Kapitel 65 - Tattoo?

Start from the beginning
                                    

"This is red, and this is white." forklarer Joe, manden, som nikker og virker til at være ret ligeglad. Han ved vel, hvad han skal gøre.

"Got it," siger han, og tager den lille seddel af blokken.

"I'll be back in two minutes." siger manden og forsvinder ud i baglokalet. Jeg går over til Joe, der læner sig op ad disken, og stiller mig ved siden af ham.

"Where do you want it?" spørger Joe og kigger op og ned af min krop. Jeg trækker på skuldrene.

"Have any ideas?" spørger jeg. Han nikker og hiver op i min kjole.

"Right here." svarer han og peger lige over min trussekant, på min ryg.

"Great suggestion." siger jeg og kysser ham.

"What am I getting?" spørger jeg, men han ryster på hovedet.

"I'm not telling you. It's a surprise." svarer han og kysser mig igen. Jeg hører trin og trækker mig væk fra Joe. Manden står bag disken, med en lap papir i hånden.

"This way," siger manden og leder os over til en lille briks, hvor han beder mig om at lægge mig.

"Where?" spørger manden koldt, mens han gør sin nål klar. Jeg viser ham stedet, hvor Joe mener, at jeg skal have den. Manden forklarer mig, at jeg er nødt til at holde op i min kjole.

"Can I see the drawing before you begin?" spørger Joe og manden holder tegningen op. Jeg kan ikke se hvad det er, men Joe virker tilfreds.

"Are we ready?" spørger manden og jeg nikker. Manden tænder for nålen, og få sekunder efter mærker jeg en kolossal smerte på min hofte. Hvorfor er der ingen, der har sagt, at det gør så ondt?! Vent... Det er det alle siger, er det ikke? Manden tager nålen væk, for at få mere farve på og smerten forsvinder, som var det et plaster, der blev revet af.

"Are you okay?" spørger manden og jeg nikker. Han tænder for nålen og kører videre. Man kan ikke sige, at han er en mand af mange ord. Joe finder en stol og sætter sig ved siden af mig. Han tager min hånd, og hver gang jeg følger for meget smerte, overfører jeg den til ham, ved at klemme hans hånd.

"You're doing great." siger han stolt og kysser min håndryg.
___________________________________________________________________


Efter en halv time i 'smerte land', er min tatovering færdig og jeg rejser mig op, for at se den i spejlet, som hænger på væggen overfor. Jeg drejer mig, så jeg kan se den og får øje på et lille, fire gange fem centimeter, rødt symbol.

"It's the YouTube play button!" siger jeg begejstret, og svinger armene omkring Joe's hals.

"That's amazing!" siger jeg, og flytter mig væk fra Joe, for igen at se på mig selv. Manden sætter noget plastik omkring min mave, for at forhindrer, at der kommer betændelse i såret. Han giver mig også en salve, som jeg smøre på hverdag i den næste uge. Joe, som den gentleman han er, betaler og vi forlader stedet.

"I'm so happy!" fortæller jeg og hopper op og ned, da vi kommer udenfor, hvilket ikke var en særlig god idé, da jeg får kvalme og bliver nødt til at holde en kort pause.

"I think it's time to go home." siger Joe, men jeg ryster på hovedet og ter mig, som en femårig.

"I'm not done yet! And it's only half past three!" svarer jeg, og lægger armene over kors. Joe kigger på mig, og ingen af os kan ikke holde masken. Han tager mig under armen, og vi går videre rundt på torvet. Vi går hen til træet og sætter os på bænken.

"Hi..." siger jeg og kigger ham dybt i øjnene. Han smiler og holder øjenkontakten.

"Hi," svarer han. Jeg griner på en pjattet måde, og bryder vores øjenkontakt.

"What?" spørger han og ler. Jeg ryster på hovedet og griner videre, selvom der egentlig ikke er noget at grine af.

"Tell me." beordrer han, mens han ler. Jeg holder lige så stille op med at grine, og kigger igen på ham.

"Nothing... I'm just." siger jeg og stopper et øjeblik. Jeg kigger på silhuetten bag Joe, og jeg er ret sikker på, at det er et indkøbscenter.

"Really drunk?" spørger Joe. Jeg griner igen og er lige ved at falde ned fra bænken. Joe griber fat i min arm, og er selv helt færdig af grin. I løbet af aftenen har jeg fundet ud af, at vi er ikke de mest seriøse mennesker, når vi er fulde.

"Yes, but also... In love with you." ryger det ud af mig. Jeg smiler og kigger op på ham. Han smiler tilbage til mig.

"I'm in love with you, too."svarer han og kysser mig blidt. Jeg trækker mig, vender mig væk fra ham, og kaster op ned på jorden. Jeg tørrer mig om munden og vender mit blik op på Joe.

"Maybe we should go home." siger jeg træt. Han nikker enigt, og vi går langsomt væk fra bænken og mit lugtene bræk.__________________________________________________________________Vi kommer hurtigt ned til hovedvejen, hvor der holder en masse taxaer, der er klar til at køre fulde mennesker hjem fra byen. Joe åbner døren til den nærmeste bil, og hjælper mig indenfor. Han går om på den anden side af bilen, og sætter sig ind. Han forklarer taxachaufføren, hvor vi skal hen og motoren bliver tændt. ________________________________________________________________"Thank you! Bye!" råber jeg efter taxaen, da vi bliver sat af uden for Joe og Caspar's lejlighedskompleks. Både Joe og bryder ud i grin, for den tusinde gang i aften, og vi begynder at gå indenfor arm i arm. Jeg er lige ved at falde, da jeg træder på en sten. Jeg hører et knæk og få sekunder efter, ligger jeg i en busk. Joe er ved at falde om af grin, og er nødt til at sætte sig ned på jorden. Jeg får mig rejst fra busken, og opdager, at min ene hæl er knækket. Jeg tager begge mine sko af, trækker Joe op fra jorden og går indenfor, mens jeg prøver på at styrer min latter, så jeg ikke vælter igen. Det første jeg gør, da vi kommer indenfor er at gå direkte nedenunder, og smider mig i sengen. Joe er lige efter mig, og jeg falder i søvn, med hans arm omkring mig.  


In Love With A SuggWhere stories live. Discover now