Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 81: Bullshit!

Alexandras synsvinkel:

Da jeg vågnede næste morgen, kiggede jeg over på Martinus, men han lå der ikke. Jeg var alene tilbage på værelset. Bruseren gik i gang ude på badeværelset. Han måtte være derude. Jeg anede ikke, hvad jeg rigtigt skulle gøre efter i går. Jeg rakte bare ud efter min mobil, der havde en besked fra "Hemmeligt nummer". Jeg kiggede en ekstra gang mod badeværelset, inden jeg åbnede den, for at sikre mig, jeg var alene.

Du er stadig hos Martinus...

Jeg burde virkeligt fjerne den dreng fra jordens overflade!

Han pisser mig af

Jeg prøver bare fokusere på dig

Jeg sidder og tænker på din krop

Mens jeg rører ved mig selv

Du gør mig så liderlig skat

Kom og gør jobbet for mig

Jeg savner din faste hånd om mig

Åh, den måde, du får mig til at føle på.

Kom tilbage til Danmark

NU!

Ellers blæser jeg hovedet af din lille nordmand

Jeg løftede dynen og styrtede ud på badeværelset. Ligeglad med, at Martinus var i bad. Jeg stak omgående hovedet i kummen og kastede op. Mavesyre flød bare ud gennem min mund, og sved så meget, det faktisk blev smertefuldt. Vandet stoppede, men jeg kunne ikke vende mig om. Det blev ved med at løbe ud gennem min mund.

"Alexandra?" lød det bagved, og jeg hvilede hovedet på brættet. Jeg orkede ikke at svare. Det eneste, der kørte rundt i mit hoved, var Andreas' besked.

"ALEX!" sagde han, denne gang højere, og jeg vendte mit hoved mod ham.

"Mmmhhmm?" svarede jeg.

"Hvad sker der?"

"Ikke noget..." sagde jeg og skyllede ud i toilettet. Jeg ømmede mig hele vejen hen til håndvasken, skyllede munden og gik tilbage ind på værelset. Martinus kom ud med et håndklæde svøbt om sig. Han lignede en, der ville stille mig et spørgsmål, men jeg løb ud og låste mig inde på badeværelset med det samme. Jeg tog et bad. Lod bare vandet løbe. Jeg havde sat mig selv på autopilot – jeg føntørrede hår, fandt tøj, og inden jeg så mig om, sad jeg i sengen igen med min mobil.

"Alex, vi bliver nødt til at snakke," sagde Martinus og stillede sig foran mig med hænderne i siden. Jeg kiggede bare op på ham med et såret blik.

"Der er ikke noget at snakke om," mumlede jeg bare: "eller vent... det er der måske. Hvorfor fuck stak du af fra MIG, bare fordi du ikke kunne præstere, og så fucking finder jeg dig nede i lobbyen med armen om en anden pige?"

"Hvad snakker du om?" sagde han: "jeg var ikke sammen med nogen anden pige!"

"Bullshit!" råbte jeg og rejste mig op og stak min pegefinger i ansigtet på ham: "du holdt om en pige nede i lobbyen. Hun klistrede til dig, som var hun din kæreste!"

Jeg kunne se på hans øjne, at de flakkede fra side til side, som om han ikke vidste, hvor han skulle gøre af sige selv, inden han kom med et svar.

"Det var i hvert fald ikke mig, der gnubbede sig op af en latino, der var ti gange pænere end ens kæreste!"

"Det var sgu da for at gøre dig jaloux, din idiot, fordi du var sammen med den der pige. Du lignede en, der hellere ville have hende end mig. Måske ER jeg for gammel til dig... slidt."

Han stormede frem mod mig.

"Der er INGEN, jeg hellere vil have en dig!" råbte han og kiggede mig direkte i øjnene: "hvordan kan du overhovedet tro det? Jeg elsker dig højere end noget andet. Hvorfor tror du ellers, jeg var så skide nervøs?"

"Hvad var du egentligt nervøs for?" spurgte jeg, selvom jeg udmærket kendte svaret.

"At jeg ikke kunne gøre det godt nok for dig. Jeg ville have, du skulle nyde hvert øjeblik af det, og det formåede jeg ikke."

"Martinus, Rom blev ikke bygget på en dag!"

"Hvad mener du? Hvad har Rom at gøre med, om jeg giver dig god sex eller ej?"

"Det er en talemåde! Det betyder, at man ikke bare er en ren Don Juan første gang, man har sex. Sex skal læres, okay?"

"Ja... men jeg er stadig nervøs."

"Det forstår jeg også godt. Men jeg er ærligt talt ret sur på dig over, at du bare efterlod mig. Hvordan tror du, jeg følte mig bagefter? Alene tilbage i sengen. Efterladt af min kæreste."

"Det var ikke meningen, okay? Jeg gik i panik!" sagde han oprevet: "Alex, du må tro mig! Jeg elsker dig jo."

Han lagde hænderne på mine kinder, så jeg ikke kunne undgå øjenkontakt med ham. Han kyssede min pande. Jeg lukkede øjnene og klemte de tårer, der havde formet sig i mine øjne, ud. Jeg snøftede, og Martinus løftede omgående mit hoved, så han kunne se på mig. Han tørrede blidt tårerne væk.

"Martinus, hvem var den pige i lobbyen? Hvorfor havde du armen om hende?"

"Det var en fan, der ikke ville give slip på mig... hun var røvirriterende, og jeg prøvede at tvinge hende væk, men hun klamrede sig til mig, som om hun ejede mig."

"Jeg havde det frygteligt, Martinus. Jeg følte mig tilsidesat. Glemt. Brugt. Ked af det."

Jeg rystede fortvivlet på hovedet.

"Det var ikke meningen skat! Jeg ville bare gøre det godt for dig, og jeg fejlede," sagde han trist, og jeg kunne se tårerne også forme sig i hans øjne.

"Nej, du gjorde ej! Jeg elskede det, og du stak af fra mig. Du var ALDRIG en fiasko i mine øjne. Du skulle have blevet og nusset med mig! Været den kæreste, jeg ved, du er inden i."

"Det siger du kun for at få mig til at føle mig godt tilpas igen!"

"Nej, jeg siger det, fordi det er sandheden!"

Han stirrede bare på mig. En tåre faldt ned over hans ene kind.

"Virkeligt?"

"Ja, Martinus. Jeg mener det."

"Jeg er virkeligt ked af, at du så mig med den pige. Jeg kan godt se, at den situation må have set forkert ud. Men skat, tro på mig, når jeg siger, at den eneste, jeg vil have, er dig."

"Men hvordan skal jeg kunne vide, at det kun var en fan – og ikke en eller anden pige, du gerne ville?"

"Fordi du ved, at jeg aldrig ville lyve for dig, fordi jeg elsker dig."

Han havde ret. Han ville aldrig lyve for mig... ikke ligesom jeg gjorde. Jeg løj jo for ham halvdelen af tiden ved ikke at fortælle ham om Andreas' beskeder. Jeg havde så meget lyst til at fortælle ham det her og nu, men jeg kunne ikke.

"Martinus, jeg elsker også dig," svarede jeg: "og jeg tror på dig."

A/N:

Jamen, halløjsa med jer! 

Nyder I weekenden? 

Gå lige ind og læs "Nobody Compares To You" af Friday155 ! Den er helt vildt god! Så gå lige ind og give den noget kærlighed! <3