Addicted to you • E.D • // Afsluttet

T W E N T Y - T W O

(Pigernes tøj i toppen!❤️)

Pigerne og jeg står foran mit spejl ude i gangen, og vi er alle ret tilfredse med resultatet.

" Kæft vi er lækre " Siger Sofia, og vi griner alle enige. Veronica hiver ned i hendes kjole, og drejer usikkert rundt.

" Er den ikke lidt kort? " Spørger hun og ser ikke helt tilfreds ud. Jeg går hen til hendes og lægger mine arme på hendes skuldre, og smiler opmuntrende til hende i spejlet.

" Du ser fantastisk ud V! Aldrig tvivl på dig selv... Ingen drenge fortjener din skønhed " Siger jeg ærligt, og Veronicas bekymrede ansigt bliver udskiftet med et kæmpe smil.

" Tak Alex! " Siger hun, og jeg smiler til hende. Sofia har i mellemtiden været inde på mit værelse og hentet sin telefon, og kommer gående ud til os imens, at hun kigger ned i den.

" Festen er godt i gang, se! " Siger hun og vender skærmen imod os. Instagram og Snapchat er allerede fyldte med billeder og videoer, af folk som fester og drikker. At bedømme efter nogle af videoerne, har en del allerede fået en hel del at drikke. Jeg kigger en sidste gang på mig selv i spejlet. Det er lang tid siden, at jeg har haft denne kjole på. Det har der selvfølgeligt også være en grund til. Jeg havde denne kjole på, første gang at jeg mødte Josh. Hans øjne forlod aldrig min krop hele aftenen. Jeg var slet ikke van til alt den opmærksomhed at jeg fik fra alle, og jeg vidste heller ikke, hvad jeg var i stand til dengang. Men jeg husker meget tydeligt nogle af de sidste ord Josh sagde til mig...

Det var kroppen der var tiltrækkende! Ikke det indvendige

De ord gjorde virkeligt ondt. Jeg kan huske hvordan, at jeg græd mig selv i søvn den nat og forbandede kjolen langt væk. Jeg hadede følelsen af, at kjolen var den der gav opmærksomhed, og ikke mig selv. Hvordan kunne jeg havde været så dum, at tro at folk faktisk fandt mig charmerende og smuk? Det var bare den skide kjole som sad perfekt. Men det var også derfor, at jeg valgte den i aften. Den giver opmærksomhed, og det er hvad jeg har brug for, for at sætte min plan i gang.

" Alex? Er du klar? " Spørger Veronica, og jeg kigger op på hende.

" Ja... Gå i bare ned, jeg kommer lige om 2 sekunder " Siger jeg og smiler til dem. De nikker smilende og går nedenunder, og jeg går ind på mit værelse og snupper mine sorte solbriller. Jeg kigger mig i spejlet og smiler selvsikkert for mig selv. Nu skal de drenge se hvad de går glip af.

Jeg går med vrikkende hofter ned til de andre, og de hujer af mig da jeg kommer ned af trappen.

" Så er man klar til at score, hva Alex? " Siger Sofia grinende, da vi går ud til min jeep. Solen er ved at gå ned, men det er slet ikke koldt. Godt nok er efterår på vej, men det kan vente lidt.

" Rolig nu piger, først skal Caspar Smith ud af verden " Siger jeg, og kan mærke hans hænder på min krop fra i morges. Jeg ryster følelsen væk, og låser min bil op. Veronica springer ind på passagersædet, og Sofia sætter sig om bagved.

" Det kan du lige bande på at han skal! Som om, at han skal lægge en finger på vores Alex " Siger Sofia med en virkeligt bitchy stemme og knipser med hendes fingre. Jeg kan ikke lade være med at smile.

" Nej vel? Han er sgu da slet ikke god nok til hende " Siger Veronica og laver store mundbevægelser, og snakker også virkeligt med en bitchet stemme. Vi bryder alle ud i grin, og jeg begynder at køre mod tvillingernes hus.

" Men hvad vil du egentligt gøre med Ethan? " Spørger Veronica nysgerrigt. Jeg lader mine fingre glide lidt frem og tilbage over rettet og kigger lige frem for mig.

" Altså for at være ærlig, skal jeg bare have ham på krogen... Når først han er inde, så tror jeg nok at det skal gå " Svarer jeg, men min selvsikkerhed er forsvundet fra min stemme. Sofia og Veronica sender hinanden bekymrede blikke.

" Du behøver altså ikke at gøre noget, det ved du godt ikke Alex? " Spørger Sofia, men jeg ryster på hovedet.

" Jo jeg gør! Husker i slet ikke hvad Marissa fortalte? Han har for fuck sake bollet hende gravid og efterladt hende? Hun har som 16-årig fået en abort! Det burde ingen 16-årig gå igennem, og ikke engang begrund af en eller anden fuckboy " Svarer jeg vredt og opdager godt selv hvor sur jeg pludseligt blev.

" Undskyld... Jeg... " Sukker jeg, men Veronica smiler bare medfølende til mig.

" Det er okay Alex! Jeg forstår dig... Du er også selv blevet... brugt? Jeg syntes det er godt at du giver drengene hvad ud fortjener, men pas på dig selv, ikke? Der skulle nødigt ske dig noget " Siger hun og Sofia nikker enig. Jeg nikker også og smiler til dem.

" Tak piger! Godt nok har jeg ikke kendt jer længe, men i er fandme dejlige " Siger jeg. Sofia smiler stort og Veronica smiler også lidt.

Vi ankommer kort tid efter til drengenes hus, og der er biler langt ned af gaden. Vi bliver nød til at vende om og køre tilbage og parkere bilen på en vej som grænser op til deres vej. Vi stiger alle ud af bilen, og jeg låser den. Vi kigger rundt, og folk kommer strømmende ned af gaderne imod deres hus.

" Dette skal nok blive vildt " Siger jeg. Vindens brise køler os, da vi sammen går op imod huset. Man kan på lang afstand lugte en stærk lugt af alkohol og cigaretter, og man kan mærke beatet dunke hårdt i ens bryst. Jeg stopper pigerne inden at vi går ind, og vender mig om imod dem.

" Klar? "

" Klar! "

_______

YO-YO-YO!
Endnu et kapitel!😄✌️ Glædelig søndag venner!
Tusind tak for alle de søde kommentarer på sidste kapitel!❤️ Jeg kan slet ikke takke jer nok. Det betyder virkeligt meget for mig når i skriver søde kommentarer, og de giver mig virkeligt lyst til at skrive flere kapitler! I er fandme søde🙏💜 Tusind tak!
Og så håber jeg at i er klar på de næste par kapitler😏🔥❤️

Indtil vi ses næste gang, PEACE!✌️💙🔥