Second Chance ft. Marcus og Martinus | ✔

Kapitel 90: Elsker du mig slet ikke?

Alexandras synsvinkel:

Andreas' trusler var alvor, og jeg vidste, hvor farligt det kunne være for Martinus' karriere, hvis det kom frem i medierne. Jeg ville ikke have, der skulle ske ham noget. Han betød så meget for mig. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre for at beskytte ham mod Andreas. Jeg ville ikke have, at Andreas' trusler skulle blive til virkelighed. De skulle gerne forblive, præcis som de var, nemlig bare ord og intet andet.

Jeg var begyndt at overveje om den bedste måde at beskytte Martinus, og Marcus også selvfølgelig, var at slå op med ham. Jeg havde på ingen måde lyst til det, og det gjorde ondt inden i, hver gang jeg tænkte på det. Men jeg ville heller ikke være grunden til en skandale, der gik ud over dem begge to. Eller at der skete nogen af dem noget. Jeg var nødt til at gøre det... for hans skyld.

Jeg tog min mobil frem og ringede ham op på Face Time. Hvad skulle jeg sige til ham? Hvad skulle jeg give som grundlag for denne utroligt forhastede beslutning, som måske ikke var så forhastet endda?

Der gik kun få sekunder, før han tog den, og jeg nåede ikke at tænke over det.

"Hej skat," sagde han glad, og jeg fik tårer i øjnene, da hans ansigt tonede frem på skærmen. De dejligste brune øjne og det sødeste smil. Tanken om, at jeg aldrig nogensinde skulle se på det igen, var næsten ubærlig.

"Hej," sagde jeg og bed min i indersiden af kinden.

"Er der noget galt?" spurgte han bekymret. Søde Martinus. Altid så bekymret om mig og mit velvære.

"Martinus... vi er nødt til at snakke," sagde jeg sammenbidt.

"Om hvad?"

"Jeg... jeg synes ikke, vi skal være kærester længere." Av, hvor gjorde det ondt at sige de ord. Jeg følte nærmest, jeg blev skåret op indvendigt. Hans smil forsvandt også brat, og han sad bare og stirrede på mig.

"Alex, du mener det jo ikke." Han havde tårer i øjnene og var tydeligvis på randen til at græde.

"Jo Martinus, det gør jeg. Vi passer ikke sammen."

"Er det, fordi jeg er yngre end dig? Uerfaren?" spurgte han, og jeg rystede bare på hovedet. Tårerne begyndte at løbe ned ad mine kinder.

"Alex for helvede, fortæl mig nu, hvad der er galt. Jeg elsker dig jo!"

"Der er ikke noget galt. Vi skal bare ikke være sammen mere."

"Elsker du mig ikke mere?" spurgte han, og nu græd han rigtigt. Store tårer trillede ned ad hans kinder, da jeg svarede ham.

"Nej, Martinus. Det gør jeg ikke." Og så lagde jeg på. Han ringede mig op igen med det samme, men jeg blokerede ham. Jeg brød fuldstændigt sammen. Det gjorde så ondt. Jeg havde lige sagt til den dreng, jeg elskede mest af alt, at jeg ikke længere havde følelser for ham for at beskytte ham fra min ex-kæreste. Hvordan kunne tingene være kommet så vidt?

Min mobil gav lyd fra sig. Marcus havde skrevet.

Marcus:

Alex, hvad sker der?

Martinus kom grædende ind til mig og sagde, du havde slået op med ham.

Sig, det ikke passer

Alex:

Det passer Marcus. Jeg har slået op

Jamen, hvorfor?

I havde det jo så godt sammen

Ja, det havde vi.

Men der er andre grunde til, at jeg har gjort det

Som hvad?

Er du klar over, hvor ked af det, han er?

Han sagde, du havde sagt, du ikke elskede ham mere?

Jeg er fanme også ked af det Marcus!

Det er ikke med min gode vilje, jeg har gjort det.

Jeg elsker ham, meget endda

Hvorfor så slå op?

Fordi det ville skade ham, og dig, hvis jeg forblev sammen med ham

Så du tror, du beskytter ham ved at flå hans hjerte i tusind stykker?

Nej, jeg beskytter ham fra det, der er værre

Og det er?

Noget, jeg ikke kan fortælle

Jeg kunne mærke, min mobil vibrerede igen, men jeg gad ikke svare ham. Han skulle heller ikke vide noget om, hvad der foregik. Jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne for, at intet gik ud over hverken ham eller Martinus. Også selvom det lige havde kostet mig den bedste kæreste, man overhovedet kunne have ønsket sig. Jeg følte mig alene nu. Jeg havde mistet Mira, fordi hun var sur over, jeg ikke havde fortalt hende om Martinus. Og nu havde jeg også mistet Martinus... og Marcus for den sags skyld. Min kæreste og min gode ven... hvad skulle der ske med mig nu?

A/N:

Hun valgte at slå op... var det nu også en klog beslutning?
Hvad tror I, der kommer til at ske nu?
Og hvem er det mest synd for?
Skriv i kommentaren!
Og huske at stemme! <3