Zoe åbner sin taske og tager et kamera op. Hun kigger på mig og spørger: "Is it okay that you're in my vlog?" Jeg nikker, selvom jeg ikke har nogen anelse om, hvorfor man dog vil filme sin dag, og heller ikke hvorfor folk kunne være interesserede i at se det. Hvorfor spilde tid på at se hvad andre har lavet i løbet af dagen, i stedet for at få det bedste ud af sin egen? Hvordan kan man overhovedet tale til et kamera, uden at blive nedstirret af andre mennesker?

"How do you vlog?" spørger jeg og stopper op, da jeg ser at vi er nået frem til en lyskryds, og at det er rødt.

"I just find my camera, hold it up so that it's facing me, and then I just talk about what I'm doing, and what I think, I might do later." forklarer hun og retter på sit hår. Den røde mand bliver grøn, og vi går over vejen.

"How do you want me to act?" spørger jeg og hun smiler.

"Just ignore it. Just act normal and casual." siger hun og tænder for sit kamera.

Zoe fortæller om alle de ting vi går forbi, og hver ting har sin egen historie. Efter vi har gået i cirka femten minutter, er vi nået frem til den shop, som Zoe fortalte om. Den er meget lille og ser meget slidt ud. Da vi kommer indenfor er det første, jeg ser en hel masse tøj, farvede bælter, matchende tasker, sko og hatte.

"Wauw!" siger jeg forbløffet. Jeg har aldrig set så meget tøj, samlet i sådan en lille butik.

"I knew that you would love it!" siger Zoe begejstret. Hun står med ryggen til mig og i højtalerne spiller en fransk sang. Meget iørefaldende må jeg sige.

"So..." siger Zoe og vender sig om. "Do you have a budget?" Hun ser på min taske. Jeg tager min pung op og ser ned i den. Jeg har de trehundrede og syvogfyrre pund fra mors pung, og cirka halvtreds af mine egne penge.

"Not really... Just not over one hundred and fifty pounds." siger jeg og smiler. Zoe nikker og begynder med at kigge tøjet igennem.

"What size are you?" spørger hun, mens hun trækker en bøjle ud med en pink kjole på. I Danmark er jeg en 38'er... Hvad er det i UK størrelse? Jeg begynder at regne. Hvis ekstra large er seksten... Så må medium være...

"Around ten or twelve." svarer jeg og går over mod en sort og hvid rygsæk. Den er virkelig fed! Jeg ser på prisen og regner mig frem til, at den koster to hundrede danske kroner. Jeg tager den op og vender mig over mod Zoe.

"What do you think?" spørger jeg håbefuldt. Hun drejer hovedet over mod mig og scanner tasken.

"Not bad!" siger hun imponeret.
___________________________________________________________________

Efter to timer inde i butikken finder jeg endelig et sæt, jeg er et hundrede procent tilfreds med. Jeg køber en grålig trøje, et par lyseblå shorts, et ur, et armbånd, tasken og et macaron cover til min iPhone. I alt kommer jeg af med cirka et halvfems pund.

"Not bad!" siger Zoe igen, da vi er kommet ud af butikken. Hun har selv købt et par ting, så hun bærer også på et par poser.

"Now we only need to get your hair done!" siger hun og smiler stort. Mit hår er ret slemt. Mine spidser er slidte, det er alt for langt, og jeg har tit problemer med at få det børstet ordentligt. Zoe leder mig hen til hendes yndlings frisør. Dette er til gengæld en meget stor 'butik'. Zoe beder mig om at vente i venteværelset, mens hun bestiller en tid. Deres venteværelse har bløde stole, som minder mig om dem på hotellet, et glas bord, hvor der ligger en bunke blade, så man kan få inspiration, og der er stort TV hvor en musikkanal spiller stille musik ud i rummet. Jeg sætter mig ned og kigger i et af bladene, hvor der er et billede af Selena Gomez ude på forsiden. Jeg har altid kunnet lide hendes udseende, og har set op til hende siden jeg var ti. Zoe kommer tilbage og jeg lægger bladet fra mig.

In Love With A SuggRead this story for FREE!