"Can we stop now?" spørger jeg, og læner mig op ad bordfodbolds bordet. Det er tredje gang, at jeg vinder over ham, men han giver ikke op. Joe ryster på hovedet og gør sig klar til at spille igen.

"We are not done, before I beat you!" svarer han, og kigger fokuseret på bordet. Jeg ruller med øjnene. Måske skulle jeg bare lade ham vinde? Det ville også være ret ondt, og det ville måske såre hans stolthed?

"Fine," svarer jeg opgivende. "But this is the last game, okay?". Han nikker enigt og jeg gør mig klar til at spille igen. Gennem hele spillet prøver jeg på at være ufokuseret og dårlig, hvilket resulterer i, at Joe vinder spillet.

"Yay, you won! Can we do something else now?" spørger jeg og gaber. Joe stopper hans lille sejrsdans og kigger over på mig.

"Sure," svarer han og kigger op på uret, som hænger på væggen.

"It's almost dinner time... Did we skip lunch?" spørger han. Jeg prøver at tænke dagen igennem, og kan ikke komme i tanke om nogen frokost.

"I guess so..." svarer jeg og kan, for første gang i dag, mærker jeg sulten melde sig. Joe går over til køleskabet og tjekker det for fødevarer.

"We still have some of that chicken from yesterday," fortæller han. Jeg går over til ham, for at kigge med. "We can heat it If you'd like?". Jeg nikker og han tager det ud af køleskabet.

"Oh my God!" udbryder jeg, da jeg kommer i tanke om, hvilken dag det er i dag. Joe kigger forskrækket over på mig.

"What? What's wrong?" spørger han med bekymring i stemmen. Jeg tager mig til panden.

"I totally forgot! I need to upload my video!" svarer jeg og kan se lettelsen i Joe's øjne. Jeg begynder lige så stille at bakke væk fra køkkenet meget diskret.

"You don't need to sneak around like a thief. Just go, I'll be fine." siger Joe og får det hele til at lyde, som en eller anden actionfilm, hvor pigen skal til at forlade helten. Jeg giver ham et hurtigt kys på kinden, og løber hen over gulvet og hen til trappen.

Jeg finder min computer i min rygsæk, tænder den og sætter den ned på gulvet. Jeg sætter mig på Joe's seng, og læner mig op ad sengen ryggen ligesom i morges. Der går mindst fem minutter, før min computer får taget sig sammen til at åbne for skrivebordet. Jeg lader den tænke lidt, før jeg begynder at klikke rundt på skærmen, så den ikke bryder sammen. Et vindue popper op på min skærm.

"Ingen internetforbindelse... Skønt!" mumler jeg og rejser mig fra sengen. Jeg balancerer min computer på min arm, og går over mod Caspar's værelse. Døren står på klem og jeg kigge ind. Det ser ikke ud som om, at han har travlt.

"Caspar?" spørger jeg, og skubber til døren. Han står med en mikrofon i hånden, og er vistnok i gang med at sætte op til at filme en video. Han kigger op på mig og smiler skævt.

"Hey, what's up?" spørger han, og sætter mikrofonen på et stativ.

"Not to be rude or anything, but what's the wifi-password?" spørger jeg og smiler akavet. Han ler og jeg rækker ham computeren.

"Just for the record: It's not rude to ask for a wifi-password." siger han og blinker til mig, med det ene øje. Jeg smiler skævt og med få klik, er jeg på nettet.

"Thanks." siger jeg og forlader rummet.
___________________________________________________________________

Da Joe kommer ned på værelset, for at sige at vi skal spise, er videoen stadig i gang med at uploade.

"The internet is pretty slow these day... But we're getting it fixed next week." fortæller Joe, som en undskyldning. Jeg sætter computeren fra mig og går med ham op, for at spise.
___________________________________________________________________

Jeg må sige, at maden var bedre igår, end den er i dag. Kødet er virkelig tørt, hvilket ødelægger hele måltidet. Det ser heller ikke ud som om, Caspar og Joe nyder det, men ingen af dem siger noget. Efter en lang med stilhed lægger Caspar sit bestik fra sig.

"Am I the only one, who thinks this is a waste of calories?" spørger han og ser skiftevis på os begge to. Jeg kigger over på Joe, som ser mindst lige forundret ud som mig. Ingen af os havde nok regnet med nogen af os ville kommentere på det.

"Agreed," siger jeg, da han har ret. Det er et kæmpe spild og jeg vil egentlig bare gerne have noget andet.

"We can order a takeout?" foreslår Joe. Vi kigger begge op på Caspar, som bare læner sig tilbage i stolen og ånder tungt ud.

"Yes, please!


In Love With A SuggRead this story for FREE!