Addicted to you • E.D • // Afsluttet

F I F T Y - O N E

" Undskyld mig! Men vi har noget vi skal " Siger jeg, mere irriteret end hvad meningen var men whatever.

Damen sender mig et irriteret blik men taster så noget på hendes computer og kigger op på mig.

" Alexis Morgan og Ethan Dolan, velkommen " Siger hun. Ethan takker, men jeg nægter.

" I er her... for at yde samfundsydelse i afdeling 1! Lad mig vise jer hen til Beatrice, og så kan hun sætte jer ind i hvad i skal, okay? " Siger hun og vender og begynder at gå, før at vi får en chance for at svare. Vi skynder os efter hende ind i et lokale som fører ud til en lang hvid gang. Alting er så... kedeligt! Det minder om et hospital bare minus lugten af død. Her ser bare virkeligt sørgeligt ud, hvilket er ret sørgeligt. Stakkels børn som bor her.

Vi går ned af gangen og vi drejer ned af endnu en gang. På denne gang er der en stor dør på midten, og damen stopper op foran den.

" Det derinde er afdeling 3! Det er børn fra 15-19 år. Det er dem som har forældre som ikke kan finde ud af at tage sig af dem, og så har de fleste af dem derinde haft noget med kriminalitet at gøre " Fortæller damen. Jeg stirrer på den hvide dør, og en underlig følelse rammer mig. Som om noget ondt og mørk er inde på den anden side af døren. Noget som er godt begravet i min fortid.

" Men det skal vi ikke se på i dag! I skal ned hos de små " Siger hun og genner os så videre. Ethan følger straks med, og jeg kigger en sidste gang på døren, før at jeg følger med.

Vi bliver ledt ned af flere gange og bliver også præsenteret for afdeling to som også er børn fra 15-19, de har bare mistet deres forældre og har intet med kriminalitet at gøre. Og sidst men ikke mindst kommer vi til afdeling 1. Ude på døren ind til gangen er der en tegning klistret op, som er en tegning af en masse tændstiks mænd. Der står navne under dem alle, og de har alle forskelligt tøj og hår. Jeg kan ikke lade være med at smile et lille smil. Damen åbner døren, og pludseligt rammer lyden af latter og larm mine øre. Vi træder ind på en lang gang med en masse værelser, hvor en masse børn fra alderen 6-15 render rundt.

Alle børnene stopper dog op hvad de laver og stirrer efter Ethan og jeg da vi går ned af gangen. Damen fører os ind på et kontor hvor at en anden dame side. Denne dame ser dog virkeligt venlig ud. Hun har en gul sweater på og nogle sorte bukser, og hendes hår er sat op i en hestehale. Hun kigger smilende op igennem sine briller.

" Jamen halløj med jer " Siger hun og hendes stemmer er virkeligt munter og hyggeligt. Jeg vinker et lille smil til hende.

" Dette er Alexis Morgan og Ethan Dolan, dine to hjælpere den næste måneds tid " Siger damen.

" Tak Maria, jeg tager over nu " Siger Beatrice og rejser sig. Inden af Maria forlader lokalet blinker hun til Ethan. Beatrice kommer rundt om sit skrivebord og giver os begge hånden.

" Jeg er Beatrice! Hyggeligt at møde dig " Siger hun smilende og rækker sin hånd frem. Jeg kan ikke lade være med at smile tilbage, og tager imod hendes hånd.

" Alexis Morgan, men du kan bare kalde mig Alex " Siger jeg. Beatrice smiler, og kigger så over på Ethan.

" Sikke en ung flot dreng ud er " Siger hun og klapper ham på hånden, og jeg skal virkeligt kæmpe for ikke at bryde ud i grin. Ethan smiler bekvemt til hende og hun griner af ham.

" Rolig min kære, jeg gør ingenting! Jeg kan godt se, at du allerede har en sød pige " Siger hun og smiler til mig. Ethan og jeg kigger på hinanden med store øjne.

" Nej! Du tager fejl, slet ikke " Siger vi i munden på hinanden, og Beatrice begynder at grine igen. Hun minder mig om min bedstemor. Hun er også en meget hyggelig munter dame, som også blander sig i andres ting uden at vide noget som helst om dem.

" Så siger vi det! " Siger hun.

" Det i skal hjælpe mig med her den næste måneds tid, er at hjælpe med at tage jer af afdeling 1. Bliv venner med børnene, leg med dem! De kunne godt bruge to hoveder som jeres med fantasi indeni! Og dig Alex, jeg har en speciel opgave til dig " Siger hun og henvender sig pludseligt kun til mig.

" Der er den her lille pige som hedder Samantha. Hun er meget genert og leger ikke med de andre børn. Hendes far skred fra hendes mor ved hendes fødsel, og da hendes mor døde, døde stakkels Samantha næsten med hende. Hun er meget indelukket, og jeg håber virkeligt at du kan hjælpe lidt på det " Siger Beatrice. Jeg nikker. Det er en stor opgave, og jeg ved slet ikke hvordan jeg har det med børn, men jeg må bare gøre mit bedste.

" Det var det! Lad os gå ud og få jer præsenteret for børnene " Siger hun og guider os ud på gangen. Alle børnene kigger op, alle deres små nysgerrige blikke lander på Ethan og jegs. En gruppe piger på 14-15 år fniser ovre fra det ene hjørne og sender blikke til Ethan, og jeg kigger over på ham, men til min overraskelse kigger han ikke på dem. Han kigger på en lille pige som sidder alene ovre i en krog, og jeg er øjeblikkeligt ikke i tvivl om, at det må være Samantha.

" Unger, det her er Alex og Ethan, og de skal være sammen med jer det næste stykke tid! Jeg vil nede jer tage godt imod dem " Siger Beatrice ud til alle børnene. Der er først helt stille, og så bryder børnene ud i kaos igen. Den begynder alle at lege videre på deres lege, og Ethan og jeg kigger på hinanden med et hvad-har-vi-rodet-os-ud-i blik.

______

Jeg vil gerne takke jer for alle jeres søde bedskeder på sidste kapitel. I er fandme dejlige. Tusind tusind tak<3 Er er virkeligt med til at gøre mig til et bedre menneske, og jeg er meget taknemmelig. Jeg håber at i alle får en fantastisk dag, også selvom at det er mandag og det er noget lort. 

Indtil vi ses næste gang, PEACE!