Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 127: Du er ivrig

Lisettes synsvinkel:

Da jeg kom ind på værelset om aftenen, lå Marcus på min seng. Jeg kravlede op i den og videre op på ham, så jeg sad på hans mave. Han lagde forsigtigt hænderne på mine hofter, og jeg bøjede mig ned over ham og placerede et kys på hans læber. Jeg udviklede det hurtigt til et snav, og Marcus hænder bevægede sig langsomt om til min numse. Han kunne virkeligt ikke holde hænderne i ro.

"Du er ivrig," hviskede jeg med et smil.

"Mhh," svarede han: "det er jeg. Du er dejlig."

Jeg smilede. Jeg havde lyst faktisk bare flå tøjet af ham. Hans hud var blød og varm, og jeg elskede at ligge op af den. Men jeg behøvede ikke engang at nøjes med at tænke på det, for Marcus havde taget fat i bunden af min trøje og trak den over mit hoved, så jeg sad i bh foran ham.

"Hver sød at sige, hvis jeg skal stoppe," sagde han: "du skal ikke føle dig tvunget til noget."

"Jeg har ikke lyst til, at du stopper," svarede jeg. Han smilede og tog fat rundt om mig og væltede mig ned i sengen, så han lå oven på mig. Jeg tog hurtigt fat i hans trøje og wupti, væk var den. Hans læber var smeltet sammen med mine i ivrige, men samtidigt utroligt følsomme dybe kys. Han begyndte langsomt at kysse mig ned af halsen; og videre ned over brysterne, der stadig var halvt tildækket af bh'en. Han kyssede mig videre ned af maven, og da han kom til min buksekant, kiggede han op mig, sikrede sig, at han måtte fjerne dem. Jeg smilede til ham, og ham gengældte det. Mine bukser røg, og da han igen kom op og kyssede mine læber, vendte jeg os om, og gjorde det samme på ham, som han havde gjort på mig.

Mens vi bare fortsatte med at kærtegne hinanden, røg tøj efterhånden også. Til sidst var vi helt nøgne. Jeg vidste ikke helt, om vi burde gå videre. Marcus var nu øverst igen. Han nussede stille min kind, mens han kiggede mig dybt i øjnene. Jeg kunne mærke hans ophidselse mod mit lår, hvilket gjorde mig lidt bange. Jeg var i hvert fald ikke klar til at have sex. Det var sikkert.

"Er du okay?" spurgte han sødt: "er det her rart?"

"Det er rigtig dejligt," svarede jeg og nussede ham hen over ryggen: "jeg ved bare ikke, om jeg er klar til at..."

"Til at gå videre?" spurgte han: "det var egentligt heller ikke min mening. Jeg vil ikke have, vi går for hurtigt frem. Eller... forstå mig ret. Jeg ville gerne, men jeg vil bare heller ikke have, at du skal tro, at det hele handler om det."

"Jeg ved, hvad du mener, Marcus. Du behøver ikke forklare det," svarede jeg: "jeg føler mig heller bare ikke klar. Og der er også noget andet..."

"Ja?"

"Jeg tror altså, jeg er forelsket i dig," sagde jeg. Han sagde ingenting, kiggede mig bare i øjnene. Jeg begyndte at blive nervøs og nussede ham hen over ryggen. Så lyste ham pludseligt op i et stort smil og lænede sig ned og kyssede mine læber.

"Jeg tror også, jeg er forelsket i dig," hviskede han: "jeg har konstant den her varme følelse indeni, og jeg vil bare gerne være sammen med dig hele tiden."

Jeg trak ham omgående ned i et nyt kys, og det udviklede sig hurtigt til et snav. Hænder fumlede rundt på hinandens nøgne kroppe. Han var så ufatteligt dejlig. Jeg håbede, at jeg en dag måske kunne blive hans kæreste, men lige nu var jeg slet ikke klar til det. De her nye følelser skulle først udforskes, og at ligge her med ham nøgen, var mere end jeg havde troet, jeg havde turde.

Marcus' synsvinkel:

Jeg var nødt til at fortælle Martinus det. Det vidste jeg godt, da jeg vågnede morgenen efter. Jeg nussede stille Lisette over håret. Vi var stadig nøgne. Hun lå på mit bryst, og jeg havde armen rundt om hende.