Zoella Winter's kamp

Kapitel 23

Matthew - Mandag

// Dette er Matthew's synspunk \\

Mandag...Jeg kunne da ligeså godt skyde mig selv, som at gå i skole. Men jeg blev nødt til det. Zoella Winter ville komme, og jeg følte lidt at jeg var nød til at være der for hende, ligesom de sidste par uger. Jeg syntes at dagene begyndte at blive meget bedre for hende, og det var helt rart at se. Jeg ville ønske jeg kunne have hjulpet mig søster ligesom hende. Jeg stod udmattet op, og kørte min hånd igennem mit rodede hår, hvorefter jeg kunne mærke jeg skulle pisse. Og selvfølgelig skulle det jo lige ordnes. Derefter stod jeg foran spejlet, og rettede mit hår til inden jeg gik ind for at hoppe i noget tøj.

"Matt" Min søster kom forsigtig ind, og det skal lige siges at hun er 3 år ældre end jeg. Så hun er den der søster, der tror hendes liv er så meget ældre, og bedre end mit. Jeg fik derfor altid råd fra hendes "perfekte" liv. Og mine tanker var bare altid sådan, ja det er godt, men jeg gider satme ikke ud og shoppe i flere timer, og bruge tid med veninderne, mens vi sidder og læser diverse ViUnge blade og snakker om drenge, nej tak! Jeg ville squ hellere spille noget bold, snakke om de lækre damer, score de lækre damer og kører i vores biler. Meget mere spændende!

"Hailee?" Jeg kiggede spørgende på hende, og afventede utålmodig et svar. Hun kastede mine bilnøgler, blinkede irriterende med det ene øje, og forsvandt straks fra døren. Den tøs havde fandme nakket MIN bil igen. Hun var endelig kommet hjem, og så hugger hun bare min satans bil. Jeg flegner vis der er kommet så meget som én rids, så smadre jeg hende altså. Eller ihvertfald i mine tanker.... Man må jo ikke slå piger, ifølge den usynlige uskrevne regel. Jeg kom ned hvor min mor stod stresset i køkkenet, og snakkede i hendes lille ørertelefon, og stegte noget morgenmad. Jeg gik hen tog en tallerken, inden min mor kyssede mig barnligt på kinden og sagde godmorgen. Jeg slugte hurtig morgenmaden, og tænkte på om Zoella fik noget at spise lige nu? Jeg havde ikke fortalt min mor, noget omkring det med Zoella. Vi havde faktisk slet ikke talt omkring noget med spiseforstyrrelser siden det med min søster, for 3 år siden..... Jeg smuttede hurtigt, og kørte ud af indkørslen for, at sætte min indre GPS mod Jason's hus. Da jeg holdte foran huset, dyttede jeg 5 gange som sædvanlig. Så var han ikke itvivl om at det var mig der var ankommet. Jeg er squ ked af, hvis min larmen om morgen vækker nogle af hans naboer, men i det mindste ved de at det er mig, og ikke en eller anden random gut. Det er jo næsten bare en rutine. De ved, eller finder i det mindste ud af hvad klokken er.

"What's up Bro" Sagde Jason, og gav mig et fast klap i hånden efterfulgt af et skulderslag.

"Hva' så!" Istedet for et almindelig godmorgen som de fleste ville sige, var det her vores daglige ritual. Vi kørte derud af, ned ad de store Hills som vi begge boede på. Da vi ankom til skolen gloede de fleste en del, hvilket sjovt nok ikke var noget nyt. Fra pige til pige, kunne jeg slet ikke holde styr på hvem jeg havde været sammen med, og hvem jeg ikke havde. De lignede allesammen hinanden.

"Hej Matthew" En pige kom hurtig hen til mig, som jeg ikke anede hvem var. Jeg følte mig fucked i det øjeblik, da det måske kunne være en af de piger, jeg havde været sammen med. De plejede altid at snakke som et vandfald til mig, indtil det gik op for dem, at jeg var fucking ligeglad.

"Hej..?" Jeg vidste ikke engang navnet på hende. Det tydede godt det her.

"Ville bare lige sige tak for sidst" Hun stod og smilede stort, mens jeg bare var et komplet røvhul som intet huskede. Men jeg havde åbenbart gjordt indtryk, med min fantastiske evne i sengen.