Zoella Winter's kamp

Kapitel 53

Retten 
Part: 1

Okay idag var dagen. Jeg skulle vidne sammen med 2 andre piger, den ene var blevet voldtaget ligesom mig, men den anden havde bare været udsat for andre ubehagelige perioder. 
Jeg var så skide nervøs, specielt når jeg vidste at han skulle side der. Side og høre på hvad jeg sagde, mens hans klamme blik kunne stirre så meget på mig som han ville. 

"Zoella Winter, hvis du ville følge med her" Sagde en høflig vagt, som guidede mig ind i et rum inden jeg skulle tage plads i retten. Jeg ved ikke hvorfor men den her sag var gået hen og blevet populær, måske fordi det var far og søn? Men ihvertfald var der dukket rigtig mange mennesker op, og specielt journalister som bare gjorde mig endnu mere nervøs end jeg i forvejen var. 

"Godt" Var der nu en kvindelig stemme der sagde, inden hun rettede sit blik mod mig. Jeg tror nok det var hende vi havde fået som anklager alle os piger, som anklagede sammen mod ham. 

"Hej Zoella, jeg er Dolly Youth" Hun rakte hendes strakte hånd frem mod mig, og ventede på at jeg nervøst skulle tage fat i den. 

"Jeg er anklageren, og det er mig der ville gøre mit absolut bedste for at Jack som har gjort alle de her rædselsfulde ting imod jer, nok skal få sin straf" Hendes øjne blev helt mørke, og hun virkede virkelig som en kvinde der hver gang fik en sag, ville gøre alt i hendes magt om at få personen det handlede om bag celler. 

"Hej" Sagde jeg bare chokeret over at det her var virkeligheden for mig lige nu. En rigtig dårlig en af slagsen. 

"Du er den første som skal teste mod ham, og jeg vil ikke stå og lyve overfor dig..Men det bliver ikke særligt nemt" Jeg stod i mine egne tanker, da hun smed den bombe lige foran mig. 

"Men jeg skal nok være lige hos din side, ik" Hun lagde blødt hendes hånd på min skulder, og selvom jeg udeså det faktum at jeg kun havde "kendt" hende i 30 sekunder så gjorde hun mig af en eller anden måde virkelig tryg. 

___________________________

"Vi begynder idag retsagen mod Jack Wanintong, som er anklaget for voldtægt ved begrundelsen: tvingning af samleje med vold eller trussel om vold" Dommeren sad og åbnede sagen samtidig med at der blev bum stille i retten. Indenfor 2 minutter ville Jack komme ind ad døren i den ene ende af rummet, og jeg prøvede at minde mig selv om at det hele nok skulle gå. Jeg skulle nok komme ordentlig igennem det her. Og han ville ikke kunne gøre mig noget som helst her. 

"Første vidne Zoella Winter, bedes venligst tage plads i stolen på højre side" Dolly tog roligt fat om mig og førte mig op til vidne stolen, og imens jeg gik derop blev al opmærksomhed rettet mod døren hvor Jack kom ind med 2 politfolk på hver sin side. Jeg fik en klump i halsen da jeg så ham, og stoppede brat op. 

"Kom Zoella" Dolly puffede blødt i min ryg, for at få mig til at gå videre. 

"Du skal nok klare den" Sagde hun og kiggede mig dybt i øjnene med et det-skal-nok-gå-alt-sammen blik. 

"Du lover at du ville fortælle sandheden, uden at fremgrade, bøje....." En lang sætning om at jeg ikke måtte lyve blev fortalt overfor mig, inden afhøringen kunne gå i gang. Da jeg sad med udsyn til dommeren, og med publikummet bag mig vidste jeg for alvor det gik igang. 
Jeg nægtede at kigge over mod Jack, men jeg kunne hele afhøringen igennem mærke hans stikkende øjne.

"Har forsvareren nogle spørgsmål til vidnet?" Blev der sagt, og straks hoppede mit hjerte op i halsen. Det var det her jeg frygtede allermest. Okay Zoella, tag en dyb indånding.

"Zoella du forklarede at dig og Jack var kærester, og at du var rigtig glad for ham ik?" Sagde hun med en skummel eftertanke. Jeg stammede med mine ord, og kunne næsten ikke sætte nogle sammen. 

"Mmh" 

"Så hvordan kan du vide at det ikke bare var almindelig sex for Jack's vedkommende?" Okay hun begyndte at stikke til mig, og jeg fik mere og mere svedige håndflader. 

"Fordi jeg ikke brød mig om måden han tvang mig til det på"

"Sagde du at han skulle lade vær?" 

"Ja...Ja, det tror jeg nok" Jeg blev utrolig utilpas mens jeg sad i stolen, og da jeg følte jeg kunne trække vejret nogenlunde igen, gik min plan i vasken. Mit blik faldt hen på Jack, som sad og nedstirrede mig med de værste dræberøjne i historien. 

"Det tror du?!" Hendes stemme var hård og kontant, og det skræmte livet af mig. 

"Eller nej, nej det gjorde jeg!" Sagde jeg nervøst. 

"Zoella det lyder ikke helt som om du er sikker på din tolkning" Et lille smil på læben bredte sig på forsvarens læbe, inden hun gik videre og før det gik op for mig at jeg måske lige havde sagt noget dumt. 

"Ifølge loven om voldtægt, skal du udtrykkelige afvise, eller være 100% sikker på ens forklaring om at man dømmer en for voldtægt, er du med Zoella? Og ifølge din forklaring om at du nok tror du sagde stop, så kan intet bevise at det var det som skete" 

"Protest!" Dommeren slog hammeren i bordet, og fik forsvaret tilbage på kammertonen. Hun var jo næsten ved at springe i luften, og jeg kunne ærligt talt ikke aflæse hende overhovedet. 

"Derudover så sad du jo sammen med Jack i boblebadet ikke?"

"Jo?"

"Og du blev siddende da alle de andre gik ikke?"

"Jaer?" Jeg forstod ikke hvad det gik ud over overhovedet. 

"Du begyndte at kysse med Jack også?" Hun stoppede op, mens hun gik frem og tilbage. 

"Ja"

"Og på det tidspunkt sagde du så nogensinde nej Jack, stop Jack?"

"Nej, det tror jeg ikke" 

"Igen. Du tror ikke? Zoella dine grundlag for at dømme en for voldtægt, betyder at du skal kunne huske hændelserne" Siger hun hårdt til mig. 

"Nej det gjorde jeg ikke" Sagde jeg så derefter. 

"Hvordan skal Jack så vide, at det ikke var ligeså meget dig som ham der lagde op til det?" Spurgte hun mig, og jeg gik i total baglås. 

"Jeg sagde jo stop senere" 

"Ja, men så vidt jeg husker- var du jo heller ikke helt sikker der?" Hun lagde hendes mappe på hendes bord og afgjorde at hun dermed var færdig. Jeg havde virkelig lyst til at tude, det gik forfærdeligt....

"Tak Zoella Winter, du må nu gerne sætte dig på plads igen" Jeg blev hentet af en vagt, som placerede mig nede bagerst i lokalet sammen med min mor som straks tog min hånd til sig. Langsomt trillede en tårer ned ad min kind, og jeg lænede mig udmattet på min mors skulder samtidig med at jeg kæmpede for at holde tårerne inde. Tænkt hvis han slet ikke fik en straf nu...