Lisettes synsvinkel:
Da jeg kom ind på værelset om aftenen, lå Marcus på min seng. Jeg kravlede op i den og videre op på ham, så jeg sad på hans mave. Han lagde forsigtigt hænderne på mine hofter, og jeg bøjede mig ned over ham og placerede et kys på hans læber. Jeg udviklede det hurtigt til et snav, og Marcus hænder bevægede sig langsomt om til min numse. Han kunne virkeligt ikke holde hænderne i ro.
"Du er ivrig," hviskede jeg med et smil.
"Mhh," svarede han: "det er jeg. Du er dejlig."
Jeg smilede. Jeg havde lyst faktisk bare flå tøjet af ham. Hans hud var blød og varm, og jeg elskede at ligge op af den. Men jeg behøvede ikke engang at nøjes med at tænke på det, for Marcus havde taget fat i bunden af min trøje og trak den over mit hoved, så jeg sad i bh foran ham.
"Hver sød at sige, hvis jeg skal stoppe," sagde han: "du skal ikke føle dig tvunget til noget."
"Jeg har ikke lyst til, at du stopper," svarede jeg. Han smilede og tog fat rundt om mig og væltede mig ned i sengen, så han lå oven på mig. Jeg tog hurtigt fat i hans trøje og wupti, væk var den. Hans læber var smeltet sammen med mine i ivrige, men samtidigt utroligt følsomme dybe kys. Han begyndte langsomt at kysse mig ned af halsen; og videre ned over brysterne, der stadig var halvt tildækket af bh'en. Han kyssede mig videre ned af maven, og da han kom til min buksekant, kiggede han op mig, sikrede sig, at han måtte fjerne dem. Jeg smilede til ham, og ham gengældte det. Mine bukser røg, og da han igen kom op og kyssede mine læber, vendte jeg os om, og gjorde det samme på ham, som han havde gjort på mig.
Mens vi bare fortsatte med at kærtegne hinanden, røg tøj efterhånden også. Til sidst var vi helt nøgne. Jeg vidste ikke helt, om vi burde gå videre. Marcus var nu øverst igen. Han nussede stille min kind, mens han kiggede mig dybt i øjnene. Jeg kunne mærke hans ophidselse mod mit lår, hvilket gjorde mig lidt bange. Jeg var i hvert fald ikke klar til at have sex. Det var sikkert.
"Er du okay?" spurgte han sødt: "er det her rart?"
"Det er rigtig dejligt," svarede jeg og nussede ham hen over ryggen: "jeg ved bare ikke, om jeg er klar til at..."
"Til at gå videre?" spurgte han: "det var egentligt heller ikke min mening. Jeg vil ikke have, vi går for hurtigt frem. Eller... forstå mig ret. Jeg ville gerne, men jeg vil bare heller ikke have, at du skal tro, at det hele handler om det."
"Jeg ved, hvad du mener, Marcus. Du behøver ikke forklare det," svarede jeg: "jeg føler mig heller bare ikke klar. Og der er også noget andet..."
"Ja?"
"Jeg tror altså, jeg er forelsket i dig," sagde jeg. Han sagde ingenting, kiggede mig bare i øjnene. Jeg begyndte at blive nervøs og nussede ham hen over ryggen. Så lyste ham pludseligt op i et stort smil og lænede sig ned og kyssede mine læber.
"Jeg tror også, jeg er forelsket i dig," hviskede han: "jeg har konstant den her varme følelse indeni, og jeg vil bare gerne være sammen med dig hele tiden."
Jeg trak ham omgående ned i et nyt kys, og det udviklede sig hurtigt til et snav. Hænder fumlede rundt på hinandens nøgne kroppe. Han var så ufatteligt dejlig. Jeg håbede, at jeg en dag måske kunne blive hans kæreste, men lige nu var jeg slet ikke klar til det. De her nye følelser skulle først udforskes, og at ligge her med ham nøgen, var mere end jeg havde troet, jeg havde turde.
Marcus' synsvinkel:
Jeg var nødt til at fortælle Martinus det. Det vidste jeg godt, da jeg vågnede morgenen efter. Jeg nussede stille Lisette over håret. Vi var stadig nøgne. Hun lå på mit bryst, og jeg havde armen rundt om hende.
Det var ikke kommet til mere end kys og berøringer. Ingen seksuelle interaktioner. Jeg havde så meget lyst til at gøre alt muligt, men samtidigt havde jeg heller ikke lyst til at skynde mig at erfare dem. Det skulle ske på det rigtige tidspunkt. Ikke fremtvinges, fordi jeg havde en underlig ide om, at det skulle være nu og her.
Jeg stod stille ud af sengen, smuttede i noget tøj og listede ud fra værelset. Jeg stødte næsten ind i Martinus, der kiggede forbavset på mig, fordi jeg kom ud fra Lisettes værelse. Martinus selv havde kun boxers på. Han kom vraltende over til mig med rynkede øjenbryn.
