gamle skole. Den ser en del mere spændende ud, må jeg indrømme.

"Page 24," svarer læreren, og alle finder med det samme siden. Det virker som om, at der er en del disciplin her i klassen.

"Who wants to read out loud?" spørger læreren ud i klassen. En blond pige, på første række, rækker hånden op.

"Yes, Sofie." siger læreren og Sofie begynder at læse. Teksten handler om de forskellige måder, at udtrykke kunst på. Efter Sofie, og fire andre elever, har læst hele teksten, som er på fire sider, udpeger læreren nogen, som skal give et kort resume af teksten.

"Okay, so now you guys are going to write an essay in groups," siger hun og bliver afbrudt af klassens mumleri.

"In groups, quiet, in groups. You need to write about at least one dead artist. It needs to be on my desk next Thursday. Not this Thursday, but Thursday in next week. You need to work with the person, sitting next to you. Start!" fortsætter hun, og lader os begynde på arbejdet. Man kan ikke sige, at jeg ikke får lov til at lære Alexander at kende.

"Okay, så hvad tænker du, vi kan skrive om?" spørger jeg, og prøver på at få startet en samtale. Han trækker på skuldrene.

"Måske noget om malerier eller musik gennem tiden?" foreslår han. Det er ikke dårligt, det kunne man sikkert godt skrive noget om.

"Altså sådan hvordan det har ændret sig?" spørger jeg og han nikker.

"Ved du meget om kunst? Altså sådan malerier og skulpturer?" spørger jeg. Han rynker på næsen.

In Love With A SuggRead this story for FREE!