Klokken ti minutter over fem er jeg færdig med at redigere min video. Folk, der siger at det er nemt at lave en video eller en biograffilm, lyver. Det kan godt være, at det er let at filme, men det som virkelig tager tid er alt det, der skal redigeres. Det tog en evighed for mig, men nu er jeg endelig færdig. Jeg lukker computeren ned og rejser mig, for at finde de ting, jeg skal have med mig imorgen. Skal jeg have mit film grej med? Bedstefar ved godt, at jeg laver video og for at hjælpe mig, gav han mig sin gamle tripod. Jeg fortalte ham ikke hvad det er jeg filmer til og det er vel også ret irrelevant. Men den dag at han havde set mig filme, spurgte han mig, hvorfor jeg snakkede så meget med mig selv. Jeg forklarede ham, at jeg lavede videoer og jeg kunne se at det, på en eller anden måde, gjorde ham stolt.
Da bedstefar var yngre, arbejdede han som fotograf. Han gik enormt meget op i det og elskede at komme på arbejde hver dag. Men som årene gik, kom der færre og færre kunder, så han måtte til sidst lukke sin forretning. Nu er han pensionist og det virker til, at han også er ret glad for det. Sidste uge kom bedstemor med en pakke til mig, som en postmand havde afleveret hos naboen ved en fejl. Det var min mikrofon. Jeg ville ikke filme en video før den kom, så det var helt perfekt timing. Det eneste jeg mangler nu er lys, hvilket jeg ønsker mig til jul.
Jeg går hen til min seng, lægger mig ned på gulvet og trækker en kasse ud, der står under sengen. Jeg har alt mit film halløj i den, og for at den ikke skal rode, er den under min seng. Jeg åbner kassen og overvejer, om jeg overhovedet får brug for det. Hvis jeg skal filme, så har Joe vel noget grej, som jeg kan låne. Måske skal jeg bare tage mit SD-kort med? Så kan jeg sætte det i hans kamera, og redigerer videoen på min egen computer!
"Smart tænkt, Amanda." siger jeg, og giver mig selv et akavet klap på skulderen. Jeg piller forsigtigt kortet ud af kameraet, og lægger det på min seng. Kameraet kommer jeg ned i kassen og skubber den ind under sengen. Jeg rejser mig op og tager SD-kortet med ud på toilettet. Jeg finder en lille stofpose, som der tidligere har været en halskæde i, og lægger kortet derned. Så kan jeg tage den med uden, at den bliver væk.
"Amanda og Melanie, vi skal spise!" siger bedstemors stemme over højtalerne. Jeg lægger posen på skrivebordet, og går op for at spise aftensmad.
___________________________________________________________________
"Tak for mad." siger jeg og rejser mig fra bordet, da jeg har spist op. Jeg er virkelig træt og jeg skal jo tidligt afsted imorgen.
"Smagte maden godt?" spørger bedstemor og skærer i hendes kød. Jeg vender mig mod vasken og går over mod den.
"Ja, det var lækkert!" svarer jeg og smiler. Jeg forlader akavet rummet og går tilbage mod mit værelse. Jeg beslutter mig for et hurtigt bad, så jeg kan være ren til imorgen. Jeg går ud på badeværelset, tager min makeup af, smider mit tøj i vasketøjskurven og tænder for vandet. Den varme stråle rammer min hud og det føles skønt. Det minder mig om værelse 318's fantastiske badeværelse, med den dejlige bruser, det skønne boblebad og det store spejl. Jeg sætter hovedet under strålen, og mit kolde ansigt bliver med det samme varmt.
___________________________________________________________________
Efter et forfriskende bad, gør jeg mig klar til at gå i seng. Klokken er kun omkring otte, men jeg tænker, at jeg måske kan se et par videoer, før jeg falder i søvn. Jeg tager den T-Shirt på, som jeg lånte af Joe sidst jeg så ham, og kigger på mig selv i spejlet. Jeg tager halsudskæringen op til min næse, snuser til den og en svag duft af Joe fylder mine næsebor. Jeg lukker øjnene og smiler ved tanken om, at jeg snart skal se ham igen. Det bliver så dejligt at se ham i fuld person, i stedet for på et billede på en skærm. Jeg lukker øjnene op og begynder at rede mit hår, hvilket er lidt af en kamp.
Jeg får reddet det igennem, og begynder på at lægge et lag fugtighedscreme i mit ansigt. Før jeg går ind på mit værelse, finder jeg min EOS læbepomade og kører den over mine læber. Jeg slukker lyset på badeværelset, går ud af rummet og lukker døren i. Månens lys, lyser hele værelset op og jeg får med det samme øje, på mine tomme kufferter. Årh... Jeg glemte at pakke dem! Jeg finder hurtigt nogle sæts og håber, at jeg har tøj nok til hele ugen. Forhåbentlig passer det sammen... Jeg tager min iPad op fra min skoletaske, kravler under dynen og ser et par videoer, før jeg lægger mig til at sove.