"Har du noget, du gerne vil fortælle mig?" hviskede han, så han ikke vækkede nogen, og jeg nikkede. Han nikkede selv igen som svar og skyndte sig ind og fik noget tøj på. Da han få minutter efter kom ud igen, gik vi sammen ned i stuen og satte os. Vi var de første, der var oppe, hvilket var meget godt. Især med det, jeg skulle fortælle ham. Jeg anede ikke, om han flippede mere ud, end jeg havde hørt, Alex gjorde. På en måde forstod jeg jo godt, at det var underligt, at jeg på en måde var sammen med hendes lillesøster. Især, fordi Alex havde været mit første kys, men det var der jo ingen, der vidste. Det var vores hemmelighed.
"Martinus, jeg har noget, jeg gerne vil bekende," sagde jeg langsomt, da vi havde sat os i sofaen: "jeg er vild med Lisette."
Han lignede en, der havde fået et føl på tværs.
"Lisette? Alex' lillesøster?" spurgte han med et forvirret blik.
"Ja? Kender du måske andre, der hedder Lisette?"
Han rystede langsomt på hovedet. Han vidste ikke rigtig, hvad han skulle sige. Det var tydeligt, men i det mindste, var han ikke flippet skråt. Endnu.
"Det er altså lidt underligt," sagde han: "at du er sammen med hendes søster."
"Jeg ved det, men jeg er virkeligt glad for hende. Det var, som om hende og jeg bare klikkede med det samme."
"Jeg har ikke tænkt mig at stå i vejen for jer. Hvis I kan lide hinanden, så kan I lide hinanden. Har I lavet noget?" spurgte han med et smil og hævede det ene øjenbryn. Mine kinder blev helt røde og varme ved tanken om det, vi havde gjort i går aftes. Så jeg nikkede. Jeg turde godt fortælle ham det.
"Jeg... vi har kysset," sagde jeg: "ret meget..."
"Ja?" sagde Martinus spørgende.
"Altså, vi har ikke gjort noget rigtigt seksuelt," svarede jeg: "det ville være for hurtigt. Også selvom jeg gerne vil. Jeg er helt vild med hende. Jeg har sovet sammen med hende de sidste to dage. Og der er faktisk noget, jeg gerne vil snakke med dig om. Sådan helt alvorligt."
"Ja, bare sig frem."
"Du ved. Sex. Lisette er bange for det, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal gøre, så hun ikke er. Hvad gjorde du med Alex?"
"Nu har Lisette ikke været udsat for alt det, Alex har," svarede han: "hun havde svært ved at stole på mig og havde egentligt aldrig haft en rar oplevelse med sex. Men det ved du jo godt, for det har I jo snakket om, da hun fortalte dig om sit forhold."
Jeg nikkede. Jeg kunne godt huske det.
"Jeg gik bare stille frem. Selvom det var svært. Jeg ville hende så uendeligt gerne, men i dag er jeg glad for, det ikke gik hurtigere. Forskellen er, at Alex vidste, hvad det hele drejede sig om. Hun havde gjort det før. Jeg var den uerfarne, og hun lærte mig, hvordan jeg skulle gøre. Lisette har, så vidt jeg kan forstå på dig, aldrig gjort noget. Så jeg gætter på, at du skal starte stille ud... ikke noget med bare at putte den ind i hende med det samme!"
"Jeg havde ikke tænkt bare at, du ved. Jeg er sgu også selv bange!"
"Åh tro mig... jeg kender følelsen," sagde han: "hvorfor tror du, at Alex og jeg var uvenner lige inden, vi havde sex første gang?"
"Det ville du aldrig fortælle mig. Kom så med den historie!"
"Jeg kunne ikke få den op at stå... fordi jeg var så pissenervøs, så jeg stak af og efterlod hende. Bare lad være med at gøre det! Det gør også hele meget værre. Du skal faktisk bare tage det helt roligt, og så ordner tingene sig."
"Det gjorde du bare ikke!" sagde jeg forfærdet, men han nikkede trist: "hvordan går det egentligt med dit og Alex'... du ved, sexliv?"
"Fremad," svarede han: "jeg prøver ikke at tænke så meget over det. Hun har brug for tid, og jeg er klar til hvert femte sekund at flå at tøjet af hende. Det er lidt svært, men det gør mig ikke noget. Jeg elsker hende, og jeg ville vente på hende for altid, hvis det var det, der skulle til."
"Måske Lisette burde tage en snak med Alex om sex," foreslog jeg: "altså... så hun ikke er så nervøs. Jeg kan jo ikke fortælle hende, om det gør ondt eller ej. Jeg kan ikke engang fortælle hende, hvordan det føles."
"Det vil altid gøre ondt på hende," sagde Martinus: "den første gang. Ikke nødvendigvis sådan smertefuldt, men hun vil kunne mærke det."
"Og hvordan kan du være sådan en kloge-åge på det område, om jeg må spørge? Din pige derinde var jo ikke ligefrem jomfru, da I mødte hinanden. Det gjorde vel ikke ondt på hende, da I gjorde det?"
"Nej... slet ikke!" smilede Martinus, som mindes han den lykkeligste dag i sit liv: "det var fantastisk. Det andet er noget, hun har fortalt mig."
Jeg nikkede. Så vidste jeg da det. Måske burde JEG tage en snak med Alex. Hun lød faktisk bedre at snakke med det om end alle mine andre muligheder. I hvert fald, når det kom til, hvordan jeg skulle gøre det så godt for muligt for Lisette. Hvis vi altså kom dertil. Hvis vi altså blev kærester.