Addicted to you • E.D • // Afsluttet

T W E N T Y

Jeg vågner op med en forfærdelig hovedpine. Det første jeg gør, er at finde nogle piller i et skab ude på mit badeværelse. Jeg overvejer om jeg burde tage et bad, men jeg har ikke overskud til det. Det er heldigvis fredag, så jeg skal bare overleve i dag, og så er det weekend.

Desværre vil Marissa ikke være der i dag. Hun skulle på en forlænget weekendtur til New York med hendes forældre! Marissa er forkælet, lad os bare sige det sådan. Men stadigt den bedste. Hun er den eneste jeg har lyst til at fortælle ting til. Veronica og Sofia er vel også søde, men de kan ikke sammenlignes med Marissa. Hvilket minder mig om, at jeg ikke har fortalt hende noget om dagen i går. Men hvornår skulle jeg også have haft tid?

Jeg går ind på mit værelse igen, og finder nogle sorte jeans frem og en hvid basic T-shirt, og binder så en rød skovmandskjorte rundt om livet. Jeg fjerner fletningen som jeg har sovet med, og redder mit hår igennem kort, sådan så det bølger ned over mine skuldre. Jeg lægger en smule makeup, sådan så jeg er nogenlunde præsentabel, og finder så en sort beanie og hiver den ned over mit hoved. Jeg svinger min rygsæk over min ryg, og forlader mit værelse. Min far og mor er allerede kørt, og jeg finder hurtigt sedlen hængende på køleskabet.

Din far skal til endnu et forretningsmøde i aften, og jeg arbejder desværre sent, så jeg har lagt lidt penge til dig, så du kan bestille mad! Kys mor xx

Jeg krøller sedlen sammen og smider den i skraldespanden på vej ud af køkkenet. Jeg snupper mine bilnøgler og låser huset af, før at jeg er på vej mod skolen i min jeep.

Da jeg ankommer, bliver jeg allerede fra det øjeblik jeg stiger ud af bilen, nedstirret af alle. Rygtet om at Ethan og jeg forlod skolen sammen må vidst have spredt sig. Jeg sørger for at ignorere alle blikke, og går målrettet op imod skolen.

Jeg kommer ind på skolen og går mod mit skab. Jeg stopper ved det og åbner det. Jeg kan se Ethan stå med sin slæng længere nede, og han kigger op på mig, men jeg kigger væk før at vi går øjenkontakt. Jeg hader ham stadigt. Intet er ændret, selvom at jeg tog ham med ud og spise pizza. Han fortjener det værste. Jeg skal bare udtænke en plan som faktisk vil virke.

Jeg klapper mit skab i og drejer til højre, lige i det at en person står foran mig. Jeg bumper ind i personen brystkasse, og kigger forvirret op. Caspars blå øjne kigger ned i mine, og jeg stivner.

" Godmorgen solstråle " Siger han i et lavere tonelege, og hvisker det nærmest i mit øre. Jeg gyser, men bliver stående. Jeg vil virkeligt ikke i flere problemer med ham. Jeg kan mærke Ethans pludselige blik i min nakke, og jeg kan fornemme at folk kigger på os.

" Skal du slet ikke sige noget? " Spørger han, og stryger din hånd over min kind. Jeg kigger bare op på ham uden at vise følelser. Caspars øjne skinner, og jeg kan se på ham, at han er i lege humør.

" Godmorgen " Hvisker jeg stille. Hans hånd griber fat om min kæbe, og løfter den op, så vores læber kun er få centimeter fra hinanden.

" Nu husker du nok hvad vi snakkede om " Siger han med et skævt smil på læberne. Jeg nikker stille. Det står ret klart for mig.

" Det var godt " Siger han, som var jeg en hund. Jeg har lyst til at skrige og sparke, men jeg gør intet. Min krop er bare stille. Caspar smiler overlegent og skubber mig tilbage, så jeg nu står med skabene i ryggen, og Caspar foran mig. Han står så tæt, at jeg ikke kan rykke mig.

" Hvad siger du til, at vi skipper timen og går ned til toiletterne? " Hvisker han i mit øre. Jeg kan mærke mine hænder ryste. Hvor langt skal jeg gå for min fars arbejde? Jeg ved bare hvor meget det betyder for ham. Jeg har heller aldrig været det gode vidunderbarn. Jeg har altid fucket ting op for mine forældre.