En skefuld cornflakes fylder min mund, og det kolde mælk er lige ved at give mig hjernefrys. Det er morgen og klokken er lidt over ni. Joe, Caspar og jeg sidder alle tre sammen ved spisebordet, hvor vi spiser morgenmad. Jeg tygger af munden og tager en ny skefuld ind i munden. Jeg kigger over på Joe, som også spiser cornflakes. Han smiler, og en dråbe mælk drypper fra hans ene mundvige. Han tager en hånd op til munden, som om han gør klar til at sige noget.

"I'm going to a bunch of meeting today, so you'll have to entertain yourself today." fortæller han og løfter sit glas med appelsinjuice. Jeg nikker langsomt og rømmer mig.

"When will you be back?" spørger jeg. Joe tager en skefuld cornflakes i munden, lige da jeg spørger, så der går lidt tid, før han kan svare mig.

"Around half past four, maybe five." svarer han og trækker på skuldrene. Så har jeg vel en hel dag med Caspar? Medmindre han også smutter... Vi sidder i stilhed et øjeblik og spiser hver især vores mad.

"What are you up to today, Caspar?" spørger jeg, og drejer mit hoved over mod ham. Han kigger forbavset op, som om han ikke havde ventet et spørgsmål. Han trækker på skuldrene.

"I'm going to a meeting as well." svarer han og kigger ned i hans skål. Hvad skal jeg så lave? Måske skulle jeg selv filme en video? Eller se London..? Nej, jeg har jo set det meste af byen, hvad sightseeing angår.

"I talked to Zoe yesterday, and her and Niomi are going to... Whatever girls do when they're together, and she said that she doesn't mind, if you joined them." forklarer Joe og et smil breder sig på mine læber.

"That sounds great, but... I don't know..." svarer jeg og rejser mig fra bordet. Jeg tager min skål, og mit glas, med mig hen til køkkenvasken, hvor jeg efterlader det. Det kunne faktisk være vildt hyggeligt at være sammen med Zoe og Niomi. Så kunne jeg se Zoe's lejlighed. Hvor bor Zoe overhovedet? Er det ikke nede sydpå? Jeg går tilbage til bordet, for at spørge lidt mere ind til Zoe's adresse.

"So, where does Zoe live?" spørger jeg og sætter mig ned ved siden af Joe. Han hælder lidt juice op i hans glas og kigger over på mig.

"In Brighton, which is about an hour and a half away from here." svarer han og kigger tilbage på hans glas. Juicen er flydt over og en stor, pøl af gul væske, svømmer på bordet.

"Shit!" udbryder Joe, da det drypper ned på hans lange T-Shirt og bukser. Han skubber stolen væk bag sig, så han kan komme væk fra bordet. Jeg hører en latter komme fra den anden side af bordet. Det er selvfølgelig Caspar, som synes hele situationen er ret sjov, hvilket den er, men ikke sjov nok til at få mig til at grine.

"Do you have her phone number?" spørger jeg, mens Joe prøver på at tørre juicen op med noget køkkenrulle. Jeg fik hendes nummer sidst jeg var her, men så god som min telefon er, har den nulstillet sig selv for en uges tid siden. Jeg var nødt til at få Joe til at give mig hans nummer igen, så jeg ikke ville blive forvirret hver gang et enormt langt nummer skrev til mig. Jeg kigger ventende på ham, men han ikke så meget som bare kigger op på mig.

"Who's number?" spørger han, med en snert af irritation i stemmen. Jeg ruller med øjnene.

"Zoe's of course!" svarer jeg utålmodigt. Han tager en håndfuld gennemblødte klumper af køkkenrulle i hånden, og går over til vasken. Han åbner lågen under vasken, og smider det ud. Han tørrer hans hånd i et viskestykke og finder hans mobil frem. Han tager et lille stykke papir op fra en køkkenskuffe, sammen med en kuglepen, og skriver noget ned. Han går tilbage mod mig og rækker mig papiret. Zoe's nummer.

"Don't lose it, okay? Fans would die for this, got it?" siger han og smiler. Jeg nikker og tager imod papiret. Jeg taster nummeret ind på min telefon og ringer hende op.

"Hello?" lyder Zoe's stemme i den anden ende af røret. Det er lidt underligt at høre hendes stemme, men også dejligt.

In Love With A SuggRead this story for FREE!